Krisens og krigens helte

Sygeplejersker er en meget væsentlig del af det beredskab, der står klar, når samfundet bliver ramt af epidemier, krig og ulykker. Det har der været mange eksempler på, lige siden den faglærte sygepleje opstod i Danmark.

Feltlazaret i Sydslesvig indrettet i en kirke under 1.verdenskrig 1914-18
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Denne side er oprettet i forbindelse med Covid-19 pandemien i 2020, alt i mens sundhedsvæsenet ruster sig til bølgen af influenzasyge patienter med brug for hjælp. 

Sygeplejersker og de andre sundhedsprofessionelle grupper er som altid dem, der står i frontlinjen, når den slags rammer samfundet. Det er derfor en anledning til at se lidt bagud i historien for at minde om, at det har de altid gjort, når krig og kriser ramte. 

Der vil blive lagt flere historier på, så længe den nuværende epidemi varer.

Polioepidemier i Danmark

Polio, også kaldt børnelammelse, er en virussygdom, der kan føre til lammelser af ekstremiteter og åndedrætsmusklerne. Før i tiden var polio almindeligt i efterårsmånederne, og to gange optrådte poliosygdommen som store epidemier. Det skete i Haderslev og Vejle i 1934 og i 1952-53 i hele landet, men mest alvorligt i København.

1.verdenskrig 1914-18

Under 1.verdenskrig forholdt Danmark sig neutralt, og danske sygeplejersker rejste ud for at arbejde i begge af de krigsførende lejre. De fleste rejste ud med danske hjælpeambulancer, der blev sendt ud af ”Dansk Hjælpe-Ambulance-Komité”. Det var et privat foretagende, for officielt kunne det neutrale Danmark ikke sende nødhjælp. En ambulance skal ikke forstås som vore dages ambulancekøretøj. En ambulance bestod her af et hold læger og sygeplejersker, der rejste ud for at arbejde på eksisterende lazaretter eller for at oprette nye lazaretter. Komitéen sympatiserede med de allierede, det vil sige Frankrig, Rusland og Storbritannien.