Militærhospitalet i Rigensgade i København 1910-20 | Dansk Sygeplejehistorisk Museum, DSR

Sygeplejersker og patienter på Militærhospitalet i Rigensgade i København ca. 1910

Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 970407f035_side_12

Forleden dukkede der tre små fotoalbummer op på museet. Der var ingen oplysninger om dem, så de er en gang blevet lagt til side til senere undersøgelse.

Her fandt museets medarbejdere så en masse billeder fra det gamle militærhospital i Rigensgade, også kaldet Garnisons Sygehus. Det er første gang, vi ser noget derfra. Militærhospitalet flyttede i 1928 til nye bygninger på Tagensvej, ikke så langt fra Rigshospitalet, og der har vi til gengæld en del billeder fra.

Militærhospitalet har sin helt egen historie. Både fordi det var et meget gammelt hospital, men også fordi det sorterede under forsvaret.

Militærhospitalet i Rigensgade åbnede allerede i 1818, hvor der næsten ikke eksisterede sygehuse i Danmark. Det skulle behandle mandskab og officerer fra de 11 militære afdelinger, der var i København.

Da Militærhospitalet rykkede ind, var huset allerede mere end 150 år gammelt, det var i dårlig stand, og det lå mellem flere brænderier og husdyrhold, og dermed store møddinger. Drikkevandet var mudret og inficeret, lugten var kvalmende, og de omkringliggende fabrikker spredte en tyk røg over hele området.

Sygeplejen og al rengøring mm. var overladt til ufaglærte opvartningskoner, og først i 1896 blev det vedtaget at ansætte uddannede sygeplejersker. Da havde man uddannet sygeplejersker på Københavns Kommunehospital siden 1876 og den nye ordning bredte sig som ringe i vandet. Fra 1898 var der ansat oversygeplejersker, en titel der ikke blev brugt andre steder. På de civile hospitaler blev de kaldt plejemødre.

Sygeplejerskernes uniform adskilte sig meget fra uniformerne på de andre hospitaler i byen og afspejlede det militære ansættelsesforhold. De uddannede sygeplejersker havde en mørkeblå hals- og ærmelinning, og oversygeplejerskerne havde derudover en mørkeblå bærekrave. Alle bar hvidt forklæde med smæk, og ”som kronen på værket” en hvid kappe. Eleverne måtte selv holde sig med kjole og havde ingen mørkeblå besætning. Den skulle man arbejde sig op til.

Alt personale boede, som på alle andre hospitaler, på hospitalet. Boligerne var yderst ringe, og sygeplejerskernes værelser var så små, at der knap nok kunne stå en seng. På de billeder, vi har, ser man lidt af den stemning, der har hersket i denne lille by i byen.

Patienterne var udelukkende forsvarspersonel, og der er uniformerede soldater og officerer på hvert andet billede. Kosten var ekstremt ensformig med grød som hovedbestanddel. Hospitalet hed derfor i folkemunde ”Grødslottet”. Omkring 1900 blev det ændret, så kosten blev nærende og varieret. Ikke for at dække patienternes gastronomiske behov, men for at få dem hurtigere ud og tilbage til aktiv tjeneste (den tids form for accelererede patientforløb).

Flytning til Tagensvej

I 1928 flyttede Militærhospitalet ind i helt nye bygninger på Tagensvej. Her fungerede det som militærhospital til 1963, hvor Rigshospitalet overtog bygningerne og indrettede det til neurologisk afdeling. I dag huser bygningerne en del af Professionshøjskolen Metropol.

Bygningerne af det gamle hospital i Rigensgade står der endnu og er i dag fredet.

Caption

Militærhospitalets bagfacade. Denne bygning menes at være den ældste af samtlige på Garnisons Sygehus grund liggende bygninger, de øvrige er alle opført under Frederik V og Christian d. 7.

Attribution

Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 970407f035_side_2