Sygeplejeelev på Bornholm i 1930erne
I et fotoalbum fra Bornholms Tuberkulosesanatorium og Rønne Amtssygehus får vi et indblik i livet som sygeplejeelev på Bornholm i midten af 1930’erne.
I et fotoalbum fra Bornholms Tuberkulosesanatorium og Rønne Amtssygehus får vi et indblik i livet som sygeplejeelev på Bornholm i midten af 1930’erne.
Der er stadig enkelte fotoalbummer på sygeplejemuseet, der mangler at blive scannet og undersøgt ordentligt. Der er over 17.000 fotonumre i arkivet, og ca. 225 af dem dækker over et album. Det tager sin tid at scanne sådan et.
En dag kom turen så til et, man åbenbart tidligere havde opgivet at stedfæste, og så starter detektivarbejdet. Der var stort set ingen skriftlige oplysninger ud over, at det havde tilhørt Marie Oline Nexø, der var født i 1908. Navnet Nexø peger mod Bornholm, og da der er et billede af en lægebil med en nummerplade, der startede med ”J”, var det bekræftet. Dengang havde hvert amt sit eget registreringsbogstav på nummerpladerne, og Bornholm havde "J".
Efter en del søgen på nettet og sammenligninger af billeder af bygninger var gåden løst. Marie Oline var elev på Bornholms Tuberkulosesanatorium og bagefter på Rønne Amtssygehus. På nogle billeder fra to jubilæer ses årstallene 1931 og 1935.
Det er første gang, museet finder billeder fra tuberkulosesanatoriet på Bornholm, også kaldet Blykobbesanatoriet. Det var et lille sanatorium til 36 patienter, bygget i 1908 af arkitekterne B. og V. Ingemann, der også tegnede Julemærkesanatoriet Koldingfjord. Det fungerede som sanatorium til 1945, dernæst som alderdomshjem, og i dag huser bygningerne Bornholms Efterskole.
Dengang var der sygehuse i Rønne, Aakirkeby, Nexø, Svaneke og Allinge. De to sidste var for små til at uddanne elever, og sygehusene i Aakirkeby og Nexø var kun godkendt til give en toårig uddannelse. Bagefter måtte sygeplejeeleverne videre til et andet sygehus for at få resten af uddannelsen. Kun amtssygehuset i Rønne var godkendt til hele den treårige uddannelse.
Marie Oline begyndte på tuberkulosehospitalet på Bornholm. Det er ikke opført specifikt på listen over sanatorier, der måtte give en delvis uddannelse, men det var kutyme, at sanatorieeleverne skulle videre til et større sygehus for at blive færdiguddannede. Hvis man gik den vej, tog det typisk fire år at blive sygeplejerske.
Det fremgår ikke, hvor længe hun var på sanatoriet, og hvornår hun begyndte på amtssygehuset i Rønne, men normen var, at man var to år på sanatoriet og yderligere to år på et større sygehus.
Det spændende med private albummer er, at det viser noget andet end de officielle fotografier fra tiden. Det var ikke almindeligt at fotografere patienter eller de nederste lag af personalehierarkiet, men på de private billeder ser vi netop det. Gode stunder med patienter og elevkammerater, sygehuskarlene, håndværkere og andre. Selvfølgelig er der også mere højtidelige billeder af læger, der har stillet sig i positur.
Det er tydeligt, at sygehuset var et lukket samfund, hvor personalet havde boligpligt. De boede sammen, de spiste sammen, og de var sammen i fritiden. Privatliv var der ikke meget af. På et af billederne ses en del af sygehusets have, der er forbeholdt personalet; der er et skilt ved en indhegning, hvor der står ”Ingen Adgang for Patienter”. Her kunne plejepersonalet drikke kaffe, slappe af eller læse lektier.
Hvornår Marie Oline blev færdiguddannet står hen i det uvisse, men et kvalificeret gæt er, at hun startede på sanatoriet omkring 1931 og blev færdig i 1935. Siden blev hun gift Jønsson og er så holdt op med at arbejde som sygeplejerske. Hun blev 90 år gammel.