En dagbog om de hvide busser

En sygeplejerske, der gik på Kursus for Sundhedsplejersker og ledende og undervisende Sygeplejersker i Aarhus, tog med holdet til karantænestationerne i Padborg og Kruså for at hjælpe i redningsaktionen med de hvide busser 1945

De første busser kommer til Padborg fra Tyskland 1945
Frihedsmuseet
De hvide busser

De sidste måneder af 2.verdenskrig reddede Danmark og Sverige fanger ud af de tyske koncentrationslejre. Det foregik med hvidmalede busser, ambulancer og andre køretøjer, der kørte til Tyskland for at hente fangerne. Ved den danske grænse tog karantænestationer i Padborg og Kruså imod de frigivne fanger, aflusede dem, fik dem vasket og gav dem mad. Fra grænsen blev de transporteret videre til København, hvor de blev sejlet til det neutrale Sverige. 

For at skaffe sundhedspersonale til karantænestationerne blev blandt andet Kursus for Sundhedsplejersker og ledende og undervisende Sygeplejersker i Aarhus (senere Danmarks Sygeplejerskehøjskole) bedt om at sende kursisterne til grænsen. En udfordring, som de fleste tog imod. 

En af kursisterne, Ellen Margrethe Rasmussen, gik på sundhedsplejerskelinjen, og hun førte en usentimental dagbog under hele aktionen. 

Tirsdag d. 10. 04. 1945

Der kommer besked fra Sundhedsstyrelsen til Kursus ved Århus Universitet for sundhedsplejersker, ledende og undervisende sygeplejersker:

Der er brug for 28 sygeplejersker til at forrette tjeneste ved karantænestationer i Padborg og Kruså.

Vi har tre timer til afgang kl. 19. Kl. 18 er der telefonisk besked fra Padborg: I må ikke køre om natten. Der er fare for beskydning fra engelske flyvere, hvis de ser lys i billygter.

Onsdag d. 11. 04.

Vi kører fra Århus kl. 06 og ankommer til Padborg kl. 10.30. Der er nu et ambulancetog klar til afgang nordpå med Sverige som mål. I dette tog befinder sig norske og danske politiske fanger fra koncentrationslejren i Neuengamme og andre KZ-lejre i Tyskland. Læger og sygeplejersker følger med til Frihavnen. Vi får anvist vore køjepladser og gør os klar til at deltage i arbejdet i Padborg og Kruså.

Hvide busser og ambulancer i karantænestationen i Padborg 1945.
Caption 
Hvide busser og ambulancer i karantænestationen i Padborg 1945.
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 920611f004_3f

Torsdag d. 12. 04.

Der ventes en konvoj af busser sydfra med frigivne. Vi gør klar til at modtage flere danske og norske politiske fanger.

Fredag d. 13. 04.

De sendes videre med tog kl. 13. Om aften ankommer 50 frigivne politifolk fra Frøslevlejren. De græder, da vi modtager dem med velkomsthilsner og flag. De overnatter i lader på egnen.

Lørdag d. 14. 04.

Vi samler telefonnumre til deres pårørende. Numrene sendes til inspektøren på Blegdamshospitalet. Han vil sørge for underretning af familierne. De tidligere fanger sendes videre i de forriges fodspor.

Der kommer yderligere 50 politifolk fra Frøslevlejren. De bespises og sendes videre. Der kommer derefter en konvoj sydfra. Det drejer sig om kvinder og mænd fra tyske KZ-lejre. De registreres, vaskes og bespises.

Søndag d. 15. 04.

Læger, andre sygeplejersker og jeg rejser med dem med ambulancetog, der afgår kl. 19 mod Frihavnen.

Mandag d. 16. 04.

Vi ankommer til Frihavnen om formiddagen.

Vi kører tilbage mod Padborg. Vi gør ophold i Kolding og spiser på Saxildhus. Latteren kommer frem, da servitricen taber en stor æggekage ned i skødet på mig. Blandt deltagerne er: Lægerne Ibsen og Hertz, sygehusforvalter Jensen, depotforvalter Wittenberg, en Gestapomand og sygeplejerskerne Maren Nielsen, Inger Steenstrup, Ruth Hjerrild, frk. Næsbye, fru Gudmunds, frk Kragh, frk. Steinbring, Ellen Marg. Rasmussen, Karen Rasmussen, Frk. Sørensen, frk. Roikjær, frk. Bendixen, frk. Læssøe og søster Kristiane.

Der er mangel på sovepladser ved hjemkomsten: der er 15 køjer til 29 sygeplejersker!

Svenske hvide busser ved Storebæltsfærgen i Korsør Havn 1945
Caption 
Svenske hvide busser ved Storebæltsfærgen i Korsør Havn 1945
Attribution 
Frihedsmuseet

Tirsdag d. 17. 04.

Kl. 08.30 ankommer en konvoj af danske og svenske busser fra Røde Kors med 500 jøder: mænd, kvinder og børn. Kun få er alvorligt syge. Kl. 15 køres de videre til Fredericia og derfra med tog til Frihavnen og Sverige.

Onsdag d. 18. 04.

Det forlyder, at Heinrich Himmler forbyder udlevering af flere internerede.

Torsdag d. 19. 04.

Der kommer ingen konvojer i dag – Himmler standser alle transporter! Prins Folke Bernadotte af Sverige er fløjet til Tyskland for at forhandle med Himmler. Om aften får vi gode nyheder: arbejdet kan fortsætte. Prins Folke Bernadotte har mødt Himmler i Berlin, og han er nu i Friederichsruhe.

Fredag d. 20. 04.

Kl. 02: lejren skal evakueres. Man mener, der ligger en forsager (en ueksploderet bombe) mellem barakkerne.

Sygeplejersker må sove i rutebiler på Godsterrænet. Flugten gik så hurtigt, at vi ikke nåede at blive påklædt. Vi hører, at en kolonne skal afsted mod syd tidligt om morgenen. Vi går 4 og 4 til lejren for at hente det nødvendige til personlig forplejning.

De hvide busser er opdelt i kolonner med 15 i hver. De begynder at køre fra Kruså kl. 7.25. Ruten går over Lübeck og er godkendt af de allierede. Alligevel kan vi ikke følge den som følge af flyangreb på tyske biler, som har påmalet røde kors på tagene. Jeg er i den første bus i tredie kolonne. Vi kommer til Slesvig 8.30, Rendsborg kl. 9.45 og kører videre kl. 10.15. Vi ankommer til Neumünster kl. 11.45 og Bad Segeberg 12.30.

To vogne tørner sammen og gasgeneratorerne ødelægges på dem begge. De trækkes hjem af to andre vogne, og der er nu 11 busser tilbage. Turen går over Bad Oldesloe til Trittau, hvor vi er kl. 16 og videre til Friederichsruhe kl. 17 og Neuengamme kl. 18.20.

Vi kører videre til KZ-lejren, hvor der nu er mange danske og svenske busser. De internerede har ventet uden for deres barakker siden kl. 05. Lejren tømmes for nordmænd og danskere. Kun chaufførerne har adgang til selve lejren, vi andre venter uden for pigtråden.

En konvoj af hvide busser i Karlsruhe 1945
Caption 
En konvoj af hvide busser i Karlsruhe 1945
Attribution 
Frihedsmuseet

Kl. 19.15 kører vi igen nordpå. Et par busser kommer på afveje – ca. 10-15 km fra start, føler vi, at der er noget galt. Omgivelserne er triste, græsset er afsvedet, og midt på vejen ligger en død hest. Tre-fire mennesker ser modfaldne ud. De fortæller os, at vi er i krigszone – ikke langt fra Lauenberg. Her har englændere overskredt Elben, der er stærk aktivitet i luften og Royal Air Force flyver lavt. Busserne vender og finder igen vej mod nord.

Vi er i Friederichsruhe kl. 21.30. Vi overnatter i skoven, hvor også andre er standset op. Det er imponerende med alle de hvide busser med røde kors og danske og svenske flag. Der er teltlejr, men de frigivne lægger sig helst i grøfter eller på skovbunden. Vi andre forsøger at hvile i busserne.

Antallet af frigivne fanger anslås til 4300. De er lykkelige og synger: ”Det går bedre og bedre dag for dag …” Der må ikke tændes lys. Krigsfly finder let et lysskær. For et par nætter siden blev en lejr angrebet som følge af uforsigtighed med lys.

Der kommer voksne og børn ud til os i skoven og tigger om slik. De frigivne giver gerne af deres sparsomme beholdninger fra pakkerne fra Røde Kors. Flere steder på turen ”overfalder” kvinder og børn os med markblomster for at få noget spiseligt, og vi afviser ingen!

Frigivne grænsegendarmer klar til afgang fra Neuengamme 1945
Caption 
Frigivne grænsegendarmer klar til afgang fra Neuengamme 1945
Attribution 
Frihedsmuseet

Lørdag d. 21. 04.

Kl. 6.40 kører vi fra Friederichruhe og kommer til Schwarzenbech kl. 7.40 og en time senere til Molln. Her løber en kanal mellem Elben og Trave. En bus punkterer, og vi skifter et forhjul. Der opsamles kolonner og der holdes frokostpause.

Vi kører videre kl. 12.15 og kommer til Kummerfeld kl. 14. En russisk kvinde, en slavearbejder, bliver dræbt. Hun cyklede, blev nervøs og ville støtte sig til en kørende lastbil. Som vidner må vore ledere aflægge rapport hos borgmesteren. Gestapo er til stede, men der er ingen vanskeligheder.

Vi kører videre kl. 15. I Jevenstedt leverer en bonde brænde til vores generator. Vi giver ham mad og cigaretter. Han vil yderligere have bevis for at han har hjulpet Røde Kors for så senere at få erstatning for brændet.

Nød og elendighed spores alle vegne.

Kl. 17.30 videre; vi er i Rendsburg kl. 18.10, i Flensburg en time senere, og kl. 20.30 i Kruså. Nogle af de frigivne sendes til Frøslevlejren, andre til Møgelkær ved Horsens.

Søndag d. 22. 04.

Der sendes en bus til Kiel, ni til Neumünster og ni til Lübeck. Der skal hentes danske fanger i tyske fængsler.

Jeg er med bussen fra Padborg til Kiel kl. 15.30. Vi kører via Eckernförde og ankommer kl. 18.30. Der er vanskeligheder med at få fangerne udleveret. Gestapomanden, vi har med, er god til at ordne sagerne for os. Der er kun to fanger, der kommer ind under betingelserne for udlevering. Den ene, en ung mand, sidder inde for tyveri af sokker fra en kammerat. Den anden er midaldrende og menes at lide af tyfus.

En dansk lastbil med frigivne fanger på vej gennem Hamborg 1945
Caption 
En dansk lastbil med frigivne fanger på vej gennem Hamborg 1945
Attribution 
Frihedsmuseet

Kiel er næsten ufremkommelig som følge af bombekratere alle steder. Luftalarm meldes med mælkemandens klokker – alt er brudt sammen! Mødre og børn løber mod højbunkers. De skulle kunne tåle en fuldtræffer. Der er tre etager over jorden og tre under jorden, fortæller Gestapomanden.

Vi er klar til at forlade byen kl. 21.30.  En dansk nazist springer på vores bus. Han vil vise os vej gennem murbrokkerne – og han vil også selv ud af byen. Ti-femten kilometer ude parkerer vi for natten, fordi vi ikke må køre i måneskin. Nu er der flyverangreb på byen. Det er både et forfærdende og storslået syn med disse lysbomber, der kastes over den. Mange byboere kommer ud til os på cykler, og de kører hjem igen, når angrebet er ovre. Og så kommer de igen ved næste angreb!

Vi spiser nogle humpler rugbrød skåret med en sløv bordkniv, men det smager!!

Kl. 24 pakker vi os ind i tæpper, men fryser tappert. Den dårlige patient er ”isoleret” på bagsædet. Han har fået en sovetablet og er faldet i søvn.

Mandag d. 23. 04.

Kl. 5.30 kører vi nordpå og ankommer til Padborg kl. 08. Patienten køres til Statshospitalet i Sønderborg.

Kl. 20 kommer der ca. 5-600 belgiske, polske, og franske fanger alle iført tyske fangedragter. De blev lukket ud af deres fængsler som følge af mangel på mad.

Danske og svenske busser kører nu sydpå for at opsamle frigivne fanger. Størsteparten går gennem vor karantænestation og aflusningsanstalt. De får mad og hvile, før de sendes videre til Sverige.

Sygeplejersker i arbejde på karantænestationen i Padborg 1945
Caption 
Sygeplejersker i arbejde på karantænestationen i Padborg 1945
Attribution 
Foto: Tidsskrift for Sygepleje nr. 20 1945 side 131-135

Tirsdag d. 24. 04.

Jeg og tre andre sygeplejersker flyttes til en mindre karantænestation i Kruså. Vi går straks i gang med rengøring efter det forrige hold, der er sendt videre mod Sverige. De kommer imidlertid tilbage, fordi togforbindelsen nordpå er blevet afbrudt. To jernbanefunktionærer er dræbt og togpersonalet strejker. Kl. 20 er togforbindelsen klar igen. Efter spisning køres de stakkels mennesker atter til Padborg.

I ”Møllen” er der indrettet en sygeafdeling. Her ligger 40 med tyfus, tuberkulose oma. Sygeplejersker fra Sønderborg tager sig af disse patienter.

Onsdag d. 25. 04.

Det forlyder, at toget fra i går aftes er tilbageholdt i Kolding. Der gættes på, at det drejer sig om sabotage.

Der ventes 300 kvinder til Kruså i aften og i Padborg ventes andre 350. Klokken er nu 21.30 – ingen er endnu ankommet.

Dagen tilbringer vi med spadsereture i omegnen, bl.a. med en tur til Padborg efter rent vasketøj. Fire franske piger holdes tilbage for at fungere som tolke.

Karantænestationen i Kruså er mere primitiv end den i Padborg. Dér var der der gode etagesenge, her må vi klare os med halm på gulvet. Det er ikke rart for disse udkørte mennesker, men opholdet er kun kort. Personalet har hver en madras på gulvet. Maden leveres fra Sønderborg eller fra et svensk feltkøkken. I Padborg var der spisebarak og dygtige DKB-kokke (Danske Kvinders Beredskab), men vi befinder os godt i Kruså.

Kl. 22 ankommer nye busser med trætte, snavsede og udkørte mennesker. Vi har god hjælp af CBU’er (Civil Beskyttelsens Udrykningskolonne) og DKB’er. En lang bænk med vandfade står parat! Vask og bespisning overstås. Alle puttes under tæpper i halmen. Der er enkelte børn blandt dem, bl.a. et søskendepar, hvis forældre er dræbt i gaskammer. De er 10 og 12 år. De har opholdt sig i KZ-lejr i 4-5 år. De voksne passer godt på dem. Der ymtes om, at pigen gemmer dollars på sin krop.

Vores skadestue ledes af kredslæge Lausten Thomsen fra Tønder. Vi har travlt dagen lang.

Kvindelige fanger på karantænestationen i Padborg 1945
Caption 
Kvindelige fanger på karantænestationen i Padborg 1945
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 920611f004_side_1e

Torsdag d. 26. 04.

Kl. 03.30 er vi klar til at gå til ro, og vi vækkes kl. 7.30. Der ankommer en konvoj med 300. De gennemgår vores rutine med vask og mad.

På den primitive skadestue møder de op med bylder oma. Strømper og undertøj klæber til huden. De fleste har diarré, og der uddeles opiumsdråber til dem. De dårligste patienter omvisiteres til ”Møllen”. En kvinde med hul i brystet fortæller: en fangevogter satte en rotte i rør og anbragte det foran hendes bryst og lukkede det med autogensvejse-apparatet, så rotten åd hul i hendes bryst!

Kl. 15 køres de sidst ankomne til toget. Ny konvoj med 400 kvinder fra Belgien, Holland, Ungarn, Polen, Frankrig og USA. Det fortælles, at der på vejen gennem Tyskland er dræbt 13 og såret andre 13. Flaget sænkes på halv stang, og der afholdes en sørgehøjtidelighed i Bov Kirke, hvor en svensker bisættes. Blandt de dræbte er en svensk chauffør. En svensk løjtnant er såret.

I aften oplyses det, at en konvoj blev angrebet af engelske fly. Der sendes assistance mod syd. Halvtreds kvinder med spæde børn er ankommet, den yngste blev født i nat!

Små lyspunkter: en kop kaffe og kakao fra det svenske køkken gør godt. Vi må ikke klage over forplejningen.

Kl. 23 er de alle bragt til ro i halmen. Nattevagten afløser os.

Luftalarm! Englændere flyver over os. Det meldes, at vi skal op kl. 03.30, spise kl. 4.30 og afsted til Padborg kl. 5.30. Den næste konvoj ventes snart.

Sygeplejersker i arbejde på karantænestationen i Padborg 1945.
Caption 
Sygeplejersker i arbejde på karantænestationen i Padborg 1945.
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Fredag d. 27. 04.

Kl. 03 ankommer 1100 mennesker, flest polske jøder som anbringes i laden på Krusågård. Fra kl. 07 til hen på eftermiddagen har vi stort rykind på skadestuen med patienter med friske og pusfyldte sår. Seks sendes til Sønderborg Hospital. En har et alvorligt skudsår i ryggen, man kan tydeligt føle kuglen. På vej hertil blev de angrebet af engelske fly. Ni dræbtes, en bus blev ødelagt. Den sidste konvoj anføres af schweitsiske vogne ført af amerikanske krigsfanger, som bevogtes af tyske underofficerer.

Klokken 15 afsendes alle til Padborg. Vi skal følge efter i morgen. Der holdes takketale til alle, som har hjulpet. Vi pakker sammen og gør klar til afgang.

Lørdag d. 28. 04.

Sover længe. Kaffe med Mester Morbæk og gruppefører Engsing.

Polske piger synger for os, og som afslutning synger vi ”Kongernes konge …”

Kl. 13 tager vi til Padborg for at afløse læger og sygeplejersker, som har arbejdet hele natten.

En transport med kz-fanger er ankommet  til karantænestationen i Padborg 1945
Caption 
En transport med kz-fanger er ankommet til karantænestationen i Padborg 1945
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 920611f004_side_4h

Søndag d. 29. 04.

Op kl. 6. Alle bespises, og vi tager afsted til karantænestationen kl. 8.30. Her pudrer vi madrasser og soveposer med Ivoran. Der skures og spules. Vi får god hjælp af de prægtige stærke CBU’er. Kl. 11 er vi færdige med renselsesprocessen. Så kommer vi selv i varmt bad. Vore barakker ligger ved siden af remisen for lokomotiver, og den leverer varmt vand.

Efter frokost ankommer flere dårlige patienter, som indlægges i barakkerne. Nogle er døende. De har ikke fået hverken vådt eller tørt i flere dage.

De mennesker, der flakker rundt på tyske veje må snart komme hertil, ellers er det ude med dem.

Ny melding: der ventes en transport med 4000 mennesker.

I nat har vi huset en del svenskere, som har haft bopæl i Tyskland. De taler helst tysk. Nogle er i egen bil med damer i pels! Man benytter sig af lejligheden!

Vi har nu modtaget 30 dårlige patienter hentet i bil fra et tog med 4000, som er på vej til den danske grænse. Chaufførerne oplyser, at de ikke kunne tage de allerdårligste med.

De polske kvinder har fangenumre brændt ind i armen. På tøjet er påsyet et ”P” i en trekant. Rød baggrund betyder politisk fange, gul asocial fange og sort kriminel fange.

Mandag d. 30. 04.

Vi sendes til Kruså kl. 0.30 og får nogle timers søvn, før vi står op kl. 5.30. Der kommer 800 – toget kaldes ”Spøgelsestoget”. Transporten forsinkedes, fordi de dårligst stillede patienter og de døde skulle sorteres fra i Flensborg. Danskerne skulle ikke se, hvor slemt det stod til.

Hollandske kvinder fra koncentrationslejren Ravensbrück ankommer til Padborg 1945
Caption 
Hollandske kvinder fra koncentrationslejren Ravensbrück ankommer til Padborg 1945
Attribution 
Frihedsmuseet

Tirsdag d. 01. 05.

Op kl. 8. Vi afsender de sidstankomne kl. 15 og tager tilbage til Padborg kl. 18. Der kommer 150 jøder, der sendes videre til Sverige i aften.

Det siges, at tyskerne er begyndt at trække besættelsestropper tilbage fra Danmark.

I aften er der ro i lejren. Der er en polsk kvinde tilbage. Hun stod af toget i Åbenrå, og toget kørte fra hende. Desuden er der en døende kvinde – to sygeplejersker våger hos hende.

Onsdag d. 02. 05.

Ny besked: Et tog med 4000 kvinder holder i Padborg. Efter aftale med vore ledere skal disse mennesker bespises og hvile ud. Kvinderne har været stuvet sammen i kreaturvogne og har været 11 dage undervejs. De har ikke fået mad i fire døgn.

Der deles madpakker ud, og de sendes videre kl. 20. De får ny forsyning af madpakker i Kolding.

Vi skal rydde lejren – englændere nærmer sig sydfra.

Torsdag d. 03. 05.

Fredag d. 04. 05.

Vi ankommer til Odense kl. 04, forsinket 2 timer som følge af jernbanesabotage. Turen over Store Bælt er meget kold – alle må opholde sig på dækket. Kl. 15 er vi i Frihavnen. Her afløses vi af sygeplejersker fra Blegdamshospitalet. Vi tager til Blegdamshospitalet, får bad og går til ro. Vi står op kl. 21 ved det glade budskab, at tyskerne har kapituleret!!! Glæden er ubeskrivelig. Folk i gaderne jubler, og mørklægningsgardinerne rives ned. Der kommer levende lys i vinduerne. Hurra – Danmark er frit igen!!!

Kilde

Dansk Sygeplejehistorisk Museums arkiv reg.nr. 000476A240