Bestil bøger om sygeplejens historie og relaterede temaer gennem museet. Du kan også bestille enkelte andre varer fra museumsbutikken. Bemærk, at der til prisen skal lægges porto og ekspeditionsgebyr og at der kan være op til en uges ekspeditionstid, længere i ferieperioder.
Du kan bestille på linket nedenfor.
Fragt og administrationsgebyr lægges til varens pris, og betaling foregår via netbank eller MobilePay. Vær opmærksom på at fragtomkostninger på bøger er min. 60,-
Der kan være op til en uges ekspeditionstid, længere i ferieperioder
Bestillingsformular til Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Pris: 100,- kr. Kappen er en tro kopi af original kappe, der indtil 1970erne blev båret af sygeplejersker. Bornholms Museum Pris: 275,- kr. "Vi stod paa operationsstuen dag og nat, og der var næppe tid til at sove og spise. Gangen var til stadighed fyldt med sårede på bårenen, stønnede, råbende på vand og morfin. Portørerne havde travlt med at bære de amputerede lemmer bort. Hvor er dog krig oprørende forfærdelig" Sådan skrev sygeplejersken Valborg Hjorth hjem til sin famile i Rønne fra Vestfronten i Belgien i 1915. Hun var taget ud i verden for at opleve noget og blive en bedre sygeplejerske. men det blev langt mere end en praktikperiode. Det blev til en odyssé fra slagmark til slagmark og rundt i hele Europa i de tumultariske år omkring 1. Verdenskrig. Selv skrev Valborg, at hun følte sig som "et menneskefnug hvirvlet rundt i Europa". men hun var langt fra et viljeløst fnug. Hun var en viljestærk og kompetent ung kvinde, der dels fulgte sit kald som sygeplejerske, dels berigede sit liv med oplevelser, som hun fastholdt i sine breve og sit erindringsmanuskript. Manuskriptet blev ikke udgivet i hendes levetid, men nu foreligger det for første gang sammenhængende i denne bog. Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup Gads forlag 300,00 kr Poul Duedahl, professor ved historiestudiet på Alborg universitet og Maria Clement Hagstrup, museumsinspektør på Vesthimmerlands museum har skrevet denne spændende bog, der fortæller Livø anstaltens historie. Det er en fortælling om en helt central side - og bagside - af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser os, hvordan et land for ikke så længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt af øens anbragte blev senere far til en dansk statsminister. Poul Nyrup Rasmussen har skrevet bogens efterskrift. Tommy Heisz Journalist og forfatter Tommy Heisz trækker på breve, dagbøger og andre overleveringer, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud. Vi rejser med sygeplejersker, læger, korrespondenter og fotografer til Balkankrigenes brændpunkter i 1912-13. En dramatisk beretning om det oversete præludium til 1. Verdenskrig. Den moderne europæiske historie indledes som regel i 1914 med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo. Men i Europas sydøstligste hjørne var krigen i gang længe før det. På Balkan førte nationalistike strømninger og et ønsle om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag. Helle Juhl Pris 300,- De danske sygeplejersker på Jutlandia gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre under Koreakrigen. Alligevel er deres rolle i krigen og på skibet endnu ikke blevet beskrevet. Denne bog giver en stemme til de sygeplejersker, som gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande. Gennem dagbogsnotater og private fotos får vi et unikt indblik i, hvordan det var at være ombord på Jutlandia under ekspeditionen til Koreakrigen i 1951-53. Og hvordan flere af sygeplejerskerne fandt kærligheden i det fjerne. Pris 50, - Bogen Year of the Nurse 2020 rummer de fælles minder om det internationale sygeplejerskeår, hvor sygeplejersker blev sendt i forreste række i kampen mod corona og skulle vise deres kompetencer og værdi mere end nogensinde. Pris: 299,- kr. Med Kald og profession - Sygeplejens historie 1863-2001 gives et historisk indblik i sygeplejens historie og balancegangen mellem kaldstradition og professionsstatus. Her belyses sygeplejerskernes kamp for ret til uddannelse, passende løn og ordentlige arbejdsforhold. Samtidig er det også historien om stærke, historiske forgangskvinder - fra Florence Nightingale og Henny Tschernng til Maria Madsen og Kirsten Stallknecht - der har været med til at forme sygeplejen og sygeplejerskeuddannelsen, som vi kender den i dag. Sygeplejehistorien udgør nemlig også en væsentlig del af kvindehistorien, af sundhedsvæsenets og velfærdssamfundets historie og af danmarks- og verdenshistorien, og det er umuligt at se sygeplejen isoleret fra alt det. Gunilla Svensmark, forfatter og sygeplejehistorisk konsulent på Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding, giver et omfattende og detaljeret overblik over sygeplejens historie i Danmark, fra de første danske diakonisser begyndte at udøve faglært sygepleje i 1863, til sygeplejerskeuddannelsen blev til en professionsbacheloruddannelse i 2001. Værket dækker de 138 år gennem krige og kriser og præsenterer her den større fortælling fra den tidlige begyndelse med en kronologisk gennemgang af de forskellige grene inden for sygeplejens udvikling - og med efterskriftet trækkes tråde helt op til sygeplejerskernes nutid i 2020. Hvis du er medlem af DSR/SLS kan du bestille bogen med 25% rabat Redigeret af Esther Petersen Pris: 0.- kr. Digital udgave. "Sygeplejersker fortæller - Glimt af sygeplejens historie” var den første historiske bog, Dansk Sygeplejeråd udgav i 1987. Den blev revet væk og har ikke været til at skaffe i 30 år, men nu foreligger den digitalt. Bogen indeholder syv erindringer skrevet af sygeplejersker, der blev uddannet i perioden 1900 til 1942. Det er således beretninger fra de år, hvor sygeplejerskeuddannelsen begyndte at tage form, og hvor sygeplejerskerne kæmpede for at få en anerkendt uddannelse, der stod mål med de krav, sygeplejen blev mødt med i praksis og fra befolkningens side. Historierne fortæller om hverdagen, som den tegnede sig på en række meget forskellige sygehuse, fra helt små provinssygehuse til de store hospitaler i byerne. Samtidigt indeholder næsten alle erindringerne en fortælling om sygeplejerskernes opvækst og baggrund, hvor vi får indblik i en tid og nogle forhold, som de færreste kan forestille sig i dag. Man får også et godt indtryk af, i hvor høj grad sygeplejen dengang hvilede på et religiøst grundlag. I den nye udgave er tre fotografier blevet skiftet ud med nogle mere relevante, som er kommet ind i museets fotoarkiv efter den første udgivelse, og der er rettet nogle sproglige fejl. Bortset fra det er det en nøjagtig gengivelse af den oprindelige bog. Hovedtemaet er Dansk Sygeplejeråds historie. Men det er også kvindehistorie gennem fire generationer, og historien om mange forskellige magtkampe: sygeplejerskerne indbyrdes, mellem læger og sygeplejersker, om løn, uddannelse og anerkendelse. Værket er inddelt i tre epoker. Den første fra 1899-1933 handler om stiftelsen af DSR. Den anden epoke fra 1933-1959 beskriver spændingsfeltet mellem tradition og forandring. I den tredje epoke fra 1959 – 1999 beskrives DSR’s kamp for at blive en fagforening med forhandlingsret for alle sygeplejersker og videreførelsen af kampen for en bedre uddannelse. Bogen handler om udviklingen inden for sygeplejen i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet med hovedvægten på perioden 1876 til 1899. Det var den periode, hvor sygeplejen etablerede sig som profession i den forstand, at der her kom en gruppe kvinder, de havde gennemgik en specifik uddannelse med henblik på at pleje syge mennesker. Historien tager udgangspunkt i etableringen af den retning inden for sygeplejen, der blev grundlagt og formet på Københavns Kommunehospital i 1876. Her indså lægerne behovet for uddannede sygeplejersker, og derfor blev uddannelse og organisering ordnet, som de ønskede, og det blev til en speciel dansk model. På grund af sin størrelse kom Københavns Kommunehospital på grund af sit ry og sin størrelse i en årrække til at stå som den vigtigste uddannelsesinstitution for sygeplejersker og som normsætter for den danske sygeplejerskeuddannelse. Endelig beskrives udbredelsen af uddannelsen til resten af landet, etableringen af landsygeplejen (hjemmesygeplejen), og til sidst ses starten på sygeplejerskernes organisering med stiftelsen af Dansk Sygeplejeråd i 1899. Bogen skildrer sygeplejerskernes kamp for at få etableret en tre-årig uddannelse for alle sygeplejersker og for at opnå det officielle stempel som et anerkendt fag. Her skildres også en række af de enkeltpersoner, som spillede vigtige roller, både venner og fjender. Perioden 1899 til 1933 var en omstillingstid for det danske sundhedsvæsen, og de danske sygeplejersker, der i 1899 sluttede sig sammen i dansk Sygeplejeråd, søgte at realisere drømmen om anerkendelse og en ordentlig uddannelse. Det kunne efter deres mening kun ske med en statsligt autoriseret uddannelse på samme måde, som lægerne havde deres. Det blev opnået i 1933, da Rigsdagen vedtog Lov om autoriserede Sygeplejersker. Bogen er inddelt i fem hovedområder, der beskriver opbygningen af Dansk Sygeplejeråd, medlemmerne og deres baggrund, kampen for en treårig uddannelse, statsautorisationen og endelig et signalement af den danske sygeplejerskeuddannelse, som den fremstod i 1933. Samlet set er det en skildring af sygeplejerskernes indsats for at opnå anerkendelse af deres fag som en egentlig uddannelse, som den blev formuleret sygeplejerskernes fælles talerør, Dansk Sygeplejeråd. Henny Tscherning var blandt de første professionelt uddannede sygeplejersker på Kommunehospitalet i København og var 1899-1927 formand for Dansk Sygeplejeråd. Da hun i 1878 søgte ind som sygeplejerske på Københavns Kommunehospital, gik hun mod tidens normer. Det vakte opsigt, at en ung pige fra det bedre borgerskab valgte lønnet arbejde uden for hjemmet, og så oven i købet en så ringeagtet gerning, som sygeplejen var dengang. Næsten et kvart århundrede senere viste hun igen sin ukonventionelle handlekraft ved som 46-årig, og på det tidspunkt veletableret som overlægefrue og med mindre børn, at stille op til formandsvalget i et nystiftede Dansk Sygeplejeråd. På det personlige plan havde det en høj pris, idet hun i 1906 blev skilt og måtte forlade hjemmet og fire børn. Ikke desto mindre fortsatte hun sit virke som formand for de danske sygeplejersker. Af sin samtid blev hun karakteriseret som Danmarks Florence Nightingale og var højt respekteret for sit virke. Men hvem var hun? Esther Petersen har skrevet et levende og dybdeborende portræt af en af de mest betydningsfulde – og mest ukendte - pionerer i dansk sygepleje. Man kan dårligt tale om sygepleje uden tillige at tale om internationale relationer. Sygeplejen er af universel karakter, og den overskrider nationale grænser i sit virkefelt. Bogen beskriver danske sygeplejerskers internationale engagement og rejselyst helt fra den første start. Den bygger på tidsskriftartikler og ikke mindst rejsebreve fra de mange sygeplejersker, der rejste ud for at uddanne sig og arbejde uden for landets grænser. Bogen falder i tre dele: Den første dækker perioden frem til 1. verdenskrig og beskriver forskellige studieerfaringer og "den danske arbejdsplads" i Belgien på dr. Depages klinik i Bruxelles. Den anden om danske sygeplejerskers arbejde under krigene på Balkan og andre steder i Europa og Rusland i årene 1912 til 1919. Den sidste del handler om mellemkrigstiden, hvor den uddannelsesmæssige udvikling beskrives. En vigtig udenlandsk arbejdsplads var her Dansk Sygeplejeråds Bureau i Paris. Derudover er beskrevet danske sygeplejerskers indsats i den finske vinterkrig 1939-40, der er skildret gennem hjemsendte artikler. Sygeplejerskers Samarbejde i Norden repræsenterer i dag 250.000 sygeplejersker i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Bogen fortæller om 75 års nordisk samarbejde om udvikling af fagets identitet, uddannelsen og forskning og ikke mindst om det seje træk for forbedrede løn- og arbejdsforhold. Denne bog handler om det nordiske sygeplejerskesamarbejde gennem 75 år. Sygeplejerskernes Samarbejde i norden (SSN) blev oprettet som et forum for inspiration og fælles drøftelser ved et stort møde i 1920 i København. Primus motor var var tidens markante kvinder fra de nationale sygeplejerskeorganisationer. Det er disse pionerer og deres efterfølgere, der har tegnet SSN udadtil, og som i bogen komemr til orde gennem deres egne udtalelser. Bogen om SSN er bygget tematisk op. Den indledes med det historiske fællesmøde i København i 1920, og efterfølgende beskrives organisationsstruktur og målsætning, samt diskussionerne om fagets identitet. De efterfølgende kapitler handler om SSN's mærkesager, uddannelsesspørgsmålet, sygeplejeforskning, løn- og arbejdsforhold. Afslutningsvis rettes blikket mod SSN's relationer til organisationer uden for Norden og dermed mod det internationale perspektiv i det nordiske samarbejde. Det giver et klart billede af værdien af et stærkt nordisk samarbejde, når de fælles nordiske rødder i velfærdssamfundet og menneskesynet skal hævdes i større europæiske og internationale sammenhænge. Bogen giver et historisk tilbageblik på diakonissernes liv og virke i årene 1863-1997 og udgør et vigtigt element i historieskrivningen, da en stor del af diakonissernes virke omhandlede sygepleje. Den første faglærte sygepleje i Danmark så nemlig dagens lys med etableringen af Den Danske Diakonissestiftelse i 1863. Bogen fortæller om diakonisserne fra Den Danske Diakonissestiftelse og deres hospital på Frederiksberg, Sankt Lukasstiftelsen og Sankt Lukasstiftelsens hospital i Hellerup og Kolonien Filadelfia i Dianalund. Det gøres ud fra tre vigtige hjørnestene i deres liv, nemlig hospital, moderhus og kirke - men vægten er lagt på sygeplejen. Dertil kommer en lang række tjenestesteder uden for stiftelserne, hvor søstrene har varetaget sygeplejen på store og små sygehuse i provinsen og i landsygeplejen, der var datidens hjemmesygepleje. Diakonissernes virke var betydeligt allerede i slutningen af 1800-tallet, og det voksede i betydning frem mod 1940'erne, hvor søstertallet kulminerede med omkring 700 diakonisser. Herefter begyndte tilgangen til diakonissehusene at dale i takt med bedre uddannelsesmuligheder for kvinder. Bogen beskriver etableringen af sygeplejeforskolen i højskolesystemet, der var en del af sygeplejerskeuddannelsen fra 1927 til 1981, der startede med Testrup Højskole, der blev etableret af Dansk Sygeplejeråd for at ruste vordende sygeplejeelever til de tre års uddannelse - og som sluttede med lukningen af Rødkilde Højskole på Møn i 1981. I perioden 1927 til 1981 var der sygeplejeforskole på i alt 10 højskoler i hele landet. Med uddannelsesreformen i 1956 blev forskolen en obligatorisk del af sygeplejerskeuddannelsen, og flere sygeplejeskoler valgte at lade de fem måneders forskole foregå på en af højskolerne. Det specielle samarbejde mellem sygeplejen og folkehøjskolen stillede krav til begge parter, der gav frugtbare gevinster, men også bød på udfordringer og i stigende grav problemer, der til sidst skabte for store konflikter mellem sygeplejerskeuddannelsens kontante krav og højskolens værdier. Bogen bygger på forfatterens kandidatspeciale, efter at hun i en alder af 83 blev cand.phil. i historie. Køn, kald og kompetencer er den første videnskabelige beskrivelse af alle de kvinder, der har gået gennem døren til Diakonissestiftelsen for at fuldbyrde kaldet til at blive diakonisse. Det er historien om kvinder, der ville noget med deres liv, men også om dem der måtte sande, at kaldet ikke holdt. Vi får et samlet billede af disse diakonisser gennem årene, og vi kommer tæt ind på nogle af dem gennem deres breve og levnedsbeskrivelser. Bogen er derudover også historien om den faglærte sygeplejes oprindelse og udvikling, og det er historien om den private filantropi, der blev afløst af nutidens velfærdsinstitutioner. Søster Benedicte var en markant person i dans sygepleje og ordensliv. Bogen er en historisk biografi om søster Benedictes to store livsværk: Som forstanderinde for Sct. Joseph sygeplejeskole udviklede hun en skelsættende uddannelsesplan, og som generalpriorinde for Sct. Joseph Søstrenes Ordenssamfund førte hun ordenen gennem en radikal fornyelse som følge af det andet Vatikankoncils dekreter. Søster Benedicte var en stærk, intelligent og magtfuld personlighed, som hele livet udviste en jernvilje til at gennemføre det, hun satte sig for. De valg, hun tog i sit liv, medførte på den ene side personlige dilemmaer, og på en anden side gav de hende også muligheder inden for sygepleje og søsterliv. Det er en historisk biografi af mennesket og kulturpersonen søster Benedicte, hvor hendes værk inden for sygepleje og søsterorden analyseres og sættes i perspektiv til tidens strømninger. Elna-Hiort-Lorenzens liv har været præget af eventyr, spænding, dramatik og ulykkelig kærlighed. Som ung rejste hun i 1920'erne til Chile for at arbejde på et børnehospital, hvor den stor fattigdom og udnyttelse skærpede hendes politiske bevidsthed. Da hun vendte hjem, var nazismen i fremmarch, og hun så kommunismen som et bolværk mod denne udvikling og meldte sig ind i partiet. Hun engagerede sig aktivt i Dansk Sygeplejeråd og blev hurtigt leder at oppositionen. men i kraft af sin personlighed blev hun siden indvalgt i ledelsen, hvor hun sad i mange år. Politisk var hun med i det de antifascistiske arbejde. Men livet som indsats rejste hun som illegal kurér i Tyskland og Polen for at redde antifascister fra nazisterne. Det politiske arbejde førte hende sammen med det kommunistiske folketingsmedlem Arne Munch-Petersen, og sammen rejste de Moskva. I sommeren 1937 blev de arresteret, anklaget for spionage. Hun kom hjem igen og gik ind i modstandsbevægelsen under Danmarks besættelsen. Han kom aldrig hjem. Historien om landsygeplejen – dvs. sygepleje i private hjem, er historien om dens fremkomst, udvikling, organisering og professionalisering. Det er en beskrivelse af hændelser og sammenhænge i perioden fra 1863, hvor Diakonissestiftelsen blev etableret, frem til 1910, hvor der blev gjort status på landsygeplejen på en filantropisk international kongres i København. I denne periode søgte repræsentanter for den religiøse og den verdslige sygepleje at få indført sygepleje i hjemmene. Denne form for sygepleje havde mange betegnelser, men overordnet blev anvendt betegnelsen "landsygepleje" for den sygepleje, der foregik i hjemmene uden for København. Tidens samfundsmæssige ændringer med industrialisering, nye familiemønstre og medicinens udvikling betød, at professionel sygepleje blev et tema, som i stigende grad optog organisationer og enkeltpersoner. Før 1863 var sygepleje i hjemmet noget, som blev foretaget af familiens kvinder, men efterhånden som uddannelse af sygeplejersker kom på dagsordenen, udviklede sygepleje sig fra ren hospitalssygepleje til også at omfatte plejen i hjemmene. Først i København og med tiden også på landet. De forskellige aktører, Diakonissestiftelsen, de ikke-religiøse pionerer indenfor landsygeplejen, lokale sygeplejeforeninger og Røde Kors var med til at forme den moderne hjemmesygeplejerske. Bogen tegner et grundigt billede af sygeplejens historie og professionalisering i Esbjerg i årene 1890-1925. En af de centrale personer i bogen er oversygeplejerske Karen Johanne Nielsen, som blev en fremtrædende eksponent for sygeplejens professionalisering. Hun var dybt engageret i fagpolitik indenfor Dansk Sygeplejeråd og var bl.a. med til stifte Foreningen af Provinssygeplejersker. Desuden giver bogen et indblik i, hvordan Dansk Sygeplejeråds love og regler i denne periode fik betydning i praksis. I bogen gives et billede af sygeplejeforholdene i Esbjerg og omegn. De forskelige grupper af sygeplejersker er kortlagt, og der tegnes et billede af såvel landsygeplejen (hjemmesygeplejen), Esbjerg Sygehus, Sct. Joseph Hospital, Spangsbjerg Tuberkulosesanatorium, samt privatsygeplejen, der i de tidlige år var virkefelt for både uddannede sygeplejersker og ufaglærte kvinder. Sygeplejersken er rank og myndig, i lang kjole med forklæde. I mellemkrigstiden afløses hun af den romantiske sygeplejerske med højhælede sko, eller som i Cavlings romaner, med dådyrøjne og trutmund. I dag vises sygeplejerske og patient som politiske aktører, og arbejdsvilkår og lønkamp er i centrum. Vi møder den fem-armede sygeplejerske på arbejde, mens patienten med slanger og forbindinger er det passive offer for sundhedssystemets problemer. The main theme is the history of the Danish Nurses' Organization (DNO). But it is also women's history through four generations, and the story of many different power struggles: nurses against nurses, doctors against nurses, and the struggle for decent pay, education and recognition. The work is divided into three eras. The first from 1899-1933 is about the founding of DNO. The second era from 1933-1959 describes the tension between tradition and change. In the third epoch fra 1959 - 1999 we hear of DNO's struggle to become a trade union to bargain for all nurses and the continuation of the struggle for a better education. Bogen om museets faste udstilling, tankerne bag og samspillet med de historiske bygninger. Den giver indblik i de mange års forskning og indsamling, der førte frem til verdens første museum for sygeplejens historie. I klip fortælles om uniformens historie og om sygeplejerskernes kamp for retten til at bo uden for sygehuset – og endda gifte sig. Udviklingen fra 1700-tallets sygehuse for fattigfolk frem til dagens moderne sygehus fortælles med udgangspunkt i Kolding bys historie. Pris: 0.- kr. Kun som digital udgave. Det kan være et stort arbejde at finde kildemateriale vedrørende den danske sygeplejes udvikling og historie tilbage fra 1863 og i frem til udgivelsen af Tidsskrift for Sygepleje, Dansk Sygeplejeråds fagtidsskrift fra 1901. Før den tid er kilderne spredt i mange forskellige udgivelser: bøger, aviser, småtryk, tidsskrifter etc. Dansk Sygeplejeråd rettede derfor henvendelse til Danmarks Biblioteksskole med en forespørgsel, om skolen kunne være behjælpelig med en bibliografi. En bibliografi er en beskrivelse af eller fortegnelse over bøger, tidsskrifter, artikler inden for et område. Skolen lagde opgaven ud i en idémappe for de studerende, der skulle skrive specialopgave. Resultatet er denne bibliografi, der er udarbejdet for sygeplejemuseet i 1988 af bibliotekarstuderende Ina Slott. Bogen er et tilbageblik over dele af sundhedsvæsenet og sygeplejen i grænseegnen Sønderjylland og Sydslesvig gennem et århundrede. Gennem levnedsskildringer, sygeplejeberetninger og -beskrivelser af vilkår og begivenheder giver det et billede af det fundament, sygeplejen hviler på i Sønderjylland. Krige, flygtningestrømme og grænseændringer har i perioder givet dramatiske arbejdsvilkår for sygeplejerskerne, men også fra hverdagen på sygehusene og i hjemmesygeplejen er der mange spændende historier. Beretningerne er underbygget af en stor mængde fotografier. "Vi kunne gå fra skolestuen tilbage til afdelingen og kunne som regel få det teoretiske stof til at passe på en eller flere af vore patienter. Og netop denne vekselvirkning mellem teori og praksis gav særdeles god øvelse og erfaring i at vurdere patienter": Else Pedersen fortæller i sin erindringsbog levende og medrivende om sygeplejen i Danmark fra 1950'erne og fremefter. Det er et historisk dokument om dengang, sygepleje var et håndværk og ikke en akademisk uddannelse. Bogen skildrer Else Pedersen ophold på sygeplejehøjskolen i 1949-50 og den efterfølgende start som sygeplejeelev på et unavngivet provinssygehus. Det var en uddannelse med 48-timers arbejdsuge og teoriundervisning i fritiden. Efter den treårige uddannelse skulle hun supplere psykiatri og obstetrik. Som helt færdiguddannet landede Else Pedersen på en medicinsk afdeling, og hun endte sit lange arbejdsliv som afdelingssygeplejerske og til sidst som aftensygeplejerske på et plejehjem. Bogen beskriver i fine detaljer om den praktiske sygepleje, om det kollegiale netværk og om glæden over sit fag. Bogen er et jubilæumsskrift for Kolding By- og Amtssygehus i Sct. Jørgensgade, der blev taget i brug i 1880. Sygehuset afløste det gamle Sct. Jørgenshospital i Hospitalsgade. Det var frygtet af befolkningen, for forholdene var meget primitive med 29 senge, to latriner, og lægeværelset fungerede også som operationsstue. Det nye sygehus i 1880 var topmoderne med plads til 44 patienter, og tilliden til at lade sig indlægge blev ret hurtigt etableret, især da sygehuset blev udvidet med en epidemiafdeling i 1896. Sygehuset fik stor betydning for sundhedstilstanden på Koldingegnen, og det blev forløberen for det nuværende Kolding Sygehus, der blev indviet i 1975 på Dyrehavegårds jorder. Det er det sygehus, der i disse år igen er under ombygning til supersygehus. Bogens forfatter er Eli Magnussens nevø Jan, som fra sin barndom var dybt fascineret af sin begavede faster. Han har på grundlag af hendes efterladte papirer, breve, dagbøger og rejseberetninger sat en mosaik sammen, hvor han lader fasteren fortælle om fire perioder i sit liv: Hendes uddannelses- og dannelsesår, tiden som forstanderinde ved Rigshospitalet fra 1932 og tilforordnet Sundhedsstyrelsen i sygeplejesager fra 1938, hendes arrestation af Gestapo og internering i Frøslevlejren i 1944 for deltagelse i modstandsbevægelsen, samt hendes omfattende internationale arbejde, da hun 1950-52 var ”nursing advisor” ved FN’s sundhedsorganisation WHO’s regionalkontor i Alexandria, Egypten. Erindringer om et liv som sygeplejerske ude i verden og hjemme i Danmark i tiden 1940-1981. Efter krigen arbejdede Helga Dragsted i tyske flygtningelejre, som ledsager for emigrerende flygtninge til Australien og ved Den Danske Brigade i Oldenburg. Fra 1952-1981 var hun skolesundhedsplejerske i Esbjerg, Det var en tid med store forandringer i det danske samfund, fra efterkrigstidens sociale nød, husvildebarakker og skolebespisning til 1960’ernes økonomiske opgangstider. Undervejs nåede hun også to års tjeneste ved Red Barnets spedalskhedsarbejde i Indien i1963-65, og i Zaire i ved Dansk Røde Kors Hospitals børneklinik i Kinshasa 1969-71. Pris 0,- kr. Ligger kun digitalt. I september 2007 markerede Dansk Sygeplejehistorisk Selskab sit 10 årsjubilæum med en konference i samarbejde med Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Bogen indeholder en konferenceberetning med artikler på dansk og engelsk. In September 2007 the Danish, Society of Nursing History marked its 10th anniversary by arranging the First Danish History of Nursing Conference in cooperation with the Danish museum of Nursing History. The book contains the proceedings of the conference
Mange af bøgerne fås kun på Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Sygeplejerskekappe
Gavesættet indeholder udover kappen en lille fortælling om kappens historie og en stivelsesvejledning.Sygeplejemus fra Maileg
Miniemblem
Valborg Hjorth - Sygeplejerske ved Østfronten
Hakon Holm Publishing, 2022Afvigernes ø
Blod under Halvmånen - Europas glemte krig
Lindhardt og Ringhof Forlag, 2022
Pris 299,-Jutlandia - Krig, kald og kærlighed
Lindhardt og Ringhof Forlag, 2021Year of the Nurse 2020
Kald og profession - Sygeplejens historie 1863-2001
Gunilla Svensmark
FADL´s Forlag 2020Sygeplejersker fortæller - Glimt af sygeplejens historie. OBS -fås kun i digital udgave.
Dansk Sygeplejeråd 1987
2. udgave 2018
Enkeltsider (i alt 192 sider)
Opslag med 2 sider pr. ark (i alt 97 sider)Firkløveret og ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999
Nete Balslev Wingender
Dansk Sygeplejeråd 1999
2 bind
Pris: 125,00 kr.Fra opvarter til sygeplejerske: Træk af danske sygeplejerskers historie frem til år 1900
Esther Petersen
Dansk Sygeplejeråd 1988
Pris: 75,00 kr.Fra kald til fag: Kampen om statsautorisation
Esther Petersen
Dansk Sygeplejeråd 1989
Pris: 75,00 kr. Sygeplejesagens pioner: Henny Tscherning 1853-1932
Esther Petersen
Dansk Sygeplejeråd 1998
50,00 kr.Over grænser: Om danske sygeplejerskers arbejde og studier i udlandet 1899-1940
Esther Petersen
Dansk Sygeplejeråd 1990
75,00 kr.Fem svaner i flok: Sygeplejerskers Samarbejde i Norden 1920-1995
Nete Balslev Wingender
Dansk Sygeplejeråd 1995
Engelsk resume.
Pris: 75,00 kr. Diakonisser i dansk sygepleje
Dagmar Bork
Dansk Sygeplejeråd 1997
Pris: 50,00 kr.Sygeplejen og højskolen 1927-1981: Sygeplejeforskolen i folkehøjskolen
Inger Gøtzsche
Dansk Sygeplejeråd 1996
Pris: 50,00 kr.Køn, kald og kompetencer Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955
Susanne Malchau Dietz
Nyt Nordisk Forlag 2013
Pris: 50,- kr. Kærlighed er tjeneste: Søster Benedicte Ramsing - en biografi
Susanne Malchau
Dansk Sygeplejeråd 1998
Med engelsk resumé
Pris: 75,00 kr.Et liv i kamp & kærlighed. Om sygeplejerske Elna Hiort-Lorenzen
Ole Sohn
Dansk Sygeplejeråd 1993
Pris: 75,00 kr.Landsygeplejens historie 1863-1910
Inger Clausen, Vibeke Larsen, Erik Lund-Jensen, Karin Müller
Dansk Sygeplejeråd1999
Pris: 70,00 kr.Sygeplejersker i en provins: Træk af sygeplejens historie og professionalisering i Esbjerg i årene 1890-1925
Aja Høy-Nielsen
Dansk Sygeplejeråd 1999
Pris: 70,00 kr.Sygeplejersken i kunsten
Mogens Eilertsen
Dansk Sygeplejeråd 1999
Pris: 50,00 kr.
Danske kunstnere viser os, hvordan vi har opfattet sygdom, patienter og sygeplejersker gennem de sidste 100 år. År 1900 ser vi socialrealistiske skildringer af fattigdom og arbejdsulykker.The four-leaf clover and the fiery souls: The history of the Danish Nurses' Organization 1899-1999
Nete Balslev Wingender
Translated by Uzi Frank
The Danish Nurses' Organization 1999
English summary of Nete Balslev Wingender: Firkløveret og ildsjælene, Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999.
Price: 50,00 kr. Dansk Sygeplejehistorisk Museum: En præsentationsbog
Inger-Marie Børgesen
Dansk Sygeplejehistorisk Museum 2002
91 sider. 50,00 kr.Dansk Sygeplejefaglig bibliografi 1863-1933
Ina Slott
Dansk Sygeplejeråd 1988
Download den her (i alt 136 sider)Grænseløs sygepleje: Begivenheder og beretninger om sygeplejen og sygeplejersker i Sønderjylland og Sydslesvig gennem 100 år
Dansk Sygeplejeråd
Sønderjyllands Amtskreds 1999
Pris: 60,00 kr.Sygepleje i gamle dage. En sygeplejerske ser tilbage
Else Pedersen
Lysias 2008.
Pris: 30,00 kr.Hospitaler og Sygehuse i Kolding
Red. Poul Sørensen, Ib Lunddorff Jensen, Knud Moseholm, Aksel Nellemann.
Konrad Jørgensens Bogtrykkeri A/S 1980
Pris: 50,00 kr.Med Mod, Tålmod og Kræfter. Om forstanderinde frk. Eli Magnussen
Jan Magnussen
Forlaget Magnus B. 2014
Pris: kr. 70,-
Eli Magnussen (1901-1993) var en af dansk sygeplejes vigtigste pionerer. Stadig husket af mange fra hendes tid 1955-70 som forstanderinde for Sundhedsstyrelsens sygeplejeafdeling.Med sygeplejen rundt i verden
Helga Dragsted, redigeret af Else-Marie Poulsen
Esbjerg Byhistoriske Arkiv 1998
Pris: 70,00 kr.Nursing & History. Proceedings First Danish History of Nursing Conference
Edited by Susanne Malchau Dietz
Faculty of Health Sciences, Aarhus University 2009
Digital edition only.
