Historisk glimt: Danske sygeplejersker i Finland i 1918

Et gammelt album viser billeder af en begivenhed, der ikke før er omtalt i den danske sygeplejehistorie. Efter en del detektivarbejde viste det sig at være billeder af sygeplejersker på et mobilt felthospital under den finske borgerkrig 1918.

Oprettet: 02.10.2019
Personalet på Dansk Røde Kors Finlandsambulance
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I 1918 sendte Dansk Røde Kors for første gang en "ambulance" til Finland for at hjælpe sårede soldater under den meget blodige borgerkrig, der hærgede i FInland i 1918. I dag ville vi kalde det et mobilt felthospital med læger, sygeplejersker og udstyr. 

Operationsstue på et af feltlazaretterne
Operationsstue på et af feltlazaretterne
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000300f020_side_12a

12 danske sygeplejersker tog af sted til Finland via Nordsverige, over den finske grænse og videre ned i Finland. Her blev de hurtigt sat i arbejde med at tage imod de mange sårede, der strømmede ind. Felthospitalet skulle primært tage sig af "de Hvide", den konservativt indstillede hær, der kæmpede mod "de Røde". En beretning i Tidsskrift for Sygepleje viser imidlertid, at de også hjalp de "Røde", der kom ind på hospitalet.

Læs beretningen og se nogen af de mange billeder, der var i albummet og som supplerer historien