Sygeplejemuseet åbner 1. juni

Vi glæder os til endelig at se glade gæster i udstillingen, hvor der nu er en særudstilling om Florence Nightingale

Oprettet: 26.05.2020
Gunilla Svensmark

Mandag den 1. juni kan vi endelig slå dørene op  efter 2½ måneds nedlukning. Det bliver dejligt at få liv i huset igen.

Man kan nu gå på opdagelse i en ny særudstilling om Florence Nightingale som myte og symbol. Florence Nightingale ville have haft 200-års fødselsdag den 12. maj, hvor vi blev nødt til at aflyse et arrangement, som vi skulle have holdt sammen med DSR Kreds Sydanmark.

Nu måtte vi nøjes med at markere det digitalt.

Se mere om Florence Nightingale-udstillingen

Særlige forholdsregler på museet

Som alle andre skal museerne overholde de regler, som myndighederne melder ud for at begrænse Corona-smitte.

Kulturministeriet har opstillet en række krav til museerne, som vi agter at overholde. Der vil derfor være nogle steder, der bliver spærret af, fordi de kan udgøre en risiko for at bringe smitte videre. Der er håndsprit til rådighed for alle, der er mærker på gulvet med en påmindelse om at holde afstand, og rundturen i museet er blevet ensrettet.

Billetvagterne sørger for at desinficere alle såkaldte kontaktpunkter, hvor det ikke kan undgås, at mange tager fat, for eksempel dørgreb på indgangsdøren, på toiletter osv.

Vi gør alt, for at det bliver en sikker oplevelse at komme på sygeplejemuseet.

Vi glæder os meget til at se jer alle sammen!

Museets åbningstider mm.