Eksempel på en spændende indlevering

Ind i mellem kommer der sjældne og meget usædvanlige ting ind til museet. Det sker ikke så tit, men når det sker, er det altid en oplevelse.

I efteråret fik museet nogle uddannelsespapirer fra Bispebjerg Hospital, der havde tilhørt en sygeplejerske, der var uddannet der i 1926-29.

Papirerne var i sig selv ikke usædvanlige, men mellem nogle ark papir lå der en tegning på gulnet papir. Af forstanderinde Charlotte Munck i færd med at drikke kaffe. I nederste højre hjørne er skrevet ”Tegnet af Dr. Østerby”.

Man ser for sig en højtidelig kaffepause med forstanderinden, og den kunstnerisk anlagte læge, der lige har fanget hende i en meget dagligdags situation.

Det er den eneste tegning af den type, museet har af den navnkundige Charlotte Munck. Vi har masser af fotografier, men de er alle meget formelle.

Charlotte Munck tegnet på Bispebjerg Hospital 1926-29
Charlotte Munck tegnet på Bispebjerg Hospital 1926-29

 

Forstanderinde Charlotte Munck i 1920erne
Forstanderinde Charlotte Munck i 1920erne