Bog om sygepleje under besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark 1940 til 1945 vækker fortsat fascination, og der kommer stadig nye historiske værker om forskellige aspekter af besættelsen. Her er så historien om, hvordan de 5 år blev oplevet på danske sygehuse af unge sygeplejersker og sygeplejeelever. Det var unge kvinder, de fleste af dem uden større interesse i politik, lukket inde i det mini-samfund, et sygehus udgjorde den gang, hvor det meste af sundhedspersonalet havde pligt til at bo på arbejdspladsen. 

Bogen bygger på omkring 50 interviews med sygeplejersker, der arbejdede som færdiguddannede sygeplejersker eller var sygeplejeelever under besættelsen. Formålet med projektet var at samle deres historier for videre forskning og formidling, inden det var for sent.

Oprindelig var målet med projektet at indsamle viden om, hvordan hverdagen på sygehusene blev påvirket af de restriktioner, der fulgte af besættelsen, men det viste sig hurtigt, at sygeplejerskerne havde oplevet langt mere end først antaget. Ud over at høre om, hvordan man kæmpede for at udføre en forsvarlig sygepleje trods mangel på sæbe, sengetøj og forbindinger, så hører vi her i detaljer også om, hvordan det var at være elev på et tidspunkt, hvor sygeplejerskeuddannelsen mange steder var mildest talt tilfældigt tilrettelagt, om arrige afdelings- og oversygeplejersker og om misbrug af eleverne som billig arbejdskraft. 

Ydermere hører vi om, hvordan sygehusene gemte jøder og modstandsfolk på flugt. Det er ikke ukendt, at det skete visse steder, men det har været langt mere udbredt, end historie-skrivningen vidner om. De fleste af sygeplejerskerne i projektet var elever på det tidspunkt, og deres uddannelsesår var præget af den usikkerhed, der herskede. Ikke bare på grund af luftalarmer dag og nat, men også meget konkret i form af modstandsfolk, der bare dukkede op, skulle have en seng at sove i, og som skulle af sted til Sverige dagen efter. I hælene på dem kom ind i mellem tyske Gestapo- og danske Hipo-folk, som den unge elev måtte finde ud af at tackle helt på egen hånd i nattevagten. Eleverne betragtede sig ikke som modstandsfolk. De befandt sig bare på et sted og i en rolle, hvor det var umuligt ikke at blive involveret i større eller mindre omfang. 

Endelig hører vi om besættelsens forskellige dramatiske milepæle set med unge øjne, 9. april 1940, folkestrejken, befrielsen og de store bombardementer af Nexø og Rønne kort efter befrielsen. 

Kort sagt, det er historien om besættelsen set fra et sygehusperspektiv af unge kvinder, der lærte at tie stille og ikke stille spørgsmål, men som udmærket vidste, hvad der foregik.

Smagsprøve - et kapitel om besættelsen den 9. april 1940

Smagsprøve – et kapitel om lus og fnat under krigen