Christiane Reimann

Christiane Reimann var en dansk sygeplejerske, der stiftede ICN's Christiane Reimann-pris. Men hvem var hun?

Af Susanne Malchau Dietz, forskningsleder UC Diakonissestiftelsen, ph.d.

Christiane Reimann blev født den 6. maj 1888 i København med baggrund i det velhavende borgerskab. For en kvinde af Christiane Reimanns herkomst var det at forlade hjemmet og blive sygeplejerske på ingen måde velset, men blot en respektabel nødløsning, hvis ægteskabet glippede.

Som beskrevet af hende selv: ”Da jeg bestemte mig for at blive sygeplejerske, var mine forældre fortvivlede, min onkel ville ikke engang tage mig i hånden, ”for en sygeplejerske er ikke en dame””. Trods modstanden forfulgte hun sit mål, og i 1913 blev hun optaget som sygeplejeelev på det nyligt åbnede Bispebjerg Hospital i København. Her var en af dansk sygeplejes pionerer Charlotte Munck (1876-1932) netop blevet udnævnt som forstanderinde, den første af sin slags i Danmark.

Læs mere om Charlotte Munck

Da Christiane afsluttede sin uddannelse i 1916, udtalte Charlotte Munck, at hun med tiden var et emne til en overordnet stilling. En udtalelse, der blev fulgt op med praktisk handling, idet Charlotte Munck overtalte hende til at videreuddanne sig i USA.

Første verdenskrig var lige afsluttet, og det var svært at komme til USA, men det lykkedes. Hun blev indskrevet ved Teachers College, Columbia University, studiet var en ”exciting intellectuel experience”, og den personlige indsats gav resultater. I 1921 tog hun en Bachelor of Science og i 1925 en Master of Arts og blev dermed den første danske sygeplejerske med en akademisk grad.

Christiane Reimann som Master of Arts ved Teachers College 1925
Caption 
Christiane Reimann som Master of Arts ved Teachers College 1925.
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I 1899 blev International Council of Nurses etableret i London. I 1915 blev formand for Dansk Sygeplejeråd Henny Tscherning den første danske præsident i ICN. Hun forblev på posten frem til 1922, fordi verdenskrigen kom på tværs af det sædvanlige nyvalg. Henny Tscherning gjorde i sin valgperiode det bedste, hun kunne for at holde sammen på ICN, der var ved at falde fra hinanden på grund af krigen.

I 1922 overdrog hun præsidentskabet til den finske Sophie Mannerheim, og her blev Christiane Reimann valgt som Honorary Secretary, en ulønnet tillidspost. De følgende tre år varetog Christiane Reimann dette ulønnede tillidserhverv sideløbende med arbejde og studier. På ICN’s kongres i Helsingfors 1925 blev hun genvalgt med den ændring, at hun blev organisationens første lønnede sekretær med titlen Executive Secretary. Hun fik sæde i Genève, hvor ICN på hendes anbefaling oprettede hovedkontor samme år.

Fuld af energi og entusiasme gik Christiane Reimann i gang med genopbygningen af ICN, der næsten var ophørt med at fungere under første verdenskrig. Hun var et godt valg til posten, fordi hun var faglig kompetent og internationalt erfaren og dertil formåede at fastholde visioner og være realistisk på en og samme tid. Hendes forældre var i mellemtiden døde, og hun havde derfor en stor personlig formue, som hun generøst brugte af. Denne generøsitet blev dog, et problem for ICN på et senere tidspunkt.

Læs artikel om ICN's hovedkvarter i Geneve 1934  

I årene der fulgte, var Christiane Reimanns arbejdsindsats i opbygningen af ICN enorm. Trods uoverensstemmelser satte bestyrelsen stor pris på hendes indsats. Det var derfor med stor beklagelse, bestyrelsen på sit møde 1933 modtog Christiane Reimanns meddelelse om, at hun grundet svigtende helbred fratrådte sin post 1. januar 1934.

Christiane Reimann giftede sig i august 1934. I det danske Tidsskrift for Sygepleje blev det meddelt oktober 1934: ” Det internationale Sygeplejeraads Sekretær i Genève, Frk. Christiane Reimann har i august Maaned indgaaet Ægteskab med Herr. Dr. Wilhelm F.C. Alter” (TFS 1934:483). Men når det er sagt, så er ægteskabet et mysterium, for hun  blev meget hurtigt single igen. Ægteskabet var tilsyneladende et intermezzo i hendes liv. Efter sin afgang i ICN tog hun et rekreationsophold på Sicilien. Her købte hun Villa Fergotta, en smuk, men forfalden ejendom udenfor Siracusa, hvor hun levede resten af sit liv.

Christiane Reimann i haven ved Villa Fergotta i 1960.
Caption 
Christiane Reimann i haven ved Villa Fergotta i 1960.
Attribution 
Tidsskrift for Sygepleje 1960;10:272

Christiane Reimann-prisen

Christiane Reimann fastholdt ufortrødent sin interesse for ICN. I 1967 modtog præsident for ICN, Alice Girad et brev fra Christiane Reimann, hvor hun tilbød sit hus og hele ejendommen som et hvilehjem for sygeplejersker, og at hendes formue skulle bruges til en fornem international pris – en slags Nobelpris for sygeplejersker. Der var ikke ubetinget glæde i ICN over det generøse tilbud.

Præsident Alice Girad og Executive Director Sheila Quinn rejste til Sicilien for at diskutere betingelserne med den næsten 80-årige Christiane Reimann.  Hun var en ”yderst beslutsom dame, der nøjagtigt vidste, hvad hun ville”. Fra ICN’s side fastholdt man, at omkostningerne var for store. Det næste årti fortsatte denne diskussion mellem Christiane Reimann og ICN. Da Adele Herwitz blev Executive Director i 1970, fortsatte hun forhandlingerne, hvor de andre slap.

I 1976 var hun totalt udmattet af den pågående og aldrig afsluttende diskussion, som hun betegnede som noget, der efterhånden lignede ”en dårlig italiensk opera, hvor jeg ikke kan synge og ikke kan komme ud af scenen”. Året efter kom parterne frem til en løsning. Christiane Reimann bestemte sig for at donere sit hus og de omgivende plantager til universitetet i Siracusa. Samtidig afsatte hun testamentarisk en del af sin formue til en legatfond. Renten fra denne skulle efter hendes død finansiere en sygeplejepris, der bar hendes navn: Christiane Reimann-prisen.

Christiane Reimann døde 12. april 1979 i en alder af 92 år. Hun forblev til det sidste i Siracusa, hvor hun er begravet.

 

Referencer

  1. Brey, Margaret & Fenwick, Ethel Gordon. History of the International Council of Nurses 1899-1925. Genève: ICN 1931.
  2. Bridges, Daisy Caroline. A history of the International Council of Nurses 1899-1964. London: Pitman Medical Publishing Co.Ltd. 1967.
  3. Brush, Barbara L. &  Lynaugh, Joan E. (red.). Nurses of all nations. A history of the International Council of Nurses, 1899-1999. Philadelphia, New York, Baltimore: Lippincott 1999.
  4. Dansk Sygeplejeråds arkiv
  5. Hammar, Inger. Emancipation och religion. Den svenska kvinnorörelsens pionjärer i debatt om kvinnans kallelse ca. 1860-1900. Stockholm: Carlssons 1999.
  6. Koch, Margrethe. Charlotte Munck. København: G.E.C. Gads Forlag 1941.
  7. Kruse, Margrethe. In memoriam. Tidskrift for Sygeplejersker 1979;18:22-23.
  8. Malchau Susanne. Christiane Reimann. I: Jytte Larsen (red.). Dansk Kvindebiografisk Leksikon. København: Rosinante 2001.
  9. Malchau, Susanne. Danske Sygeplejersker og ICN. DSHS Nyhedsbrev 1999;5:7-13.
  10. Malchau, Susanne. Kaldet som historisk kategori. I: Anette Warring (red.). Køn, religion og kvinder i bevægelse. Roskilde: Institut for historie og samfundsforhold 2000:3-19.
  11. Olesen, Anne Mette. Charlotte Munck. Dansk sygeplejes ”første dame”. Århus: Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet 1994.
  12. Petersen, Esther. Sygeplejesagens pioner. Henny Tscherning 1853-1932. København: Dansk Sygeplejeråd 1998.
  13. Petersen, Esther. Over grænser. Om danske sygeplejerskers arbejde og studier i udlandet 1899-1940. København: Dansk Sygeplejeråd  1990.
  14. Stallknecht, Kirsten. ICNs historie 1899-1999. DSHS Nyhedsbrev 1999;5:3-6.
  15. Quinn, Sheila. ICN. Past and Present. Middlesex: Scutari Press in co-operation with ICN 1989
  16. Tidsskrift for Sygepleje 1934;21:483
  17. En kosmopolit fortæller. Tidsskrift for Sygeplejersker 1960:272-274.
  18. Wingender, Nete Balslev. Firkløveret og ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999. København: Dansk Sygeplejeråd 1999