Charlotte Munck: Opvækst og uddannelse

En viljestærk præstedatter, der ville udrette noget og derfor rejste til New York i 1906 for at tage en treårig sygeplejerskeudannelse. Den uddannelse fik enorm betydning for dansk sygepleje.

Eksamensbillede fra Presbyterian Hospital 1909.
Foto: Presbyterian Hospital Alumni Association

Charlotte Munck (1876-1932) voksede op som den yngste af en børneflok på syv. Hendes far, Vilhelm Munck var præst for Herlufsholm, og Charlotte voksede op i Lille Næstved præstegård. Det var et harmonisk hjem med stærke kristne værdier og en udpræget sans for de socialt svage i samfundet.

Charlotte Munck 1905
Charlotte Munck 1905
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 930513F001
Efter tidens normer lærte Charlotte Munck efter konfirmationen husholdning hos slægtninge på Charlottendal. I 1894 rejste hun til Ècole Supèrieure de la Ville de Lausanne i Schweitz for at lære sprog. Hun kom hjem i juli 1895 med en udmærket eksamen og var jublende glad over resultatet.

I årene efter hjalp hun til hos slægtninge og gjorde nytte, hvor der var brug for hende. En brudt forlovelse tog hårdt på hende, og i 1902 tog hun et kursus i sygepleje på fire måneder på Diakonissestiftelsen. 

Hun var begyndt at overveje at blive sygeplejerske, men det var i Danmark ikke muligt at få en struktureret og systematisk uddannelse i sygepleje. De enkelte hospitaler antog elever som billig arbejdskraft og gav dem en mere eller mindre tilfældig uddannelse.

De unge kvinder, der ønskede en virkelig sygeplejerskeuddannelse, og som havde den fornødne baggrund, rejste til udlandet for at tage uddannelsen der. Fortrinsvis til Tyskland eller til Florence Nightingale's sygeplejeskole ved St. Thomas Hospital i London.

En barndomsveninde, Margrethe Koch (født Schiøler), havde som den første danske kvinde taget en  sygeplejerskeuddannelse på Presbyterian Hospital i New York. Hun afsluttede uddannelsen i 1899 og arbejdede 1900-01 som afdelingssygeplejerske på hospitalets operationsafdeling.

Da Margrethe Schiøler kom hjem, giftede hun sig med præsten Hans Koch og flyttede til Fanø. Hun blev hurtigt aktiv i Dansk Sygeplejeråd og lagde sammen med Henny Tscherning, Dansk Sygeplejeråds formand, planer om at få en ung dansk kvinde til at tage en sygeplejerskeuddannelse på en god skole i udlandet for derefter at komme hjem og opbygge en dansk sygeplejeskole.

Ifølge Margrethe Koch henvendte Charlotte Munck sig til hende i 1906 for at spørge, hvordan hun skulle bære sig ad med at komme til Presbyterian Hospital for at blive sygeplejerske. Hospitalet havde ry som en de bedste sygeplejeskoler i USA.

Margrethe Koch havde god kontakt med skolens højt ansete forstanderinde, Anne Maxwell, og overtalte hende til at antage Charlotte Munck som elev og lære hende hospitalsadministration.

Charlotte Munck som sygeplejeelev på Presbyterian Hospital i New York.
Charlotte Munck som sygeplejeelev på Presbyterian Hospital i New York.
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000256f059
I efteråret 1906 rejste Charlotte Munck til New York for at starte på en benhård uddannelse. Den blev indledt med et forkursus på en måned, hvor eleverne lærte grundlæggende sygepleje, inden de blev sluppet løs på afdelingerne. Efter afsluttet forskole startede hun på en medicinsk afdeling og blev i løbet af uddannelsen sendt rundt på alle hospitalets afdelinger. Efter et halvt år som ”probationer” (prøveelev) får hun hospitalets uniform og kappe på. Et stort øjeblik.

Der herskede hård disciplin, og arbejdsdagen var fra kl. 7.00 til 19.00. Lyset blev slukket i boligen kl. 22.30. Charlotte Munck skriver gentagne gange om sin elevtid som at være soldat, at være en dampmaskine, om at indrullere sig i rækkerne. Det var metaforer, hun også senere brugte, når hun talte og skrev om sygeplejerskeuddannelsen.

Alsidighed var et nøgleord i uddannelsen. Hun lærte barselspleje på Sloane Maternity Hospital og senere distriktssygepleje i byens fattigkvarterer. 

Uddannelsen blev afsluttet med en statseksamen, der bidrog til at give uddannelsen status i samfundet og også til at sikre befolkningen en garanti for, at en sygeplejerske havde den nødvendige uddannelse. Hun bestod som nr. 2 på holdet og fik udleveret sit eksamensbevis og skolens emblem.

Den vigtige statseksamen foregik på Columbia University og strakte sig over to dage med både skriftlige og mundtlige eksaminationer.

Eksamensspørgsmålene for den State Board Exam for University of the State of New York i 1909, som Charlotte Munck bestod, er trykt i "Quarterly Magazine", et tidsskrift der fortsat bliver publiceret af Presbyterian Hospital Alumni Association.

Se de skriftlige eksamensspørgsmål her

Charlotte Muncks bevis for bestået statseksamen i State of New York Charlotte Muncks bevis for bestået statseksamen i State of New York. Hun havde et gennemsnit på 85,5 (ud af 100?), hvilket betød, at hun blev nummer to på holdet
Caption 
Charlotte Muncks bevis for bestået statseksamen i State of New York Charlotte Muncks bevis for bestået statseksamen i State of New York. Hun havde et gennemsnit på 85,5 ud af 100, hvilket betød, at hun blev nummer to på holdet
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg,nr. 000256a004-3

 

Emblem fra Presbyterian Hospital på det tidspunkt, Charlotte Munck blev færdiguddannet.
Caption 
Emblem fra Presbyterian Hospital på det tidspunkt, Charlotte Munck blev færdiguddannet.
Attribution 
Foto: Presbyterian Hospital Alumni Association

Eksamensbilledet på Presbyterian Hospital 1909. Charlotte Munck står som nummer to fra venstre i bageste række. Hun er den eneste med glat hår og midterskilning. Kvinden uden kappe (på bageste række) er Anna
Caption 
Eksamensbilledet på Presbyterian Hospital 1909. Charlotte Munck står som nummer to fra venstre i bageste række. Hun er den eneste med glat hår og midterskilning. Kvinden uden kappe (på bageste række) er Anna
Attribution 
Presbyterian Hospital

Anna Maxwell (1851 - 1929), Superintendent ved Presbyterian Hospital
Anna Maxwell (1851 - 1929), Superintendent ved Presbyterian Hospital
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000256F054_side_9_a
Forstanderinden Anna Maxwell havde høje tanker om Charlotte Munck og tilbød hende først en stilling som underviser, som Charlotte ikke ville tage imod. Hun blev derefter tilbudt et job som afdelingssygeplejerske på skadestuen for at lære administration og ledelse. Det accepterede hun for fire måneder. Så ville hun hjem til Danmark.

Charlotte Munck var ikke uvidende om, at der var store forventninger til hende derhjemme. Hun skriver flere gange i sine breve hjem om det.

”… hvis det virkelig er mit Livsarbejde, hvis der kunde være mindste Tale om, at jeg kunne udrette noget som helst, vilde det saa ikke være Ret og Pligt at tage saa megen Uddannelse og Dygtighed med hjem som muligt, vilde saa et halvt Aar ikke være vel anvendt, og vilde det ikke være rigtigt at sætte min personlige Lyst til Side og blive her. I vil forstaa, at dette er Alvor og maa ses fra alle Sider. Jeg har en stærk Følelse af ”at tage Hatten af, før man ser Manden”, for der er jo ingen, der har haft Bud efter mig, og alt, hvad der hedder Sygeplejeskole hjemme, er vist saa uhyre svævende endnu. Jeg føler mig saamænd ogsaa langtfra kapabel til at udrette noget dygtigt.”

Hun rejste hjem uden at være sikker på at få en stilling som sygeplejerske i Danmark, og hun skrev til sine forældre: ”Jeg burde vist blive i Amerika, hvis jeg ønskede lidt Laurbær! Det vil vel gaa mig hjemme efter det gamle Ord: En Profet er ikke agtet i sit eget Fædreland, men jeg vil jo gerne prøve det og glæder mig meget til at komme hjem.”

Kilder

  • Margrethe Koch. Charlotte Munck. Et Livsbillede. G.E.C. Gads Forlag 1941
  • Margrethe Koch. Dansk Sygeplejeråds Historie. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1944
  • Anne Mette Olesen. Charlotte Munck. Dansk sygeplejes ”førstedame”. Kandidatspeciale ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole 1994