Charlotte Munck: Forstanderinden

”For det første er en Forstanderindes Stilling vanskelig; hvis hun blander sig i mange Ting og vil vide Besked om meget, er hun herskesyg og tror for meget om sig selv. Lader hun Tingene gaa deres rolige Gang og holder sig selv i Baggrunden, er hun en Vante og forstaar slet ikke at tage sin Stilling op.”

Charlotte Munck, forstanderinden på Bispebjerg Hospital
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000256F100

Da Charlotte Munck  kom hjem til Danmark i 1909, var hun 33 år og havde diplom på, at hun var statseksamineret  sygeplejerske fra Columbia University. Det betød dog ikke, at den danske sygeplejerskeverden lå åben for hendes fødder.

Det var ikke let for hende at få en stilling som sygeplejerske.

Som hun havde forudset, var der mistro til hendes amerikanske uddannelse. Til sidst lykkedes det hende at få en beskeden stilling som 2.assistent ved øre-næse-halsafdelingen på Rigshospitalet, der åbnede i 1910 som en afløser fra det nedslidte Frederiks Hospital i Bredgade.

Hun har åbenbart gjort det godt, for snart blev hun plejemoder (oversygeplejerske) for den nye afdeling for hudsygdomme. I løbet af kort tid havde hun sat sygeplejen i system og struktureret elevuddannelsen på en sådan måde, at overlægen, professor Rasch, ved hendes afrejse gav hende en anbefaling, som hun kviede sig ved at vise frem. Så rosende var den.

Læs overlæge Rasch's anbefaling  

Charlotte Munck må allerede i 1910 have skrevet til Presbyterian Hospital for at få nogle anbefalinger derfra. I Dansk Sygeplejehistorisk Museums arkiv er der anbefalinger fra tre læger på hospitalet, der er skrevet i april måned 1910. En af dem, kirurgen Eliot Ellsworthy, skrev blandt andet, "I consider her one of the best nurses ever connected with the Presbyterian Hospital".

Se hele anbefalingen fra dr. Ellsworthy   

I mellemtiden arbejdede Dansk Sygeplejeråd hårdt på at få ansat landets første forstanderinde for sygeplejen ved det nye Bispebjerg Hospital, der var ved at blive bygget langt uden for byen på Bispebjerg Bakke.

Charlotte Munck som ung forstanderinde
Charlotte Munck som ung forstanderinde
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000256f011
På det tidspunkt var der ingen sygehuse, der havde en samlende leder for sygeplejen. Overlægerne ledede hver deres afdeling med en plejemoder, der enevældigt tilrettelagde både sygeplejen og elevuddannelsen. Hver enkelt plejemoder var mere eller mindre en stat i staten, der meget ville have sig frabedt at få en overordnet sygeplejerske til at bestemme over sig.

Der var en enkelt undtagelse i søster Viktoria Jensen på Frederiksberg Hospital. Hun var diakonisse fra Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, og hun havde tilrettelagt sygeplejerskeuddannelsen på forbilledlig vis på hele hospitalet uden at have den formelle bemyndigelse som forstanderinde. Det kvitterede Dansk Sygeplejeråd for ved at gøre hende til æresmedlem i 1912. På trods af, at Diakonissestiftelsen på det tidspunkt modarbejdede, at diakonisserne kunne være medlemmer af DSR. De kunne ikke på en og samme tid ”tjene både Gud og Mammon”.

Det lykkedes Dansk Sygeplejeråd at få forstanderindestillingen på Bispebjerg Hospital slået op, og der var otte kvalificerede ansøgere, hvoraf Charlotte Munck i ansættelsesudvalget gjorde sig gældende som den eneste rigtige til jobbet. Margrethe Koch skrev i den anledning en artikel i Tidsskrift for Sygepleje (det nuværende Sygeplejersken) en artikel, der fremhævede hendes kvalifikationer og uddannelse fra USA.

Læs artiklen "Forstanderinden på Bispebjerg Hospital" af Margrethe Koch 1913  

Det gav ballade. De dansk uddannede sygeplejersker følte sig tilsidesat og nedvurderet og forlangte et stormøde. Det løb af stabelen den 6. februar 1914 ved et debatmøde, hvor 400 sygeplejersker deltog. Dansk Sygeplejeråd blev anklaget for at have en fjendtlig holdning overfor hospitalssygeplejerskerne. De mente, at bestyrelsen i DSR var alt for imponerede af Charlotte Muncks uddannelse.

Ved slutningen af mødet rejste Charlotte Munck sig og viste sit format. Hun tog tilsyneladende ikke diskussionen personligt og sagde; ”Jeg står på den plads, jeg står, fordi jeg tror, jeg skal stå der, ellers havde jeg aldrig vovet at påtage mig den ansvarsfulde og mange gange besværlige stilling”.

Den 19. september 1913 blev Bispebjerg Hospital indviet med pomp og pragt. Sygeplejerskernes blå-og-hvidstribede uniformer og hvide kapper gjorde et "festligt og sirligt indtryk af blåt og lysende hvidt". Så startede hverdagen. Hospitalet var ikke færdigt, og Charlotte Munck måtte cykle ind til byen for komme tilbage med gulvskrubber over skulderen. Bygningerne manglede dørhåndtag, og gulvene var ikke færdige.

Charlotte Munck havde ved ansættelsessamtalen fremsat ønske om at blive medlem af overlægerådet. Det var både dristigt og fremsynet. Overlægerne var afvisende og mente, hun kunne tilkaldes om nødvendigt. Ikke desto mindre viser de protokoller, der eksisterer, at Charlotte Munck deltog i de efterfølgende møder og også var underskriver af mødeprotokollen.

Charlotte Munck udenfor sygeplejerskeboligen ca. 1920
Caption 
Charlotte Munck udenfor sygeplejerskeboligen ca. 1920
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000256f003_-_9a

De første år mødte hun modstand fra de ledende sygeplejersker, men hun holdt fast ved sin overbevisning om, at man skulle gå efter sagen og ikke gå på kompromis med sin samvittighed. Hun arbejdede benhårdt på at ensrette sygeplejen på hele hospitalet gennem systematiske instrukser, og elevuddannelsen blev struktureret og centraliseret.

Instruks om brug af skærmbrætter ca. 1914  Instruks om brug af skærmbrætter ca. 1914
Caption 
Instruks om brug af skærmbrætter ca. 1914 Instruks om brug af skærmbrætter ca. 1914
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Instruks om ødelagt inventar fra ca. 1914
Caption 
Instruks om ødelagt inventar fra ca. 1914
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Se flere instrukser

Chistiane Reimann som Master of Arts ved Teachers College
Chistiane Reimann som Master of Arts ved Teachers College
Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Det var ikke længere den enkelte plejemoder, der styrede uddannelsen på sin egen afdeling. Nu var det en alsidig, praktisk og teoretisk uddannelse, der kom i højsædet. Det gav gnidninger, for ikke alle de ældre sygeplejersker kunne se idéen med så meget teori.

Charlotte Munck sørgede for, at en af hendes bedste elever fra det andet elevhold i 1914, Christiane Reimann, kom til Teachers College i USA for at tage en Master of Arts. Hun blev den første danske sygeplejerske, der fik en akademisk videreuddannelse.

Hun kom tilbage til Bispebjerg Hospital som landets første instruktionssygeplejerske (sygeplejelærer). Kort tid efter blev hun udnævnt til Executive Secretary for International Council of Nurses (ICN) i Geneve, hvor hun for egen regning gjorde en kæmpeindsats for at samle ICN efter 1. verdenskrig.

Læs mere om Christiane Reimann 

Med tiden kom der ro på, og Bispebjerg blev flagskibet for dansk sygepleje. Det gav prestige at være uddannet på Bispebjerg Hospital, og sygeplejersker fra Bispebjerg Hospital besatte ledende stillinger i hele landet for at sætte  sygeplejen i system efter Charlotte Muncks principper.

Charlotte Muncks idéer og principper for ledelse og uddannelse kom til at danne skole i hele landet, og hendes visioner om god sygepleje, god ledelse og god uddannelse blev retningsgivende for den videre udvikling i dansk sygepleje.

Charlotte Munck i haven på Bispebjerg Hospital i 1920'erne
Caption 
Charlotte Munck i haven på Bispebjerg Hospital i 1920'erne
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000256f050_side_5_a1

Kilder