Charlotte Munck: Formand for Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd blev stiftet i 1899 for at samle de faguddannede sygeplejersker og kæmpe for en systematisk treårig uddannelse. Målet var statsautorisation som en garanti for en veluddannet sygeplejerskestand.

De første 28 år stod Henny Tscherning i spidsen for de danske sygeplejersker. Uddannet som en af de første på Københavns Kommunehospital stod der respekt om hendes faglighed og ikke mindst hendes personlighed og lederegenskaber. Hun arbejdede målrettet mod statsanerkendelse og bedre arbejdsvilkår for sygeplejerskerne. Det var op ad bakke, men Henny Tscherning havde en jernvilje til at nå sine politiske mål. Altid med et vågent øje for, hvordan hun kunne gøre sin indflydelse gældende overfor beslutningstagerne: ”... smider de mig ned ad Hovedtrappen, kommer jeg op igen ad Bagtrappen”.

Henny Tscherning trak sig tilbage som formand i 1927, da helbredet begyndte at svigte. Charlotte Munck var blevet næstformand i 1924 og blev helt naturligt rådets næste formand. Hun tog over, hvor fru Tscherning slap, og det var fortsat statsautorisationen, der var hovedmålet.

Sygeplejerskernes arbejdstid

Der var dog andre forhold, der pressede sig på for danske sygeplejersker. Arbejdet sled dem op. Arbejdstiden var på 12-14 timer, også efter at landets øvrige arbejdere i 1919 havde fået en 8-timers arbejdsdag. Dansk Sygeplejeråd havde de første år stået tøvende overfor en kortere arbejdsdag, da det ikke var foreneligt med sygeplejens idealer. Desuden var der den praktiske barriere, at der ikke var tilstrækkeligt med kvalificerede sygeplejersker og boliger til at kompensere for en kortere arbejdstid.

I 1928 publicerede Dansk Sygeplejeråd en rekrutteringspjece, ”Hvorledes bliver jeg Sygeplejerske?” med en fortegnelse over de forskellige sygehuses arbejdsvilkår, lønninger mm. Det vakte opsigt i medierne og i kvindesagskredse. Specielt elevernes vilkår kom til debat.

Dansk Sygeplejeråds formand, Charlotte Munck, skrev i Tidsskrift for Sygepleje:

”Naar man ser på Sygeplejerskernes tidlige Opslidthed, paa deres Kamp for at holde ud til det strænge, forcerede Arbejde, paa deres stille Fortvivlelse over næsten ikke at kunne sove om Dagen, naar de er paa Nattevagt, ja, da maa man ønske, at den Uretfærdighed, som begaas mod denne Stand, maatte kunne afskaffes, og Kaarene blive i nogenlunde Overensstemmelse med andre Fag”.

Charlotte Munck rejste rundt til landets sygehuse for at forhandle bedre arbejdsvilkår for sygeplejerskerne, men det holdt hårdt. Der skulle gå mange år, før forholdene blev bedre, og først i 1945 fik sygeplejerskerne en overenskomst, der sikrede dem en 8-timers arbejdsdag.

Internationalt arbejde

Charlotte Munck havde gode sprogkundskaber, og det var naturligt for hende at gå ind i internationalt samarbejde. Først og fremmest i International Council of Nurses (ICN) og Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN), der var blevet dannet i 1920 ved et stort fællesnordisk møde i København.

Hendes arbejde i ICN bragte hende blandt andet til den første ICN-kongres efter 1. verdenskrig, der havde sat en stopper for alt internationalt samarbejde. Henny Tscherning var formand for ICN fra 1915 til 1922 og udførte et stort arbejde for at holde sammen på organisationen på trods af de nationale konflikter.

Kongressen i Atlanta var præget af gensidig bitterhed ovenpå krigen, men debatterne om sygeplejerskeuddannelsen gav hende stof til eftertanke. I USA handlede det om at styrke den teoretiske og akademiske undervisning, og Charlotte Munck mente, at det var ved at gå for vidt. På den anden side var uddannelsen i Danmark så uensartet, at nogle sygehus ikke en gang gav sygeplejeeleverne nogen form for teoretisk undervisning. Der var derfor foreløbigt ikke nogen fare for, at den teoretiske del ville få for stor overvægt i Danmark.

Derimod var hun imponeret over, hvor stor vægt man i USA lagde på distriktssygeplejen. Da Charlotte Munck blev uddannet på Presbyterian Hospital, havde hospitalet en distriktssygeplejeinstitution, der indgik som en del af sygeplejerskeuddannelsen. På kongressen hørte hun om Henry Street Settlement, en stor distriktssygepleje, der var grundlagt af to sygeplejersker i 1895. I Danmark var man kun så småt begyndt at tale om social sundhedspleje, men det varede længe, inden sundhedsplejen tog form for alvor.

I 1921 blev Charlotte Munck formand for det nordiske samarbejde i SSN, en post hun beholdt til sin død i 1932. SSN’s mål var i mange år at få etableret en 3-årig uddannelse i alle de nordiske lande, kortere arbejdstid og en forbedring af sygeplejerskernes arbejdsvilkår.

Sygeplejerskernes Hus

Charlotte Munck videreførte endnu en mærkesag: Sygeplejerskernes Hus i Fensmarksgade. Baggrunden var, at sygeplejersker var elendigt stillede, når de trak sig tilbage fra arbejdslivet. Bolignøden i København var enorm, og sygeplejerskerne var dårligt stillede økonomisk.

Dansk Sygeplejeråd besluttede derfor at bygge et hus, hvor sygeplejersker på andelsbasis kunne få en ordentlig bolig under betryggende forhold. I 1923 fik Dansk Sygeplejeråd en stor grund i Fensmarksgade på hånden, men på grund af de ugunstige konjunkturer kom byggeriet først i gang i 1930.

Sygeplejerskernes Hus blev indviet i maj 1932 under overværelse af Christian X og dronning Alexandrine . Det var et monumentalt byggeri med 200 lejligheder til sygeplejersker, og der var også lokaler til Dansk Sygeplejeråds sekretariat og alle dets aktiviteter.

Sygeplejerskernes Hus kom til at markere afslutningen af en tidsepoke. Både Henny Tscherning og Charlotte Munck døde få måneder efter husets indvielse. To pionerer i dansk sygepleje, der etablerede sygeplejefaget og -uddannelsen som en nødvendig faktor i dansk sundhedsvæsen og i det gryende velfærdssamfund.

Kilder

• Nete Balslev Wingender. Firkløveret og Ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899 – 1999. Dansk Sygeplejeråd 1999.
• Nete Balslev Wingender. Fem svaner i flok. Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden 1920 - 1995. Dansk Sygelejeråd 1995
• Charlotte Munck. Sygeplejerskernes Arbejdstid. Tidsskrift for Sygepleje nr.9 1928
• Margrethe Koch. Dansk Sygeplejeråds Historie. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1944