Livet i sygeplejerskeboligen

På de fleste af landets sygehuse boede sygeplejersker og sygeplejeelever på afdelingen eller på loftet ovenover. Kommunehospitalet i København havde bygget en ny sygeplejerskebolig, der blev taget i brug i 1906. Værre så det ud på Blegdamshospitalet, hvor sygeplejerskerne ikke en gang havde sit eget værelse, men måtte flytte rundt alt efter om de havde vagt eller ej.

Men på Bispebjerg Hospital var der projekteret en bolig for sygeplejersker og elever. Ganske vist var Dansk Sygeplejeråd kritisk overfor størrelsen af værelserne:

”Lad så være, at der ogsaa kan fremføres Anker imod forskellige Enkeltheder. Lad være, at der fra Sygeplejerskernes Side for eksempel kan indvendes, at deres Værelser er noget smaa, mindre end man, naar alle andre Forhold paa Hospitalet tages i Betragtning, skulde have Grund til at vente; der er saa meget at glæde sig over, at Ankerne træder i Baggrunden”.

Det er begrænset, hvad vi ved om livet i sygeplejerskeboligen de første år. Der er bevaret nogle enkelte levnedsbeskrivelser, men til gengæld er der en rigdom af billeder: På Dansk Sygeplejehistorisk Museum er der mange, mange billeder og album med private billeder, der giver et levende indtryk af, hvordan livet blev levet blandt sygeplejerskerne.

Lidt baggrund

Den gang i 1913 var det langt fra almindeligt, at kvinder tog en uddannelse for at forsørge sig selv. En kvinde i de bedre kredse blev opdraget til at være husmoder, hustru og mor. Kun hvis det skulle glippe med ægteskabet, kunne hun til nød tage en uddannelse som lærerinde, telefonist eller sygeplejerske.

Ganske vist havde kvinder fået adgang til universiteterne i 1875 og til studentereksamenskurser i 1877. Men det var underforstået, at det ikke var ensbetydende med, at de også kunne opnå samme embeder som de mandlige kandidater.

Sygeplejerskefaget var så småt begyndt at tage form med diakonissernes start på Frederiksberg i 1863, og det tog fart, da lægerne på Københavns Kommunehospitalet erkendte, at de havde brug for faglært medhjælp i takt med den medicinske udvikling.

Helst ville man rekruttere døtre fra de dannede kredse. For at det kunne lade sig gøre, måtte hospitalerne sikre forhold, der passede sig for disse unge kvinder. Det vil sige trygge, disciplinerede og dannede boligforhold og kår. Det var utænkeligt, at en sygeplejerske kunne bo udenfor hospitalet. Faktisk blev sygeplejerskernes boligpligt formelt først ophævet i 1959.

Læs mere om sygeplejerskernes kost- og boligpligt

Reglement

Der er ikke fundet noget reglement for beboerne i sygeplejerskeboligen, men der har givetvis været et. Vi ved dog noget om, hvad de nye sygeplejeelever blev formanet om, når de startede. Forstanderinden Charlotte Munck har nedskrevet nogle hastige noter til den velkomsttale, hun holdt for de nye prøveelever:

”I Retning af Etikette: 2 og 2, naar De gaar i Flok. Rejse sig op, naar nogen Overordnet taler direkte til Dem. Staa med Hænderne paa Ryggen. Aldrig gaa med Armene over Kors. Rejse sig op i Klasseværelse, naar Lærer eller Anden kommer ind. Tale sagte i Korridoren og paa Trappen, overalt paa Afd. Hjemme her i Huset, Husets yngste Døtre, derfor Venlighed overfor Fremmede. Frøken Høeberg nærmeste Foresatte her i Huset. Frøken Laursen nærmeste Foresatte i Hospitalet, til De bliver ansat paa Afdelingerne. ”

Livet i boligen

 

Vi ved ikke, hvordan dagligdagen har formet sig for den enkelte i boligen. Men studerer man de mange fotografier, tegner der sig et billede at et rigt fællesskab og et godt kammeratskab. Selvfølgelig har der været konflikter, og nogle har ganske sikkert valgt at forlade det tætte samvær.

Fotografierne viser en verden af fortrinsvis unge kvinder, der morer sig sammen, drikker kaffe inden- og udendørs og fejrer diverse mærkedage. Det er tydeligt, at parken har været et yndet opholdssted, for der er utallige billeder af sygeplejersker, der poserer i parken og udenfor bygningerne.

Enkelte fotografier peger på, at forelskelserne lurede, og at nogle gik tabt for sygeplejen for at indtræde i ægteskabet. Det var den gang ikke muligt at være gift og arbejde samtidigt. Det blev først tilladt af Københavns Kommune i 1937, men det var påfaldende få, der benyttede sig af muligheden.

Læs mere om ægteskab og arbejde

Kilder

1. Sigurd Jensen. Københavns Hospitalsvæsen 1863 – 1963. G.E.C. Gads forlag 1963
2. Kommunehospitalets 50 Aars Jubilæum og Bispebjerg Hospitals Indvielse. Tidsskrift for Sygepleje nr. 18 13. årgang 1913
3. Dansk Sygeplejehistorisk Museums billedarkiv (reg.nr. 000256A004/9)

Billeder fra sygeplejerskeboligen og sygeplejerskernes fritid