Sygeplejeskolen på Bispebjerg Hospital

Da Charlotte Munck i 1909 kom hjem fra New York med et diplom som statseksamineret sygeplejerske i bagagen, var der gået 33 år, siden Københavns Kommunehospital var begyndt at antage unge kvinder til oplæring i sygepleje. Siden da havde Kommunehospitalet forlænget uddannelsen til at vare ca. 3 år, og der var indført en smule teoretisk undervisning. Men der var ikke tale om en systematisk uddannelse og slet ikke om en decideret sygeplejeskole, som man så det på Florence Nightingale’s sygeplejeskole i London eller på de bedste hospitaler i USA.

Caption 

Lægerne Jacobæus og Kiær underviser sygeplejeelever på Københavns Kommunehospital sidst i 1890'erne

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 991203f003

Da Rigshospitalet åbnede i 1910 blev der ganske vist ansat en forstanderinde for ”elevskolen”, Judith Vang. Men hun fik udelukkende overdraget ansvaret for forskolen, der de første år kun varede to uger. Derefter gik eleverne i praktik på afdelingerne, hvor den enkelte plejemoder satte standarden for både sygeplejen og uddannelsen. Der var ikke tale om en ensartet sygeplejerskeuddannelse, og slet ikke på landsplan.

Vi har et foredrag, som Charlotte Munck skrev til den danske lægestand i 1910, men som adrig blev holdt. Vi ved ikke, hvorfor hun skrev det, eller hvorfor hun ikke kom til at holde foredraget. Her argumenterer hun for, hvorfor sygeplejersker skal have en uddannelse, og hun langer ud efter lægerne for at holde sygeplejerskernes uddannelse på et så lavt niveau som muligt.

Læs foredraget fra 1910, der aldrig blev holdt  

Samme år, i 1910 skrev Charlotte Munck også en artikel i Tidsskrift for Sygepleje, vore dages Sygeplejersken: Hvad er en Sygeplejeskole? Man aner Henny Tschernings (formand for Dansk Sygeplejeråd) hånd bag den publikation.

Artiklen gennemgår detaljeret, hvordan en 3-årig sygeplejerskeuddannelse bør se ud. Den er velskrevet og velovervejet, og forfatteren afmonterer omhyggeligt alle indvendinger fra skeptiske læger og hospitalsadministratorer. Eleverne skal ikke uddannes til minilæger, den teoretiske uddannelse vil ikke fjerne eleverne fra afdelingsarbejdet i alt for stort omfang. Men det skal heller ikke foregå om aftenen, hvor de er så trætte, at de ikke kan koncentrere sig (det var normen på de hospitaler, hvor der blev givet en vis teoretisk uddannelse).

Læs hele artiklen af Charlotte Munck. Tidsskrift for Sygepleje nr. 7 1910

Det er tydeligt, at artiklen nøje beskriver den sygeplejeskole og den uddannelse, Charlotte Munck kendte på egen krop fra Presbyterian Hospital. Vi ved en del om det, ikke blot fra hendes breve hjem, men også fra en bog om skolens første 50 år, udgivet af hospitalets elevforening (Alumnae Association), som frk. Munck var medlem af.

Det var en uddannelse, der blev indledt med et halvt års prøvetid, hvorefter eleven fik hospitalets uniform og kappe på. Et stort øjeblik. I prøvetiden lærte eleverne grundlæggende sygepleje i demonstrationsstuen og gjorde tjeneste på afdelingen et par timer hver dag. Efter bestået prøvetid startede en nøje planlagt turnus på alle hospitalets afdelinger. Hvis det var muligt, anbefaler Charlotte Munck, at de også prøver distriktssygepleje. Det havde hun selv prøvet i New Yorks fattigkvarterer som en valgfri praktikperiode.

Caption 

Eksamensbilledet på Presbyterian Hospital 1909 Eksamensbilledet på Presbyterian Hospital 1909. Charlotte Munck står som nummer to fra venstre i bageste række. Hun er den eneste med glat hår og midterskilning. Kvinden uden kappe (på bageste række) er Anna

Attribution 

Presbyterian Hospital

Uddannelsen

Da Bispebjerg Hospital åbnede i 1913 blev der indledningsvist overflyttet et mindre antal elever fra Kommunehospitalet. Hele hospitalet var endnu ikke færdigt, men i takt med, at afdelingerne blev taget i brug, blev der antaget nye elever.

Hvordan var det så at være elev på Bispebjerg Hospital? Den første dag blev de budt velkommen af forstanderinde Charlotte Munck. Vi har en beskrivelse af det:

”Hvem glemmer mon det Øjeblik, da vi, efter at Viceforstanderinden Frk. Korsholm havde vist os vore Værelser og budt os et foreløbigt Velkommen, blev ført ind i Musikstuen og stod der i de graa Prøvedragter langs alle fire Vægge med Hænderne paa Ryggen og ventede paa ”Forstanderindens” Velkomsthilsen! Hun tog imod os med naturlig Venlighed og huskede alle vore Navne! Holdningen, Værdigheden og hele hendes Væsen indgød paa een Gang Respekt og Tillid.”

Vi ved også lidt om, hvad Charlotte Munck sagde til de nye elever. Hun har nedskrevet nogle hastige noter til velkomsttalen:

”I Retning af Etikette: 2 og 2, naar De gaar i Flok. Rejse sig op, naar nogen Overordnet taler direkte til Dem. Staa med Hænderne paa Ryggen. Aldrig gaa med Armene over Kors. Rejse sig op i Klasseværelse, naar Lærer eller Anden kommer ind. Tale sagte i Korridoren og paa Trappen, overalt paa Afd. Hjemme her i Huset, Husets yngste Døtre, derfor Venlighed overfor Fremmede. Frøken Høeberg nærmeste Foresatte her i Huset. Frøken Laursen nærmeste Foresatte i Hospitalet, til De bliver ansat paa Afdelingerne. ”

Caption 

Bispebjerg Hospital: Prøveelever i gråstribede kjoler med Charlotte Munck, 1920. Bispebjerg Hospital: Prøveelever i gråstribede kjoler med Charlotte Munck, 1920

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 980315f013

De første måneder var en prøvetid, hvor eleverne skulle medbringe ensartede grå bomuldskjoler med hvide kraver. Hospitalet leverede forklæder. Efter bestået prøvetid fik eleverne udleveret hospitalets stribede uniform og kappe. Det skete ved en fest, kappefesten, en tradition, der holdt sig mange år frem i tiden.

Caption 

På Bispebjerg Hospital fik eleverne sin kappe efter et halvt års prøvetid. Det foregik ved en kappefest som her i 1915.

Attribution 

Fra: Firkløveret og ildsjælene af Nete Balslev Wingender. Dansk Sygeplejeråd 1999.

Den indledende praktiske og teoretiske undervisning blev givet af Charlotte Munck og frk. Høeberg. De videnskabelige fag blev givet af læger. Hver dag blev der givet praktiske demonstrationer af fx sengeredning, afvaskning af bohave, hjælp af patient ind og ud af sengen osv. Efter et stykke tid kom eleverne et par timer på afdelingen hver dag.

Caption 

Charlotte Munck underviser prøveeleverne på Bispebjerg Hospital i 1920erne

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 981008f050

Efter endt prøvetid kom eleverne på afdelingerne og fik teoretisk undervisning på tidspunkter, hvor de kunne undværes i afdelingens arbejde. Charlotte Munck tilstræbte, at det ikke skete om aftenen, hvor eleverne ville være for trætte. Det havde hun selv prøvet i New York, og det var fast praksis på andre sygehuse i Danmark. Hvis der da overhovedet blevet givet teoretisk undervisning.

Der er ikke bevaret nogen undervisningsplan, men til gengæld nogle kollegiehæfter med noter fra den teoretiske undervisning i etik, hygiejne, anatomi, kirurgi og medicin. Der er også noter fra demonstrationstimerne. Alt sammen sirligt nedskrevet gennem tre år. Her kan man se, at der blev givet en udførlig indføring i det, vi genkender fra senere tiders sygeplejerskeuddannelse.

Caption 

Fanny Jespersens noter fra demonstrationstime i behandling af gummihandsker 1914 - 1917 Fanny Jespersens noter fra demonstrationstime i behandling af gummihandsker. Fanny Jespersen blev uddannet på Bispebjerg Hospital i perioden 1914 - 1917

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Der eksisterer også en lille stil, som Fanny Jespersen skrev om "Mit første Indtryk". Det giver et billede af, hvordan en elev oplevede sin første rundvisning på Bispebjerg Hospital. Hendes stil er faldet i god jord, for hun fik UG (= et 12-tal) for den.

Læs stilen "Mit første indtryk"    

Den praktiske uddannelse blev omhyggeligt bogført i elevprotokoller. Her kan man se, at eleverne kom rundt på de forskellige afdelinger, medicin, kirurgi, modtagelse, operation, børneafdeling, og også et ophold på Blegdamshospitalet for at lære epidemisygepleje. Vi kan også se, at de vekslede mellem dagtjeneste og nattevagt, nattevagten var som regel på tre uger ad gangen. Eleverne fik tre ugers ferie en gang om året.

En elev i 1928-31 beskriver, hvordan de yngste elever i starten mest skrubbede og skurede sengeborde og -ben. Først senere fik de mere kontakt med patienterne. ”Man mødte på afd. kl. 7 og arbejdede til 7 aften med kun to timers pause til at spise middag i boligens spisesal. I fritimerne skulle man lave vattamponer og forbindsservietter.”

Efter tre års uddannelse blev den afsluttet med eksamen og en stilfuld fest, hvor Charlotte Munck holdt tale for de nyuddannede sygeplejersker og deres familier. Ved en af de første eksamensfester sagde hun blandt andet: ” Men nu ser vi fremad, og saa ønsker jeg for Dem, at De slet ikke må tro, at de nu er færdige, selv om De maaske har gjort en fin Eksamen og maaske ogsaa har en god praktisk Uddannelse, Nej, nu begynder det netop. Nu kommer den Tid, hvor det, De har lært, skal bære Frugt, hvor det skal yderligere udvikles, og Deres erfaring skal vokse. Vækst er det vigtigste, lad os aldrig tro, vi er færdige. Gud give Dem at vokse til hans Ære, til Glæde og Nytte for Mennesker og til rig Velsignelse for Dem selv.”

Caption 

Eksamenshold i 1920'erne med Charlotte Munck i midten

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000256f017

Kilder

1. Charlotte Munck. Hvad er en Sygeplejeskole? Tidsskrift for Sygepleje nr. 7 1910
2. Eleanor Lee. History of the School of Nursing of the Presbyterian Hospital New York 1892 – 1942. G.P. Putnam’s Sons, New York 1942.
3. Balslev Wingender N. Firkløveret og Ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899 – 1999. Dansk Sygeplejeråd 1999.
4. Margrethe Koch. Charlotte Munck. Et Livsbillede. G.E.C. Gads Forlag 1941
5. Margrethe Koch. Dansk Sygeplejeråds Historie. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1944
6. Anne Mette Olesen. Charlotte Munck. Dansk sygeplejes ”førstedame”. Kandidatspeciale ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole 1994
7. Arkivalier på Dansk Sygeplejehistorisk Museum