Diakonissedragten

Diakonisserne var før i tiden let genkendelige i deres sorte, grå eller hvide dragter med den karakteristiske kappe.

En gruppe diakonisser - ukendt år
Foto: Diakonissestiftelsens arkiv

Da Diakonissestiftelsen blev etableret i 1863, indførte man den samme dragt, der blev brugt Kaiserswerth.
Den signalerede beskedenhed, og dragten som helhed var designet til at forhindre forfængelighed. Den var sort med hvid krave, og diakonisserne bar ikke kors for at signalere deres tilhørsforhold i den Evangelisk Lutherske kirke. Senere blev der indført en særlig nål, som diakonissen fik ved sin indvielse.

De diakonisser, der arbejdede som sygeplejersker, bar en stribet bomuldskjole, der i 1915 blev afløst af en hvid kjole (6).

​Den oprindelige diakonissedragt fra 1863
​Den oprindelige kjole fra 1863, der var en kopi af diakonissedragten i Kaiserswerth
Diakonissestiftelsen

Diakonissedragter 1948
De diakonissedragter, der blev indført i 1948
Diakonissestiftelsen

Omkring 1900 begyndte diakonisserne derfor at tage cyklen til sig, selv om det gav anledning til en del drøftelser i søsterråd og bestyrelser. I 1905 gav søsterrådet i Diakonissestiftelsen tilladelse til, at cykler kunne bruges på landet, men ikke i byen, og at det krævede ændringer af dragten. Kort efter blev det også tilladt i byen, men det var en betingelse, at cyklen skulle trækkes (7).

Den dragt, der blev brugt i hjemmesygeplejen, da diakonisserne begyndte at bruge cykler.
Caption 
Den dragt, der blev brugt i hjemmesygeplejen, da diakonisserne begyndte at bruge cykler.
Attribution 
Privat foto

Diakonissernes kapper

De første diakonisser bar kapper i lighed med borgerskabets kvinder. Florence Nightingale er også afbildet som privatperson med en lille kniplingskappe. Kappen var derfor udtryk for den traditionelle kvindetradition på den tid. 

Diakonissekappe 1863 til 1948.
Diakonissekappe, som den så ud fra 1863 til 1948.

 ​Prøvesøsterkappe i perioden 1863 til 1948
​Prøvesøsterkappe i perioden 1863 til 1948.

Diakonissekappen fra 1948
Diakonissekappen, der blev indført i 1948.

 ​Prøvesøsterkappe fra 1948
​Prøvesøsterkappe fra 1948

Nutiden

I 1965 blev det gamle moderhussystem opgivet, og i 1969 blev det tilladt diakonisser at gifte sig. I 1979 blev det muligt for mænd at blive optaget i fællesskabet.

Nutidens diakonissedragt
Nutidens diakonissedragt
Diakonissestiftelsen

Disse forandringer afspejlede sig også i dragten. De diakonisser, der ønskede det, fik en sort spadseredragt, der ikke skilte sig ud fra tidens almindelige påklædning. Der hørte ikke kappe til dragten.

I 1999 blev den diakonskjorte indført, der bliver brugt i de nordiske lande af både diakonisser og diakoner. Hertil hører en sølvkæde med Diakonissestiftelsens emblem for den indviede diakonisse. I dag bærer kun enkelte af de ældre diakonisser den gamle dragt med den stivede kappe (6).

Kilder

  • Susanne Malchau Dietz. The Danish Deaconess Dress 1863 - 2011
  • Susanne Malchau Dietz. Køn, kald & kompetencer - Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2013