Hvad er en diakonisse?

Ordet diakonisse er afledt af diakoni, et græsk ord for at hjælpe og at tjene.

Diakonisser fra Diakonissestiftelsen
Foto: Diakonissestiftelsen

I oldtiden var en diakonisse en kvindelig menighedsmedhjælper, der assisterede ved kvinders dåb og varetog pleje af syge kvinder. I middelalderen ophørte diakonissernes betydning, men den genopstod i 1836 i Kaiserswerth i Tyskland.

Den lokale præst Theodor Fliedner havde set, hvad de katolske nonner gjorde for de syge, og han ønskede at skabe en protestantisk pendant til klosterhospitalerne. Sammen med hustruen Friederike grundlagde han diakonissestiftelsen i Kaiserswerth, hvor kvinder fik en uddannelse i sygepleje. Florence Nightingale besøgte hospitalet i 1851, hvor hun tog et tremåneders kursus i sygepleje.

Idéen med diakonissehuse bredte sig, ikke mindst til Skandinavien. I Danmark tog kronprinsesse Louise initiativet til i 1863 at etablere en dansk diakonissestiftelse på Frederiksberg.

Diakonissestiftelsen var organiseret inden for rammerne af det såkaldte moderhus. Moderhuset tog ansvaret for diakonissernes ansættelser, økonomi og sikring ved sygdom og i alderdommen. En diakonisse måtte ikke være gift. Hvis hun indgik ægteskab, måtte hun udtræde af søsterfællesskabet.

Diakonisserne måtte i mange år slås med befolkningens opfattelse af, at de var nonner. Forskellen på de protestantiske diakonisser og de katolske nonner var, at de ikke aflagde evige løfter, og at de var frie til at udtræde, hvornår de ønskede.

Langt størsteparten af diakonisserne blev uddannet som sygeplejersker. Ud over sygeplejerskeuddannelsen fik de også en social og diakonal uddannelse. Efter en prøveperiode efter endt uddannelse blev de indviet som diakonisser.

Diakonisseindvielse i Emmauskirken 1930 eller 1940'erne
Caption 
Diakonisseindvielse i Emmauskirken 1930 eller 1940'erne
Attribution 
Foto: Diakonissestiftelsens arkiv

Fra 1950 svigtede tilgangen af søstre i takt med, at det blev almindeligt for kvinder at tage en uddannelse. Det førte til, at man i 1965 ophævede moderhussystemet og indførte en ny søsterordning, der bl.a. indebar, at man havde ret, men ikke pligt til at bære dragt, og senere i 1969 blev kravet om at være ugift ophævet.

I 1979 blev der åbnet for tilgang af diakoner og dermed også af mænd. Diakonfællesskabet og søsterfællesskabet blev lagt sammen i 1999 og hedder nu ”Diakonifællesskabet ved Den Danske Diakonissestiftelse”.

I dag

I dag har diakonisser og diakoner forskellig uddannelsesmæssig baggrund, når de bliver optaget som diakonielever. Efter et indlevelsesår med introduktionsundervisning bliver eleven indviet til diakon eller diakonisse ved en festgudstjeneste.

Diakonissestiftelsens søsterhjem danner hjem og ramme om et fællesskab af diakonisser og diakoner. Der er stadig diakoner og diakonisser ansat både på Diakonissestiftelsen og i stiftelsens forskellige arbejdsgrene, men de fleste har ansættelse i sogne og på institutioner ud over landet.

En diakon og en diakonisse i dag

  • kan være gift
  • søger selv sit job,
  • har selvstændig økonomi og betaler et fast beløb til Diakonissestiftelsen,
  • har suppleret sin erhvervsuddannelse med en grundig undervisning i kristendomskundskab.

Kilder

  • Diakonissestiftelsens 150 års jubilæum. Jubilæumsskrift 2013
  • Susanne Malchau Dietz. Køn, kald & kompetencer - Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2013