Historien om Københavns Kommunehospital

Kommunehospitalet i København blev indviet i 1863. Det kom til at danne rammen om den første ’verdslige’ sygepleje i 1876 - 13 år efter, at Diakonissestiftelsen havde introduceret den første faglærte sygepleje i Danmark.

Inden Kommunehospitalet blev indviet den 19. september 1863, var der tre hospitaler i København:

• Frederiks Hospital i Bredgade, der var oprettet 1757 og var beregnet til at yde ubemidlede patienter fri kur og pleje.
• Almindelig Hospital i Amaliegade, der blev åbnet i 1769 og var en stiftelse for byens fattige. Med tiden blev der indrettet flere og flere pladser til fattige syge.
• Et lille børnehospital i Rigensgade.

I 1853 blev København ramt af en voldsom koleraepidemi, og det blev her tydeligt, hvor utilstrækkeligt hospitalsvæsenet var. I løbet af fire måneder døde 4.800 ud af byens ca. 130.000 indbyggere. Bare på Almindelig Hospital døde 538 patienter.

I december 1853 blev der derfor nedsat en kommission til at omorganisere hospitalsforholdene i København. Samtidigt var det blevet besluttet, at fattigforsørgelse og hospitalsvæsen skulle administreres hver for sig og ikke samlet som hidtil.

Kommissionen nåede frem til, at der skulle bygges et helt nyt hospital, men placeringen voldte problemer. Inden for byens volde var der ikke plads. Til sidst blev det besluttet at lægge det udenfor voldene ud for Nørreport. Her lå Sortedamsagrene, et areal på 12 tønder land ned til Sortedamssøen.

Caption 

Kort over København 1826. Voldene blev først sløjfet i 1851.

Krigsministeriet slog sig i tøjret, for området var udlagt som befæstningsterræn og skulle kunne ryddes i krigstilfælde. Men da man samtidigt var gået i gang med at nedlægge fæstningsværkerne omkring byen, så man ikke så tungt på de militære bekymringer.

Arkitekt Christian Hansen blev hyret til at tegne og opføre hospitalet. Han havde erfaringer fra Grækenland, hvor han havde arbejdet for den græske kong Georg, der oprindeligt var prins af Danmark.

Resultatet blev et imponerende bygningsværk med plads til 844 patienter. Der var 60 stuer med plads til 10 senge, 24 stuer med 5 senge, 9 stuer med 2-3 senge, 36 eneværelser og 20 celler til sindssyge patienter.

Hospitalet var topmoderne med ventilationsanlæg, rindende vand på patientstuerne og vandklosetter. Det sidste var exceptionelt. For almindelige borgere blev det først lovligt at installere wc i 1890’erne, da kloakeringen på den tid lod meget tilbage til at ønske.

Caption 

Grundplan over Kommunehospitalet

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 970402f003

Fra starten var det et pionerhospital, der var først i landet med mangt og meget i den lægevidenskabelige udvikling:

• Første patologiske institut til undersøgelse af det syge væv
• Første øjenafdeling
• Første brug af antiseptik mod sårinfektioner
• Første brandsårsafdeling
• Første fjernelse af en betændt blindtarm
• Første røntgenundersøgelser
• Første insulinbehandling af sukkersyge udført af Hagedorn, som senere grundlagde Niels Steensens hospital og Nordisk insulinlaboratorium i Gentofte, der blev til NovoNordisk
• Første diagnose af blodrop i kranspulsårene hos en levende patient ved den senere professor Warburg
• Første undersøgelse af sygdomme i musklerne via deres elektriske signaler,
• Første dialyse for nyresvigt
• Første dannelse af et koronarafsnit for patienter med blodprop i kranspulsårene ved min egen senere chef, professor Kurt Iversen.

Det var også på Københavns Kommunehospital at overkirurg Mathias Hieronymus Saxtorph for første gang herhjemme brugte en karbolspray under en operation for at holde skadelige stoffer i luften borte.

Caption 

Den nye operationsstue på Københavns Kommunehospital 1888

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000270f031_beh

Den første operationsstue blev hurtigt utilstrækkelig, og i 1888 tog man en ny operationsstue i brug, der var indrettet efter de nyeste hygiejniske principper. I løbet af 1890’erne blev et større areal inddraget til operationsstuer.

I løbet af de næste 136 år blev der foretaget mange ombygninger og omstruktureringer. Da Hovedstadens Sygehusfællesskab H:S blev etableret i 1995, blev Kommunehospitalet overdraget til H:S. 1. maj 1999 blev Kommunehospitalet lukket som hospital og bygningerne sat til salg.

Efter at bygningerne var sat til salg, blev der rejst en fredningssag, der endte med en kraftig udvidelse af den oprindelige fredning, der kun omfattede de ældste bygninger. I dag huser de Center for Sundhed og Samfund under Københavns Universitet.

Artikler i Sygeplejersken fra de sidste år på Kommunehospitalet 

Cityhospital for stærkt belastede patienter i stort antal. Sygeplejersken nr. 49 1986  

Kommunehospitalet: Ny faglig udvikling kræver flere sygeplejersker. Sygeplejersken nr. 29 1987   

Kilder:

https://samf.ku.dk/fakultetet/historie/css/