Retten til både ægteskab og arbejde

Da de første sygeplejersker blev uddannet i 1800-tallet var det en selvfølge, at man ikke kunne være gift og arbejde samtidigt. Ægteskab var lig med afsked med sygeplejen.

Sygeplejersker på terrænet, Bispebjerg Hospital 1920-30erne
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Da de første sygeplejersker blev uddannet på Kommunehospitalet i København fra 1876, var der overskud af kvinder i Danmark. Sygeplejen blev derfor en levevej for kvinder, der ellers risikerede et liv som ”skyggetante” i familien – og ikke mindst for unge kvinder, der ville andet end ægteskab.

Den gang og mange år frem var det utænkeligt, at kvinder fra dannede hjem kunne være gift og arbejde samtidigt. Som et eksempel kan nævnes Dansk Sygeplejeråds første formand Henny Tscherning, født Schultz. Hun blev uddannet på Kommunehospitalet som en af de første sygeplejersker. Hun blev i 1886 gift med overkirurg A.E. Tscherning og måtte som en selvfølge tage sin afsked fra hospitalet or at hellige sig familien. Da hun i 1899 blev formand for Dansk Sygeplejeråd, arbejdede hun ikke som sygeplejerske, hvad der kan forklare den store arbejdsindsats, hun lagde i Dansk Sygeplejeråd indtil 1927. Det havde hun ikke kunnet gøre som fungerende sygeplejerske med en arbejdsdag på 12-14 timer. 

Sygeplejersker på Frederiks Hospital i København 1904. De har gummiforklæder, og det ses, hvordan de hver især har valgt forskellige kraver og bælter. Bemærk de karakteristiske armbind med Frederiks Hospitals logo.
Caption 
Sygeplejersker på Frederiks Hospital i København 1904. De har gummiforklæder, og det ses, hvordan de hver især har valgt forskellige kraver og bælter. Bemærk de karakteristiske armbind med Frederiks Hospitals logo.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000241F016

1930’erne: Begyndende oprør mod ægteskabsforbuddet

I 1930 udstedte Københavns Kommune et forbud for sygeplejersker mod at gifte sig. Den socialdemokratiske borgmester i København, Peder Hedebols, udtalte: ”Sygepleje er en Gerning, som kræver Personen helt og fuldt, og de Damer, som udøver den, maa have deres Hjem på Hospitalet, leve og dø paa Hospitalet, kan man sige. Saa store Krav stiller denne Gerning, og den høje Standard, de københavnske Hospitaler har Ord for, hviler ikke mindst paa de udmærkede, dygtige og opofrende Sygeplejersker, vi har” (1). 

To sygeplejersker på Ringe Sygehus i 1930'erne
To sygeplejersker på Ringe Sygehus i 1930'erne.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000101f025
Anledningen var, at en sygeplejerske på Rudolf Bergs Hospital havde været hemmeligt gift i flere år. Da det blev opdaget, blev hun straks forflyttet til laboratoriet, sat ned løn og mistede sine pensionsrettigheder.

Forbuddet mod ægteskab var både fagligt og økonomisk begrundet. De ledende sygeplejersker og hospitalsmyndighederne var af den opfattelse, at en gift sygeplejerske var et brud med idealet om den opofrende sygeplejerske. Økonomisk var det for sygehusejerne en fordel, at kost og logi var en del af sygeplejerskernes løn.

Københavns Kommunes forbud mod gifte hospitalssygeplejersker gav genlyd i kvindebevægelsen, men Dansk Sygeplejeråd forholdt sig tavs, både i den konkrete sag og lignende sager, der dukkede op i løbet af 1930’erne. Tavsheden kan kun forklares ved, at den ældre generation af sygeplejersker, der sad i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, var af den opfattelse, at sygepleje og ægteskab ikke var forenelige størrelser (1).

Sygeplejerskerne var ikke den eneste kvindegruppe, der måtte forsage ægteskabet. Det gjaldt også lærerinder, økonomaer og kontoransatte kvinder.

I løbet af 1930’erne begyndte et gryende oprør mod denne nonneagtige tilværelse og det kaldsbetonede i faget, som det fremgik af Florence Nigthingaleløftet.

Forbuddet mod ægteskab bliver ophævet

Sidst i 1930’erne var boligsituationen meget presset på de københavnske hospitaler. Hospitalsmyndighederne valgte derfor at slække på traditionerne og lade sygeplejerskerne flytte ud, når de giftede sig. En af grundene var, at lægerne havde ret til at flytte ud, når de indgik ægteskab.

Elna Hjort-Lorenzen på Rigshospitalet.
Elna Hiort-Lorenzen (1902-1997) Uddannet i 1926 på Sønderborg Hospital og medlem af Danmarks Kommunistiske Parti fra 1932. Elna Hiort-Lorenzens liv er beskrevet i Ole Sohn's 'Et liv i kamp og kærlighed', 1993.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 891027F002
Elna Hiort-Lorenzen, medlem af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, skrev i Tidsskrift for Sygepleje: ”De kvindeligste af alle Kvinder” som man har kaldt os, maa altsaa ogsaa blive Mødre. Mine Tanker springer et Par Aar frem Tiden, og jeg ser i Aanden en Børnehave i Grønnegaarden (område på Rigshospitalet) eller et andet Sted i Nærheden” (2).

Hun beklagede dog, at hospitalet stadig forbeholdt sig retten til at fradrage et beløb til måltider for de sygeplejersker, der boede uden for hospitalet, selv om de ikke indtog dem.

I 1937 fjernede Københavns Kommune reglen om, at sygeplejersker ikke måtte gifte sig. De, der gjorde det, måtte finde sig i, at de nok beholdt sin ansættelse, men at de overgik til vikartjeneste til afløsning under ferie og sygdom.

De overordnede sygeplejerske måtte fortsat ikke gifte sig, og de var stadig underlagt kost- og boligtvang (1). Dansk Sygeplejeråd forholdt sig relativt passiv i denne debat og fremførte bare, at sygeplejerskerne skulle forholde sig roligt og være glade for, at de beholdt ansættelsen.

Diskussionen om ægteskab var primært et københavnerfænomen. I provinsen synes holdningen fortsat at være, at ægteskab var uforeneligt med sygeplejen.

Selv om antallet af gifte sygeplejersker voksede de følgende år, var det fortsat mest i København. Dansk Sygeplejeråd undersøgte antallet i 1944, og det viste sig, at af 171 gifte sygeplejersker, var de 114 ansat i København (1).

Journalisten Viggo Barfoed skrev under pseudonymet Ærbødigst i Berlingske Tidende. Her om de få sygeplejersker, der benyttede sig, af at ægteskabsforbuddet var ophævet. Udateret.
Caption 
Journalisten Viggo Barfoed skrev under pseudonymet Ærbødigst i Berlingske Tidende. Her om de få sygeplejersker, der benyttede sig, af at ægteskabsforbuddet var ophævet. Udateret.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Referencer

  1. Balslev Wingender N. Firkløveret og Ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899 – 1999. Dansk Sygeplejeråd 1999
  2. Elna Hiort-Lorenzen. Til Direktør Øllgaards Forslag. Tidsskrift for Sygepleje nr. 42 den 20 oktober 1936 side 935