Florence Nightingale

Myten om Florence Nightingale lever i bedste velgående. Så sent som under konflikten i 1995 brugte sygeplejerskerne sloganet ”Florence er død”. Hvem var hun?

Florence Nightingale
Foto: Wellcome Library, London

Florence Nightingale. Gravering af C.Cook.
Florence Nightingale. Gravering af C.Cook.
Foto: Wellcome Library, London

Det kan være svært at få øje på den historiske person bag myten om Florence Nightingale. Hun er blevet kaldt Damen med Lampen, Englen på Krim og Barmhjertighedens Engel, og der er skrevet metervis af bøger om hende.

Sammenfattende er det skrevet om hende, at hun var ”den første sygeplejerske, som kunne fremvise epokegørende resultater af god sygepleje. Den første sygeplejerske, som førte bevis for betydningen af sygepleje, og som foranstaltede kvalitetsmålinger. En sygeplejerske, som var i stand til at ændre hærens sanitetstjeneste og hospitalsadministration. Som banede vej for kvinders frihed til at få uddannelse og ordentligt lønnet arbejde i en tid, hvor kvinder fra fødslen ingen uddannelsesmuligheder havde, men var bestemt til ægteskab, moderskab og ledelse af en husholdning”.(1)

Florence Nightingale’s virkefelter var mangfoldige, men det ligger fast, at hun lagde grunden til den sygeplejeuddannelse, vi har i dag. Ikke bare i Danmark, men i det meste af den vestlige verden, hvor sygeplejerskeuddannelsen blev tilrettelagt efter ”Nightingale-systemet”.(2)

Florence Nightingale blev verdensberømt for sin indsats med at pleje syge og sårede soldater under Krimkrigen (1854-1856). Efter krigen trak hun sig tilbage fra det offentlige liv for at bruge sin indflydelse på sociale og sundhedsmæssige forbedringer. Hun skrev utallige bøger, rapporter og pjecer, hun var en eminent lobbyist, og hun fik stor indflydelse på områder som hærens sundhedsforhold, befolkningens velfærd i Indien, civile hospitaler, medicinsk statistik og sygepleje.(3)

Barndom og ungdom

Florence blev født i 1820 som det andet barn af William og Frances Nightingale, et velhavende par, der begge kom fra frikirkelige miljøer. Hun voksede op i en tid med stærk social forandring, og hendes familie var politisk engageret i liberale reformideer. Hendes morfar var medlem af parlamentet i 46 år og kæmpede for religionsfrihed og afskaffelse af slavehandelen. Hun voksede derfor op med en skarp sans for tidens anliggender.  

Florence's og søsterens uddannelse blev overvåget af deres far, der selv var uddannet ved University of Cambridge. I hans pensum for døtrene indgik latin, græsk, historie, filosofi, matematik, moderne sprog og musik. William Edward Nightingale havde avancerede ideer om forbedring af samfundet og uddannelse af kvinder, hvorfor han tilrettelagde døtrenes uddannelse på en måde, der normalt var forbeholdt sønner af det bedre borgerskab.(4) For en ung kvinde af Florence's sociale status var mulighederne for at gøre praktisk brug af sin uddannelse imidlertid strengt begrænsede. 

Embley Park, det ene af de to huse, hvor Florence Nightingale voksede op. Tegning af Lady Verney.
Caption 
Embley Park, det ene af de to huse, hvor Florence Nightingale voksede op. Tegning af Lady Verney.
Attribution 
Foto: Wellcome Library, London

Kaldet

Florence Nightingale med sin ugle, Athena, i 1855 - tegnet af søsteren Parthenope.
Florence Nightingale med sin ugle, Athena, i 1855 - tegnet af søsteren Parthenope.
Foto: Wellcome Library, London
I en alder af 17 beskriver hun en religiøs kaldelse, en central oplevelse, der gav hende styrke i overbevisningen om, at hun ikke var bestemt til et konventionelt liv. Efter at hun var fyldt tyve, kom hun i stigende grad i konflikt med sin familie i spørgsmålet om ægteskab, men hun holdt fast i sin uafhængighed.

På jagt efter en uddannelse i sygepleje bad Florence i 1845 om forældrenes samtykke til at blive sygeplejerske på Salisbury Infirmary, hvor en ven af familien var cheflæge. Det blev afslået, fordi hendes forældre betragtede arbejdet som uegnet for en dame af Florence's sociale status. Kvinder, der plejede syge, have et dårligt ry som værende fordrukne og letfærdige. ”Det var, som om jeg havde ønsket at blive køkkenpige”.  

I Victoriatidens England var kvinder ikke myndige, og de kunne ikke foretage sig noget uden forældrenes eller mandens tilladelse. Hendes bitre konklusion var, at kun enkestand eller fattigdom kunne give en veluddannet kvinde en legitim grund til at arbejde.

I denne dystre periode fik hun lidt opmuntring fra Dr. Samuel Gridley Howe, den amerikanske pioner inden for skolegang for blinde. Han rådede hende til at holde fast ved sygeplejen på trods af den modstand, hun mødte blandt familie og venner. Da hun var i London i 1848, fik Florence endelig mulighed for at undervise fattige børn på Ragged School i Westminster, en erfaring der åbnede hendes øjne for fattigdom, og hvor hun oplevede at gøre nytte, men igen blev hun holdt tilbage af familiens indvendinger.(5)

Et vendepunkt

I 1849 indledte Florence en kulturel rejse til Ægypten og Grækenland og skrev detaljerede noter om de sociale forhold og arkæologiske udgravninger, hun så undervejs. På hjemturen gennem Tyskland besøgte hun diakonissehuset i Kaiserswerth for at sætte sig ind i forholdene der.

Da Florence var tredive, vendte hun tilbage til Kaiserswerth på trods af familiens kraftige modstand. Miss Nightingale viste sig at være en fremragende elev, og efter tre måneders uddannelse bad pastor Fliedner hende om at offentliggøre en redegørelse for livet i Kaiserswerth for den engelske læserskare. Florence var ivrig for at fremme Kaiserswerth som et sted, hvor kvinder kunne få en nyttig uddannelse og skrev en lille pjece om sine indtryk af diakonissehuset. Da hun vendte hjem til England, fandt hun imidlertid ikke nogen umiddelbar mulighed for at bruge sine nyerhvervede kundskaber.(6)

Pastor Theodor FLiedner.
Pastor Theodor FLiedner.
Foto: Wellcome Library, London
Mellem 1851 og 1854 supplerede hun sine praktiske erfaringer fra Kaiserswerth ved at besøge hospitaler og søsterordener i hele Storbritannien og Europa for at indsamle information og viden. Hun havde introduktionsskrivelser fra fremtrædende personer med, og hendes sprogkundskaber satte hende i stand til at kommunikere på italiensk, fransk og latin. Det drejede sig mest om korte studiebesøg, men hun brugte øjnene, sammenlignede, systematiserede og analyserede sine optegnelser, læste rapporter og dannede sig et meget stort overblik over hospitalssystemerne i Europa.(7)

Da hun besøgte det nybyggede Lariboisière Hospital i Paris i 1853, blev hun imponeret af afdelingerne, der var bygget efter pavillonprincippet, der indebærer, at et hospital består af en række separate bygninger for at undgå smitte fra den ene bygning til den anden. Lariboisière bekræftede hendes tro på miasma-teorien, som gik ud på, at sygdom opstår spontant i snavsede og lukkede rum, og at smitte spredes gennem luften.

Selv om Louis Pasteur allerede i 1859 havde påvist eksistensen og betydningen af bakterier, blev pavillonprincippet i mange år fremover bestemmende for hospitalsbyggeriet, også i Danmark. Det kan lyde bagstræberisk, at en oplyst person som Florence Nightingale ikke hyldede bakterieteorien, men det skal ses i lyset af, at der i England var krig mellem på den ene side lægerne, der med bakterieteorien fik et helt nyt forsknings- og behandlingsfelt, og på den anden side sanitaristerne, der betonede betydningen af det fysiske miljø for sundhed og sygdom. Sanitaristerne kæmpede for et rent miljø, rent vand, frisk luft og sunde boliger til alle, forhold der skulle sætte kroppen i stand til at modstå sygdom. Man kan kalde det for en tidlig form for forebyggelsesideologi.(8)

Grundplan over det oprindelige Rigshospital, åbnet i 1910. Pavillonsystemet er tydeligt, og bygningerne er spredt ud over terrænet med god afstand for at undgå luftbåren smitte.
Grundplan over det oprindelige Rigshospital, åbnet i 1910. Pavillonsystemet er tydeligt, og bygningerne er spredt ud over terrænet med god afstand for at undgå luftbåren smitte.
Foto: Wikimedia
I august 1853 gik familien med til at give Florence Nightingale økonomisk støtte, så hun kunne flytte hjemmefra og tiltræde sin første ansættelse, hun var på det tidspunkt 33 år gammel. Hun blev Lady Superintendent for en institution for ”Sick Gentlewomen” i Upper Harley Street i Londons West End. Her blev hun indtil krigsudbruddet på Krim.

I Harley Street viste hun sit værd som en dygtig organisator. I dagligdagen underordnede hun sig lægerne i alle spørgsmål om behandlingen, men i bestyrelsen rejste hun gerne spørgsmål og krav, der ville gavne patienterne. Hun grundlagde her sine taktiske og ledelsesmæssige evner, sin evne til at formulere skarpe pointer og at identificere vigtige indsatsområder.(9)

Krimkrigen

Florence Nightingale var på udkig efter nye udfordringer, da Krimkrigen brød ud i 1854. England gik i alliance med Tyrkiet og Frankrig for at hindre, at Rusland skulle få fri adgang til Middelhavet. De britiske feltlazaretter var her muligvis ikke værre, end de havde været, da de sidst var sat på prøve under Napoleonskrigene 40 år tidligere, men denne gang havde det engelske samfund højere forventninger. For første gang var der engelske krigskorrespondenter med, der sendte rystende beretninger hjem om tusindvis af sårede soldater uden sanitært udstyr og personale i modsætning til franskmændene, der havde sygeplejersker med i form af Barmhjertige Søstre.(10)  

William Russell, krigskorrespondent for The Times, beskrev den forfærdelige behandling af de sårede og pegede på forskellen mellem den behandling og pleje, der blev givet til de engelske og franske soldater. Den 14. oktober 1854 skrev han, ”Hvorfor har vi ingen barmhjertige søstre? Der findes en skare gode og dygtige engelske kvinder, som glad og villigt ville ofre sig og drage ud for at pleje de syge og sårede, hvis nogen ville organisere dem med dette formål for øje og sikre dem beskyttelse”.(11) 

Barmhjertige Søstre plejer sårede soldater under slaget ved Inkermann den 5. november 1854. Farvelitografi af Le Par.
Caption 
Barmhjertige Søstre plejer sårede soldater under slaget ved Inkermann den 5. november 1854. Farvelitografi af Le Par.
Attribution 
Foto: Wellcome Library, London

En bølge af offentlig interesse for soldaternes velbefindende fik krigsminister Sidney Herbert til at tage et radikalt skridt. Han kendte Florence Nightingale personligt og bad hende udvælge og lede en gruppe sygeplejersker, der skulle tage til militærhospitalet i Scutari i Tyrkiet, hvor hun skulle være under kommando af de lægelige officerer. Udnævnelsen af Florence Nightingale som chef for en gruppe sygeplejersker var helt uden fortilfælde. Ingen kvinde havde tidligere haft en officiel stilling i hæren, og Florence Nightingale var et interessant valg. Hun var af god familie, havde erfaring i sygepleje, var yderst intelligent og næppe indstillet på at indordne sig i et benhårdt hierarki.(12)

I oktober 1854 rejste Florence Nightingale med 38 kvinder med nogen erfaring med sygepleje, og nogle venner til Scutari, der ligger på den nordlige side af Bosporusstrædet og tog ophold på en tidligere kaserne, Barrack Hospital med plads til 2.400 patienter.

Barrack Hospital i Scutari.
Caption 
Barrack Hospital i Scutari.
Attribution 
Foto: Wellcome Library, London

Hospitalet var overbelagt, fyldt med rotter, og ventilation og kloakering var elendige. Lagnerne var lavet af sejldug og så grove, at soldaterne bad om at beholde de tæpper, de havde fået under transporten til hospitalet. Florence Nightingale fik hurtigt overblik over situationen, og som noget af det første fik hun etableret et hospitalsvaskeri. Inden for kort tid havde hun fået gjort rent på afdelingerne, sørget for nyt sengetøj og tøj til soldaterne og forbedret hospitalskosten.(13)  

Sygesal på Barrack Hospital i Scutari
Caption 
Sygesal på Barrack Hospital i Scutari
Attribution 
Foto: Wellcome Library, London

I 1855 blev der sendt en kommission til Scutari, der blandt andet skulle gøre noget ved de sanitære forhold. Et af medlemmerne, Dr. Sutherland, der var specialist i samfundshygiejne, fik gennemført radikale forbedringer af de hygiejniske forhold og skyllet kloakkerne igennem, hvorefter dødstallet begyndte at falde.(14)

Florence Nightingale kæmpede fra første færd med de militære myndigheder og forsyningstropperne og var en torn i øjet på chefen for hærens lægetjeneste, der betragtede hendes omhu for de menige soldater som ren forkælelse af en flok rå og primitive mænd. Ud over at føre tilsyn med plejen af soldaterne skrev hun breve for dem og indførte en ordning, så de kunne sende penge hjem, og hun sørgede for læsesale og spil til rekonvalescenterne. Den voksende offentlige interesse for hendes bestræbelser støttede hende, hun skrev et utal af breve til krigsminister Sidney Herbert, og mange af hendes anbefalinger blev omsat til nye regulativer.(15)

Florence Nightingale’s administrative evner vakte dronning Victorias og regeringens respekt, men det, der vakte det britiske folks hengivenhed for hende, var den individuelle opmærksomhed, hun gav de syge og sårede soldater. Efter sigende gik hun hver nat gennem de fire miles lange hospitalsgange, og en taknemmelig soldat mindes, hvordan han kyssede hendes skygge, da "damen med lampen”, the Lady with the Lamp, gled forbi.(16)  

”The Lady with the Lamp”, træsnit.
Caption 
”The Lady with the Lamp”, træsnit.
Attribution 
Foto: Wellcome Library, London

Florence Nightingale blev et symbol på håb i det, der ellers var et katastrofalt militært felttog. I november 1855, på højden af Florence Nightingale’s berømmelse, holdt en gruppe af hendes beundrere et offentligt møde i London for at rejse midler, der skulle sætte hende i stand til at gennemføre en tilsvarende reform i England ved at etablere en sygeplejeskole. Nightingale Fonden startede uden medvirken fra Florence Nightingale's side, for hun var fortsat begravet i problemerne på Krim.(17)   

Dette billede svarer bedre til beskrivelserne af, hvordan soldaterne lå på madrasser i de lange korridorer.
Caption 
Dette billede svarer bedre til beskrivelserne af, hvordan soldaterne lå på madrasser i de lange korridorer.
Attribution 
Foto: Wellcome Library, London

Florence Nightingales konkrete indsats i plejen af de sårede soldater under Krimkrigen var trods alle hendes organisatoriske talenter begrænset. Der var to-tre sygeplejersker per hundrede sårede soldater, og der var moralske grænser for, hvor megen direkte sygepleje, de kunne give. En kvinde af victoriatidens England kunne under ingen omstændigheder røre ved en mand. Det var hærens mandlige oppassere, der varetog al kropslig pleje.(18) Endelig havde Florence Nightingales hygiejniske reformer på krigslazaretterne på Krim ikke den store effekt. Faktum er, at dårlig hospitalshygiejne var den direkte årsag til, at 16.000 soldater døde, og det lazaret, Florence Nightingale var ansvarlig for, havde den højeste dødelighed af dem alle.(19)

Florence Nightingale i 1858. Af E. Walker efter Goodman.
Florence Nightingale i 1858. Af E. Walker efter Goodman.
Foto: Wellcome Library, London

Florence Nightingale efter Krimkrigen

Da Florence Nightingale kom hjem fra Krim i 1856, blev hun hyldet som helt. De politisk ansvarlige havde brug for at dække over de dårlige vilkår i militæret og brugte myten om Florence Nightingale til at sløre de ubehagelige kendsgerninger.

Personligt kom hun til at betale en høj pris for sin indsats på Krim, og fra 1856 til sin død i 1910 var hun invalid og tilbragte resten af livet i sin sygeseng. Nogle forskere mener, at hun kom hjem med eftervirkningerne af en sygdom, hun pådrog sig på en rejse på Krim, og der har været teorier om, at det drejede sig om en speciel type brucellose, der var almindelig på Krim og gik under navnet Krim-feber.(20)

Uanset hvad der var årsag til hendes invaliditet, så hæmmede det ikke hendes virkelyst og intellektuelle formåen. Fra sygesengen styrede hun sin omverden og de politiske beslutningstagere i et omfang, der nærmede sig misbrug.(21)

Hendes hovedværk faldt inden for fire områder sygeplejen, sygeplejerskeuddannelsen, hospitalsreformer og folkesundhed. Derudover fik hun forbedret den engelske soldats vilkår og det militære sundhedsvæsen, de sanitære forhold i Indien, forholdene i de engelske fattiggårde og lidt til.

Sygeplejerskeuddannelsen ved St. Thomas' Hospital i London

Uddannelse af sygeplejersker var ikke ukendt i Storbritannien på det tidspunkt. Der var begyndt at dukke søsterfællesskaber op inden Krimkrigen som for eksempel St. Johns House, et anglikansk søsterfællesskab etableret i 1848, hvor kvinder blev uddannet til at pleje fattige og syge mennesker i deres eget hjem. Florence Nightingale havde seks af disse St. Johns-sygeplejersker med til Krim, og hun blev gode venner med Mary Jones, forstanderinden for St. Johns House.

Hun blev også gode venner med Clare Moore, abbedissen for de Barmhjertige Søstre i Bermondsey, som også sendte sygeplejersker til Krim. Florence Nightingale insisterede imidlertid på at etablere en verdslig sygeplejerskeuddannelse, formentlig fordi der under krigen havde været klager i pressen over sygeplejesøstre, der prøvede at omvende soldater på deres dødsleje.(22)

Det var magtpåliggende for hende at hævde den faglærte sygepleje som et respektabelt og lønnet erhverv for ugifte kvinder af god herkomst. Hendes idé udsprang af egne dyrekøbte erfaringer med de manglende muligheder, datidens kvinder havde for et virke i det offentlige rum.

Som hun udtrykte det: ”Gud skabte ikke noget forgæves. Hvad var Hans mening med ugifte kvinder og enker? Hvordan tænkte Han at beskæftige og tilfredsstille dem?” Florence Nightingale havde selv svaret. Datidens opfattelse af sygepleje som et erhverv for fordrukne, uuddannede madammer skulle vendes til, at sygepleje var et respektabelt erhverv for borgerskabets dannede døtre. Deres dannelse skulle blot suppleres med en ordentlig uddannelse.(23)

Den ide blev til virkelighed, da hun kom hjem fra Krim 1856. Med midlerne fra Nightingale Fonden blev Florence Nightingaleskolen etableret ved Sankt Thomas’ Hospital i London i 1860. Det skete ikke uden kamp, for der var læger, der gjorde højrøstet modstand mod en reform, og i 1856 bekendtgjorde John Flint South, kirurg på St. Thomas Hospital i London, at han ikke mente, at sygeplejersker havde brug for flere kvalifikationer end tjenestepiger.(24)  

St. Thomas Hospital i London
Caption 
St. Thomas Hospital i London
Attribution 
Foto: Wellcome Library, London

Uddannelsen på selve skolen varede et år, men eleverne var bundet til en ansættelse på yderligere to år, så det formelt var en treårig uddannelse.

Der var mange problemer forbundet med den nye uddannelse. De første år holdt uddannelsen til i midlertidige lokaler, men efter nogle år flyttede den ind i det nybyggede St. Thomas' Hospital, der ligger ved Themsen lige overfor Parlamentet. Det var også det problem, at de, der skulle forestå uddannelsen, af gode grunde ikke selv var formelt uddannede.

Sarah Wardroper, den første forstanderinde (matron) på St. Thomas Hospital 1860-87.
Sarah Wardroper, den første forstanderinde (matron) på St. Thomas Hospital 1860-87.
Foto: Wellcome Library, London
Forstanderinden for hospitalet, Sarah Wardroper, misbrugte undertiden eleverne som arbejdskraft, og det viste sig at være vanskeligt at rekruttere elever med de rette kvalifikationer. Det, der senere blev verdenskendt som Nightingalesystemet, blev ikke skabt fra den ene dag til den anden. Det første årti bød på mange problemer, og Florence Nightingale måtte af og til gå på kompromis med idealerne.(25)  

Det andet årti tog systemet form og blev stærkt forbedret, hovedsageligt som følge af en række initiativer taget af Florence Nightingale i begyndelsen af 1870erne. Hun vidste af bitter erfaring med den kongelige kommission for den militære sundhed, at reformer ikke kan vindes ved hurtige sejre. Fra 1872 og indtil hendes kræfter begyndte at svinde, holdt hun tæt kontakt med skolen og dens udvikling, lærte mange af eleverne at kende, og sendte hvert år et brev til sygeplejerskerne med praktiske og moralske råd.(26)

Uddannelsesplanen var opbygget efter Florence Nightingales anvisninger og byggede på den filosofi, at sygeplejen skulle tilrettelægges, så den af Gud skabte natur kunne udøve sin helbredende virksomhed.(27) Kun kvinder af god herkomst og vandel blev optaget på uddannelsen, og de var fra første dag underlagt et regelsæt, der sikrede dem samme beskyttelse som de gode hjem, de kom fra.

Skolen rekrutterede elever af flere slags, elever, probationers, der fik løn, og som blev uddannet i praktisk sygepleje, og Lady Pupils, der betalte for uddannelsen, og som blev uddannet til at bestride ledende poster. Tanken var, at Nigtingaleskolen skulle uddanne fremtidens ledere, der skulle introducere Nightingalesystemet andre steder i landet og i resten af verden.

Det revolutionerende ved Nightingale-skolen var, at dens ry meget hurtigt bredte sig og vakte opsigt i det meste af den vestlige verden. Det skete dels på grund af Florence Nightingalemyten, men også gennem hårdt arbejde. Florence Nightingale’s fætter, Henry Bonham-Carter, var sekretær for Nightingale Fonden fra 1861 til 1914, og hans engagement var med til at sikre, at Nightingale Skolen vandt anerkendelse for dens resultater.(28) 

Da Mrs. Wardroper gik på pension i 1887, kunne Bonham-Carter meddele, at skolen havde forsynet 42 hospitaler med forstanderinder, og at 520 sygeplejersker havde afsluttet deres uddannelse ved skolen. Skolens succes gjorde det lettere at rekruttere elever med bedre kvalifikationer, der senere som veluddannede Nightingale-sygeplejersker oprettede deres egne sygeplejeskoler.(29) 

Florence Nightingale med sygeplejeelever fra Nightingaleskolen
Caption 
Florence Nightingale med sygeplejeelever fra Nightingaleskolen
Attribution 
Foto: Wellcome Library, London

Florence Nightingale fulgte uddannelsens etablering og udvikling nøje, men hun satte kun sjældent sine ben på den skole, der bar hendes navn. Hendes eget nærmest permanente sygeleje forhindrede det vel til dels. Men det var ikke hele sandheden, for hendes interesse var begrænset i skolens første skrøbelige leveår. Hun var nemlig mere optaget af, hvordan det engelske hospitalsvæsen og den generelle folkesundhed kunne forbedres.

Florence Nightingale som statistikker og hospitalsreformator

Florence Nightingale er mest kendt for sin sygeplejeskole, men hun var også en fremragende statistiker. Efter at hun var kommet hjem fra Krimkrigen, fandt hun gennem statistiske beregninger selv frem til den beskæmmende høje dødelighed på sit eget lazaret på Krim, og at 16.000 soldater var døde af sygdom, mens kun 4.000 var døde i kamp. Da hun lagde tallene frem for de politisk ansvarlige, var de bestemt ikke interesserede i at grave mere i egen fiasko og dyssede sagen ned.(30)

I 1863 udgav Florence Nightingale en bog om hospitalsbyggeri. Efter at have set så mange dårlige hospitaler i England og i udlandet, samlede hun her sine erfaringer og kom med anbefalinger til kommende hospitalsbyggerier. Hun hentede inspiration fra Lariboisière-hospitalet, som hun havde besøgt i Paris ti år tidligere, og hun blev tidens store fortaler for pavillonsystemet. Hospitaler skulle ikke bygges som store uhygiejniske blokke, men skulle bestå af mindre bygninger spredt ud over et større areal. På den måde kunne man forhindre smitte i at sprede sig fra afdeling til afdeling. I Danmark står det nu fredede Bispebjerg Hospital i København som et monument over Nightingale’s pavillonsystem.(31)

Mortalitetsdiagram fra Scutari udarbejdet af Florence Nightingale
Caption 
Mortalitetsdiagram fra Scutari udarbejdet af Florence Nightingale
Attribution 
Foto: Wellcome Library, London

I 1859 indledte Florence Nightingale et samarbejde med en af tidens mest velanskrevne medicinalstatistikere, Dr. William Farr. Samarbejdet gik ud på at udvikle et ensartet instrument til dataindsamling på landets hospitaler. Disse data skulle bruges til at identificere de bedste behandlingsmetoder og deres sammenhæng med indlæggelsestid, dødelighed, komplikationer osv. Analyserne skulle også afsløre det enkelte hospitals hygiejniske standard. Det lykkedes relativt hurtigt, og det epokegørende instrument blev hurtigt udbredt, fordi Florence Nightingale formidlede sine resultater til samtidens toneangivende læger og lod sine artikler læse op på diverse kongresser. Allerede i 1860 på den internationale statistikkongres i London blev det anbefalet, at ”Miss Nightingale’s model for hospitalsstatistik blev taget i anvendelse af alle de lande, der var repræsenteret”.(32) Florence Nightingale udtænkte i realiteten et kvalitetsmålingssystem, som vi endnu ikke har set realiseret herhjemme endnu. 

Gennem sit arbejde med sygeplejen havde Florence Nightingale erfaret, at sygdom oftest havde at gøre med den enkeltes personlige livsstil og levevilkår. Det var med det for øje, hun i 1860 udgav den berømte bog ”Notes on Nursing”, som består af anvisninger på, hvordan man tilrettelægger den bedst mulige pleje til den syge. Bogen blev en kæmpesucces, og Florence Nightingale blev opfordret til at skrive en udvidet udgave, ”Notes on Nursing – for the Labouring Classes”. Den udkom i 1861 til lavpris med et ekstra kapitel om børnepasning. Også den blev en bestseller.(33)  

Notes on Nursing bruger som udgangspunkt det klassiske sygdomsbegreb om naturens helbredende kraft: ”… what nursing has to do is to put the patient in the best condition for nature to act upon him”. Notes on Nursing er udtryk for Nightingale’s overbevisning om betydningen af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ved hjælp af ren luft og rent vand, sunde boliger og adgang til læge- og sygeplejehjælp i lokalområdet. Hospitalet var for Florence Nightingale kun en nødløsning, pleje og behandling i hjemmet var langt at foretrække.(34)

Lederen

Florence Nightingale på sin sofa.
Florence Nightingale på sin sofa.
Foto: Wellcome Library, London
Under Krimkrigen viste Florence Nightingale, at hun havde store administrative og organisatoriske evner. Da hun vendte hjem til England, blev hospitalerne ledet i et samarbejde mellem den ledende læge og hospitalets administrator, en ordning som blev udfordret af Florence Nightingale.

Hvis der skulle uddannede sygeplejersker ind på hospitalerne, skulle de ledes af en sygeplejerske, og de skulle bo under betryggende forhold under tilsyn af en husforstanderinde. Med tiden førte det til den tredelte ledelse, som vi herhjemme også fik indført på landets hospitaler i den første halvdel af 1900-tallet med en sygehusinspektør, en overlæge og en forstanderinde.(35) 

Standarden for sygeplejerskernes boligforhold på St. Thomas Training School skal ses i lyset af, at det foregik i victoriatidens England. Skolen ønskede elever fra middelklassen, som først skulle overbevises om, at det var trygt og sømmeligt at sende deres døtre på en sygeplejeskole.

Derfor håndhævede Florence Nightingale det strenge hierarki og den hårde disciplin som en pendant til de patriarkalske forhold, pigerne kom fra. Det kan heller ikke udelukkes, at hun her ville genskabe elementer fra den moderhusmodel, hun havde set hos diakonisserne i Kaiserswerth. Hvorom alting er, blev det modellen for sygeplejerskeboliger i hele den vestlige verden, også i Danmark.(36)

Myten fra Krim

Florence Nightingale forsøgte med sine statistikker at punktere myten om sig selv som soldaternes engel på Krim. Samtidens og eftertidens store biografier bidrog imidlertid til at cementere myten, der for eftertiden kom til at tegne billedet af Florence Nightingale som The Lady with the Lamp. I Danmark blev der i 1905 i sygeplejerskernes fagtidsskrift, Tidsskrift for Sygepleje, bragt en hel artikelserie af Agnete Claudius, der med afsæt i de tilgængelige kilder skrev en dansk biografi. Den er interessant, fordi den blev bragt, mens Florence Nightingale stadig levede, og fordi den vidner om det mytologiske skær, der allerede på det tidspunkt omgærdede hende.(37)  

I 1998 udkom historikeren Hugh Small med en ny biografi, "Florence Nightingale: Avenging Angel" der for alvor bragte Nightingale-myten i mediernes søgelys. Her blev der for første gang effektivt sat fokus på hendes mangelfulde resultater på Krim, og at det var skyldfølelse, der gjorde hende syg. Det betød, at myten om Florence Nightingale og The Lady with the Lamp for alvor blev gennemhullet, og for en stund blev hendes fortjenester glemt i mediesensationen.(38)

Det betyder imidlertid ikke, at hendes indsats og betydning for fremtidens hospitaler og for folkesundheden er kommet i miskredit. Og slet ikke hendes betydning for etableringen af den verdslige sygepleje, som gik sin sejrsgang i den vestlige verden, helt som Florence Nightingale havde forestillet sig det. ​Efter at støvet har lagt sig og på trods af de småskrammer, der kom i lakken, står Florence Nightingale fortsat og velfortjent som det faglige symbol og forbillede for alverdens sygeplejersker. Hendes værk og hendes skrifter har stadig meget at give, og mange af hendes argumenter og metoder fra den gang er fortsat gældende i udviklingen af det moderne sundhedsvæsen. 

I 1907 fik Florence Nightingale som den første kvinde nogen sinde the Order of Merit overrakt af Edward 7. Det understregede for alvor, at det lykkedes hende som en af de første kvinder i victoriatidens England at slå igennem i den stærkt mandsdominerede verden, hun var oppe imod hele sit lange liv.(39)

Florence Nightingale’s grav på kirkegården i St Margaret’s, East Wellow, i nærheden af Embley Park.
Florence Nightingale’s grav på kirkegården i St Margaret’s, East Wellow, i nærheden af Embley Park.
Foto: Wellcome Library, London

​Statuen af Florence Nightingale på Waterloo Place, Westminster, med en veteran fra Krim. Tegnet af John Byam Shaw.
​Statuen af Florence Nightingale på Waterloo Place, Westminster, med en veteran fra Krim. Tegnet af John Byam Shaw.
Foto: Wellcome Library, London

Florence Nightingale døde den 13. august 1910, 90 år gammel, og blev begravet på familiens gravsted på St Margaret’s, East Wellow, i nærheden af familiens gods, Embley Park. Hendes kiste blev båret af soldater fra regimentet på Krim. Det officielle England ville ellers have haft en officiel begravelse i Westminster Abbey, men familien fulgte hendes ønske om enkel begravelse, og på hendes gravsten står kun forbogstaverne F.N. Fem år efter Florence Nightingale’s død, i 1915, blev der rejst en statue over hende på Waterloo Place i London som en del af et stort mindemonument over Krimkrigen.(40)

Af:. Gunilla Svensmark

Litteratur

Attewell A. Florence Nightingale: The Legend, Prospects: the quarterly review of comparative education no. 1, March 1998 s. 153-166

Cook, Edward, Florence Nightingale. H. Hagerups Forlag, København 1917 bind 1 og 2

Dietz S.M. Florence Nightingale - sygeplejens ikon. I: Høiris O, Ledet T (Red.). Romantikkens Verden. Aarhus Universitetsforlag 2008

Dossey. Barbara Montgomery. Florence Nightingale, Mystic, Visionary, Healer. Springhouse Corporation 1999

Elstad I. Florence Nightingale og sygeplejen. I: Glasdam S og Bydam J (red.). Sygepleje i fortid og nutid – historisk indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008

Nightingale, Florence. Notes on Hospital- Longman, Green, Longman, Roberts and Green 1863 (set på www.archive.org 28.04.2019)

Nightingale, Florence. Notes on Nursing: What it is, and what it is not. Harrison, 59 Pall Mall 1860

Nighringale, Florence. Om Sygepasningen, hvad den er, og hvad den ikke er. Den Gyldendalske Boghandling, Kjøbenhavn 1861. (Oversættelse af Notes on Nursing)

Nightingale, Florence. The Institution of Kaiserswerth on the Rhine. London Ragged Colonial Training School 1851. Genoptrykt af Diakonissenanstalt Kaiserswerth 1959

Sydnes, Tone. Centrale ideer i Florence Nightingales sygeplejefilosofi. I: Birkelund, Regner (red.) Omsorg, kald og kamp. Personer og ideer i sygeplejens historie. Gyldendal 1998

Strachey, Lytton. Florence Nightingale, Stig Vendelkærs Forlag, København 1960

Woodham Smith, Cecil. Florence Nightingale 1810-1820. Constable, London 1950

Dingwall, Robert. Rafferty, Anne Marie. Webster, Charles. An Introduction to the Social History of Nursing. Routledge 1991

Small, Hugh. Florence Nightingale. Avenging Angel. Constable, London 1999

Godden, Judith. The Dream of Nursing the Empire. I: Nelson, Sioban og Rafferty, Anne Marie. Notes on Nightingale (red.). The Influence and Legacy of a Nursing Icon. Cornwell University Press 2010  

Noter

  1. Vesterdal. Er Florence helt død? TfS nr. 42 1998 s. 25
  2. Dietz. Florence Nightingale - sygeplejens ikon 2008 s. 209
  3. Attewell. Florence Nightingale: The Legend 1998, s.153-66.  
  4. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 3-18 og Elstad. Florence Nightingale og sygeplejen 2008 s. 64-85 og Sydnes. Centrale ideer i Florence Nightingales sygeplejefilosofi 1998 s. 77-79
  5. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 37-38 og Strachey. Florence Nightingale 1960 s. 9-14
  6. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 65-74 og 82-93
  7. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 380-381 og Woodham Smith. Florence Nightingale 1950 s. 124-127
  8. Sydnes, Tone. Centrale ideer i Florence Nightingales sygeplejefilosofi. I: Birkelund (red.) Omsorg, kald og kamp 1998 s. 89-91
  9. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 94-101 og Sydnes, Tone. Centrale ideer i Florence Nightingales sygeplejefilosofi. I: Birkelund (red.) Omsorg, kald og kamp 1998 s. 79
  10. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 123 og Woodham Smith. Florence Nightingale 1950 s. 133-135
  11. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 124
  12. Woodham Smith. Florence Nightingale 1950 s. 136-142 og Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 124-139
  13. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 149-176 og Woodham Smith. Florence Nightingale 1950 s. 165-167
  14. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 199-200
  15. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s.177-191 og 253-259 og Woodham Smith. Florence Nightingale 1950 s. 163-165
  16. Strachey. Florence Nightingale 1960 s. 30
  17. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 246-252 og Woodham Smith. Florence Nightingale 1950 s. 234-237
  18. Dingwall et al. An Introduction to the Social History of Nursing 1991 s. 47
  19. Small. Florence Nightingale. Avenging Angel. 1999 s. 88-96
  20. Godden. The Dream of Nursing the Empire 2010 s. 59
  21. For eksempel beskriver Lytten Strachey malerisk, hvordan hun drev krigsminister Sidney Herbert i døden: ”Havde Florence Nightingale været mindre hensynsløs, vilde Sidney Herbert ikke været gaaet til Grunde; men saa vilde hun heller ikke have været Florence Nightingale”. (Strachey 1932)
  22. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 136-137 og 224-232
  23. Nightingale. The Institution of Kaiserswerth 1851 s. 8
  24. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 421-430 og Woodham Smith. Florence Nightingale 1950 s. 345-346
  25. Wake. The Nightingale Training School 1998 s. 37-73 og Woodham Smith. Florence Nightingale 1950 s. 343-349
  26. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 192-219 og 417-430
  27. Nightingale. Om Sygepasningen, hvad den er, og hvad den ikke er 1861 s. 3
  28. Wake. The Nightingale Training School 1998 s. 43-58
  29. Attewell. Florence Nightingale 1998 s. 8
  30. Small. Florence Nightingale. Avenging Angel. 1999 s. 88-96
  31. Nightingale. Notes on Hospitals 1863
  32. Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 390-399
  33. Dossey. Florence Nightingale, Mystic, Visionary, Healer 1999 s. 227-230 og Cook. Florence Nightingale bind 1 1917 s. 409-416
  34. Nightingale. Notes on Nursing 1860 s. 75
  35. Dossey. Florence Nightingale, Mystic, Visionary, Healer 1999 s. 291-292
  36. Dietz. Florence Nightingale - sygeplejens ikon 2008 s. 223-224
  37. Claudius. Florence Nightingale. Levnedsskildring efter forskellige Kilder. TfS nr. 5 1905 s. 92-95 og Claudius. Florence Nightingale. Levnedsskildring efter forskellige Kilder. TfS nr. 6 1905 s. 113-116 og Claudius. Florence Nightingale. Levnedsskildring efter forskellige Kilder. TfS nr. 7 1905 s. 122-125 og Claudius. Florence Nightingale. Levnedsskildring efter forskellige Kilder. TfS nr. 8 1905 s. 135-140
  38. Small. Florence Nightingale. Avenging Angel. 1999
  39. Cook. Florence Nightingale bind 2 1917 s. 330
  40. Cook. Florence Nightingale bind 2 1917 s. 334-335