Ellen Marie Christensen (1913-1998)

Florence Nightingalemedaljen 1953

Ellen Christensen med Florence Nightingalemedlajen i 1953.
Ellen Christensen med Florence Nightingalemedlajen i 1953.
Foto: Nordfoto
Ellen Christensen voksede op i en velhavende familie, og efter endt skolegang valgte hun at blive sygeplejerske. Under den tyske besættelse af Danmark var hun ansat som operationssygeplejerske på Bispebjerg Hospital.

I de første besættelsesår sluttede hun sig til en gruppe under modstandsorganisationen Frit Danmark , hvor hun efterhånden blev medleder. Gruppen var primært beskæftiget med produktion og distribution af illegale blade.

Da jødeforfølgelserne startede i 1943, engagerede Ellen Christensen sig for alvor i illegalt arbejde. Bispebjerg Hospital var gennem nogle uger et vigtigt opholdssted for jødiske flygtninge, og herfra blev deres videre transport til Sverige organiseret.

Ellen Christensen deltog i dette hjælpearbejde, og efter den vellykkede aktion for at redde de danske jøder fortsatte hun sit illegale virke i samarbejde med andre ansatte på hospitalet. Sårede sabotører blev behandlet og skjult, og Ellen Christensen fik forbindelser inden for modstandsbevægelsen og opbyggede et stort kontaktnet.

Hun var forbindelsesled mellem en af de største og sikreste illegale ruter til Sverige og de modstandsfolk og allierede flyvere, der skulle af sted. Samtidig fortsatte hun med illegal bladvirksomhed, deltog i våben- og sprængstoftransporter, advarede modstandsfolk, der var kommet under mistanke, og blev en mester i at skaffe falske identitetskort, rationeringsmærker, våben og andet nødvendigt til modstandsarbejdet.

Dette arbejde blev efterhånden så krævende, at hun i sommeren 1944 tog orlov for helt at kunne hellige sig de illegale aktiviteter. Da hendes kæreste, sabotøren Jørgen Haagen Schmidt, kaldet Citronen, i september 1944 blev alvorligt såret af tyskerne, plejede hun ham dagligt.

Skjulestedet blev ransaget af Gestapo en nat i oktober, og det udviklede sig til en voldsom og timelang ildkamp, hvorunder Citronen blev dræbt. Det lykkedes Ellen Christensen at undslippe, men under aktionen havde Gestapo fundet hendes falske identifikationskort, og hun blev nu eftersøgt. Hun levede derfor under jorden resten af besættelsen og undgik at blive arresteret, selv om hun fortsatte det illegale arbejde.

Efter krigen påtog Ellen Christensen sig flere gange at arbejde for Røde Kors i udlandet, bl.a. i Grækenland, indtil borgerkrigen brød ud i 1946, og i Israel under Seksdageskrigen i 1967. For den aktive indsats under Besættelsen og for den humanitære hjælp til danske jøder, sabotører og allierede soldater modtog hun i 1953 Florence Nightingale Medaljen, som hun i 1972 overdrog til Frihedsmuseet.

I en indstilling til Dansk Røde Kors i forbindelse med tildeling af Florence Nightingale medaljen skrev afdelingslæge på Bispebjerg Hospital K.H. Køster, selv aktiv i modstandsbevægelsen, at Ellen Christensen ”har udmærket sig særligt ved med opofrelse og under overhængende fare at pleje sårede og danske frihedskæmpere, og hun har i en ledende position medvirket ved organiseringen af den humanitære opgave, som bestod i at unddrage uskyldige mennesker den skæbne, som var dem vis, hvis de faldt i fjendens hænder.”

Artikel

Tidsskrift for Sygeplejersker 1953. Operationssygeplejerske Ellen Christensen får Florence Nightingale medaljen.

Kilder

Anette Warring. Ellen Christensen. Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Udstillingstekst ved særudstillingen ”Medaljens Pris” 2008