Sygehus og skoleemblemer – Aarhus Amt

Der er blevet uddannet sygeplejersker ved alle sygehuse i Aarhus Amt. De første sygehusemblemer blev taget i brug i 1947 på Amtssygehuset og Kommunehospitalet.

Emblemer fra Aarhus Amt

Sygeplejerskeuddannelsens historie kan deles op i tre hovedperioder 

  • Perioden frem til 1933 hvor sygeplejerskerne fik statsautorisation. Inden da blev sygeplejerskerne uddannet på landets sygehuse. Dansk Sygeplejeråd havde som betingelse for medlemskab, at en sygeplejerske skulle have i alt tre års uddannelse.
  • Perioden frem til 1958-reformen, hvor Sundhedsstyrelsen overtog godkendelse af sygehusene som uddannelsessteder.
  • Perioden efter 1958-reformen, hvor sygeplejerskeuddannelsen blev lovreguleret med Kgl. anordning om sygeplejerskeuddannelsen 1957. Den påbød, at der blev oprettet sygeplejeskoler i hele landet.

Indtil 1958 er uddannelsesemblemer altså sygehusemblemer, der viser, hvilket sygehus sygeplejersken var uddannet på. Efter 1958 bliver emblemerne til skoleemblemer, der ofte bærer navnet ”sygeplejeskole” eller skolens initialer.

Alle oplysninger om sygehusene er hentet fra ”Det danske sygehusvæsen” I og II, udgivet af Sygehusinspektørforeningen i anledning af foreningens 50 års jubilæum den 23. juni 1962.

I Aarhus Amt ser det ud, som om der er blevet brugt elevforeningsemblemer helt frem til 1958.

Aarhus Amts Sygehus

Det første sygehus i Aarhus blev oprettet 1790 i Rosensgade. I 1821 rummede sygehuset to kamre for syge. I 1829 blev sygehuset flyttet til Vestergade med plads til 28 senge. I 1838 var der ansat en sygevogterske og en tjenestepige.

I 1882 åbnede Aarhus amtskommune et nyt sygehus i Viby, der eksisterede med løbende udbygninger til indtil 1935, hvor det helt nybyggede Aarhus Amts Sygehus blev taget i brug med 316 sengepladser.

Aarhus Amts Sygehus er optaget på den liste over sygehuse, som Dansk Sygeplejeråd i 1928 godkendte til at give den treårige uddannelse.

Emblemet var i brug i fra ca. 1935 til 1967 og blev udleveret i begyndelsen af uddannelsen samtidigt med uniformen og uden ceremoniel. Bogstaverne ASA står for Aarhus Amts Sygehus.
Der er to varianter af dette emblem. Det ene, der formentlig er det ældste, er rundt med en almindelig brochenål bagpå. 

Emblem fra Aarhus Amts Sygeplejeskole uden sølvfæste 
Emblemet måler 21,5 mm i diameter.

Det andet har et vandret sølvbånd bagpå, hvorpå nålen er fæstet.

Emblem fra Aarhus Amts Sygeplejeskole med sølvfæste 

Emblemet måler 21,5 mm i diameter.

Aarhus Amts Sygeplejeskole

Emblemet blev anvendt i perioden 1967 til 1971.

Motiv og farver

  • Grundfarven symboliserer vandet i bugten ved Aarhus.
  • De 10 egeblade skovene omkring Aarhus.
  • Ankeret er Sct. Clemens anker, idet Sct. Clemens er Aarhus skytshelgen. Ankeret står i stort format foran domkirken og i to mindre udgaver inde i domkirken.

Det fortælles, at motivet i emblemet oprindelig blev lavet en gang, da damer i Danmarks amter skulle sy en dug og servietter til en kongelig begivenhed. Fra hvert amt bidrog man med amtets våben. Da der ikke fandtes et våben i Aarhus amt, blev skjoldet komponeret.

Emblem fra Århus Amt Sygeplejeskole gammel

Emblemet måler 26,5 mm i højden og 24 mm på det bredeste sted.

Aarhus Amts Sygeplejeskole

Emblemet er udformet som det forrige med mindre afvigelser. Teksten i kanten er her væk, hvorimod der på bagsiden er graveret ”Sygeplejeskolen Århus amt”. Elevnålen blev fremstillet hos Guldsmed Boye i Århus.

Emblemet var i brug fra 1971 til efteråret 1993, hvor det sidste hold elever dimitterede fra skolen, inden den blev lagt sammen med Århus Kommunehospitals Sygeplejeskole. Eleverne skulle i 1993 købe emblemet, når de havde bestået forskolen.

En anden sygeplejerske har oplyst, at emblemet i 1976 også blev udleveret efter afsluttet forskole og eksamen uden ceremoni. Eleverne modtog på det tidspunkt emblemet gratis.

Emblem fra Århus Amt Sygeplejeskole 

Emblemet måler 24 mm i højden og 19 mm på det bredeste sted.

Aarhus Kommunehospital 

Aarhus Kommunehospitalers Elevforening

Aarhus Kommunehospital blev taget i brug i 1893. Det afløste ”Aarhus nye sygehospital” i Dynkarken. Aarhus Kommunehospital rummede ved indvielsen 160 sengepladser. Da Marselisborg Hospital blev taget i brug i 1913, blev de epidemiske patienter flyttet dertil. Aarhus Kommunehospital er siden blevet udvidet betragteligt gennem årene.

Aarhus Kommunehospital er optaget på den liste over sygehuse, som Dansk Sygeplejeråd i 1928 godkendte til at give den treårige uddannelse. Det er Marselisborg Hospital imidlertid ikke, og det er dette hospital, der dækkes med flertalsbetegnelsen ”hospitaler”.

Emblemet var i brug fra 1940. Det blev frem til 1966 udleveret som en gave fra elevforeningen, når forskole og seks måneders teori var gennemført. Fra 1966 og til emblemet udgik, blev det udleveret tidligt i uddannelsen, og eleverne skulle købe emblemet. 

Læs Cornelia Petersens tale til den nystiftede elevforening i 1940.

Cornelia Petersen. Elevuddannelsen af i dag. Tidsskrift for Sygepleje nr. 47 1940

Motivet er Aarhus Kommunes våben.

Emblem fra Aarhus Kommunehospital 

Emblemet måler 22 mm i diameter.

Sygeplejeskolen i Århus

Den blev indført, da de to tidligere uddannelser på Århus Kommune Hospital og Århus Amts Sygehus blev lagt sammen. Det var den tidligere rektor, Marie Bastholm, der tog initiativet til den nye nål. Motivet er to spejlvendtes S'er (SygeplejeSkolen) i en let og opadstræbende form.

Nålens motiv blev til på baggrund af en konkurrence blandt skolens ansatte og studerende. Vinderen var sygeplejelærer Birgit Mikkelsen. Hendes forslag blev videreudviklet af et professionelt firma.

Nålen er i sølv med bladguld og emalie og fremstillet hos guldsmed Boye, Århus. Alle nåle har et nummer, og nummer og navn på indehaver er registreret på uddannelsesinstitutionen.

Nålen blev brugt i perioden fra 15. november 1996. Den sidste nål blev udleveret i 2008.

De første godt fem år betalte de studerende selv 200 kr. for nålen. Fra 2002 blev nålen overrakt som en gave fra sygeplejeskolen sammen med eksamensbeviset ved dimissionen.

Emblem fra Sygeplejeskolen i Århus 

Emblemet måler 24 mm i højden og 31 i bredden.

University College VIA

Det nuværende University College VIA har indtil ca. 2016 brugt dette emblem.

Emblem fra University College VIA Århus

Afdelingen i Aarhus.

Emblem fra University College VIA, Randers 

Afdelingen i Randers

Emblem fra University College VIA, Horsens

Afdelingen i Horsens

Emblem fra University College VIA, Holstebro

Afdelingen i Holstebro

Emblem fra University College VIA, Silkeborg

 Afdelingen i Silkeborg. De studerende får også det traditionelle Silkeborgemblem - se nedenfor.

Alle emblemer måler 35 mm i bredden og 25 mm på det bredeste sted.

Skanderborg 

Skanderborg Amts og Bys Sygehus

Skanderborg Sygehus blev taget i brug i 1892 med plads til 46 patienter.  Det var Skanderborg Amt, der drev det indtil 1925, hvor Skanderborg købstad blev medejer.

Silkeborg Sygehus er optaget på den liste over sygehuse, som Dansk Sygeplejeråd i 1928 godkendte til at give den treårige uddannelse.

Emblem fra Skanderborg Amt og Bysygehus 

Emblemet måler 22 mm i diameter.

Sygeplejeskolen i Skanderborg Amt

Motivet er tegnet af Inger-Lise Hyldquist-Hansen, der virkede på skolen ved tilblivelsen. Motivet er en hvid papyrusrulle, der skal minde bæreren om den årtusind gamle lægevidenskab – Azur Veda. På rullen er en Florence Nightingale lampe. Et kors, der stammer fra gamle mønter fundet i Øm Kloster, hvis museum ligger i Silkeborg, skal minde bæreren om, at hun er uddannet i Silkeborg.

Teksten i papyrusrullen er: Salus Aegroti Suprema Lex, der betyder: Den syges vel skal være den højeste lov (samme tekst ses på dansk på emblemet fra Varde Sygehus).

Emblemet var i brug fra 1958 til 1971, hvor skolen ændrede navn til Sygeplejeskolen i Silkeborg.

Emblem fra Skanderborg Sygeplejeskole

Emblemet måler 25 mm i diameter.

Silkeborg

Det første sygehus i Silkeborg blev oprettet i 1859 i en lejet bygning. I 1862 flyttede sygehuse til en ejendom i Søgade, der rummede 16 patienter. Forplejningen og sygepasningen var overdraget til et ægtepar i entreprise.

I 1901 blev et nybygget sygehus taget i brug med 24 medicinske og kirurgiske senge, og der blev bygget en afdeling til 16 epidemiske patienter. Personalet bestod af sygehuslæge, og tre sygeplejersker, hvoraf en var ledende sygeplejerske og også skulle forestå husholdningen. Dertil fire gangpiger, en sygehuskarl og en bydreng. Dette sygehus dannede grunden til det nuværende sygehus.

Silkeborg Sygehus er optaget på den liste over sygehuse, som Dansk Sygeplejeråd i 1928 godkendte til at give den treårige uddannelse.

Silkeborg By & Amtssygehus

Giver har oplyst, at emblemet blev udleveret ca. 1950. Motivet er Silkeborg byvåben.

Emblem fra Silkeborg By og Amtssygehus 

Emblemet måler 22,5 mm i diameter.

Centralsygehuset Silkeborg

Emblemet var i brug indtil 1958.

Emblem fra Silkeborg Centralsygehus 

Emblemet måler 22,5 mm i diameter.

Sygeplejeskolen i Silkeborg

Motivet er tegnet af Inger-Lise Hyldquist-Hansen, der virkede på skolen ved tilblivelsen. Motivet er en hvid papyrusrulle, der skal minde bæreren om den årtusind gamle lægevidenskab – Azur Veda. På rullen er en Florence Nightingale lampe. Et kors, der stammer fra gamle mønter fundet i Øm Kloster, hvis museum ligger i Silkeborg, skal minde bæreren om, at hun er uddannet i Silkeborg.

Teksten i papyrusrullen er: Salus Aegroti Suprema Lex, der betyder: Den syges vel skal være den højeste lov (samme tekst ses på dansk på emblemet fra Varde Sygehus).

Emblemet var i brug fra ca. 1960. Det blev udleveret ved dimissionsfesten, hvor eleverne også fik udleveret oversættelsen af den latinske tekst.

Emblem fra Sygeplejeskolen i Silkeborg  

Emblemet måler 25 mm i diameter.

Randers

Randers Centralsygehus Elevforeningen

Sygehusenes historie i Randers kan føres tilbage til middelalderen, hvor man fra 1263 hører om Sct. Jørgensgaard i Randers, et tilflugtssted for spedalske. Fra 1417 nævnes Helligaandshuset, en stiftelse der havde til opgave at pleje syge og gamle på sjæl og legeme. Det første egentlige sygehus blev oprettet i 1558 som et ”almindeligt hospital” med plads til 100 lemmer og opholdssted for sindssyge.

Derefter var der skiftende hospitaler i Randers, blandt andet et militærhospital, som Randers Kommune overtog i 1871, et hospital ejet af Sct. Josephsøstrene og et amtssygehus bygget i 1916. I 1954 blev det nuværende sygehus indviet.

Randers Sygehus er optaget på den liste over sygehuse, som Dansk Sygeplejeråd i 1928 godkendte til at give den treårige uddannelse.

Motivet er statuen af Niels Ebbesen, der er byens vartegn. Emblemet blev brugt i perioden 1944 til 1961.

Emblem fra Randers Centralsygehus Elevforening 

Emblemet måler 24 mm i diameter.

Randers Amts Sygeplejeskole

Emblemet var i brug fra 1961 til 1971. Startåret viser, at Randers Amts Sygeplejeskole blev oprettet som følge af Kgl. anordning om sygeplejerskeuddannelsen, der trådte i kraft 1958.

Emblemet blev overrakt ved afslutning af det læsekursus, hvor Sundhedsstyrelsen landsprøve faldt. Da landsprøven faldt bort, blev overrækkelsen flyttet til afslutningen af første læsekursus.

Motivet er Randers Amt med byerne Hobro, Ørsted, Grenå og Ebeltoft markeret med hver en rød prik, og Randers med en rød firkant.

Emblem fra Randers Amt Sygeplejeskole 

Emblemet måler 26,5 mm i diameter.

Sygeplejeskolen Centralsygehuset Randers

Dette emblem er fundet på et loppemarked. Tidligere skoleforstander Anna Østergaard har oplyst, et emblemet blev fremstillet i en periode, hvor skolen var uden forstander. Sygehusdirektøren mente, at der i forbindelse med de ændringer, der fulgte af den nye lov i 1970 om amterne og nedlæggelsen af nogle af de mindre sygehuse i amtet skulle en drastisk ændring af emblemet. Det blev imidlertid aldrig taget i brug, idet Anna Østergaard ved sin tiltræden fandt, at historien skulle fortsætte og fik derfor fremstillet et emblem, der lå tæt op ad det, der var brugt hidtil (ovenfor).

Emblem fra Sygeplejeskolen Centralsygehuset Randers 

Sygeplejeskolen Randers

Emblemet er udformet som sygeplejeskolens første emblem. Motivet er Djursland med Randers markeret med en rød firkant.

Emblemet blev brugt fra 1971. Det blev overrakt til eleverne vederlagsfrit indtil 1988, hvorefter de skulle købe det.

Emblem fra Sygeplejeskolen Randers  

Emblemet måler 26,5 mm i diameter.

Odder Amts Sygehus

Det første sygehus i Odder blev indviet i 1879 med plads til 18 patienter. Sygehuset blev udvidet løbende, og i 1957 blev der taget et nybygget sygehus i brug.

Odder Sygehus er optaget på den liste over sygehuse, som Dansk Sygeplejeråd i 1928 godkendte til at give den treårige uddannelse.

Bogstaverne er O med et A og S henover. Det er oplyst af giveren, at hun blev uddannet 1945 – 1948.

Emblem fra Odder Amts Sygehus 

Emblemet måler 21 mm i diameter.

Hammel Amtssygehus Elevforening

Sygehuset i Hammel blev bygget i 1892 på initiativ af lensgreve Mogens Frijs, Frijsenborg. Sygehuset havde i begyndelsen 30 senge, der var ansat en læge, der også drev praksis, og en gangkone. Siden er sygehuset udvidet flere gange, så det i 1962 havde 65 senge. I dag er sygehuset Hammel Neurocenter er et højtspecialiseret hospital for neurorehabilitering, som har ansvaret for rehabilitering af patienter med pådraget hjerneskade for hele Vestdanmark.

Hammel Sygehus er optaget på den liste over sygehuse, som Dansk Sygeplejeråd i 1928 godkendte til at give den treårige uddannelse.

Der er ingen oplysninger om dette emblem.

Emblem fra Hammel Amtssygehus Elevforening
Emblemet måler 19 mm i diameter. 

Amtssygehuset Ørsted

Sygehuset i Ørsted blev taget i brug i 1886 med 15 senge. Personalet bestod af distriktslægen, forstanderinden og en daglejer. I 1892 blev sygehuset udvidet med en epidemiafdeling med plads til 8-10 patienter. Siden blev sygehuset udvidet flere gange.

Ørsted Amtssygehus er optaget på den liste over sygehuse, som Dansk Sygeplejeråd i 1928 godkendte til at give den treårige uddannelse.

Motivet symboliserer Randers Fjord og Kattegat. Der er en rød rose, der symboliserer Rougsø Kommune med skove og slottet Rosenholm. De fem små vignetter i det grønne symboliserer de fem sogne i Rougsø Kommune.

Emblem fra Amtssygehuset Ørsted

Emblemet måler 22 mm i diameter.

Grenaa Bys og Amts Sygehus

Det første sygehus i Grenå lå i et lille enetages hus på ”Grønland”, en lille gade nord for byen. Der var syv senge, og den gennemsnitlige årlige belægning var 55 patienter. Personalet bestod af en forhenværende skomager, der fungerede som sygepasser og økonom, og hans kone, der lavede maden og ”soignerede” de kvindelige patienter. Derudover var der et kolerahus på Havnevejen beregnet til kolerasyge sømænd.

I 1898 blev der opført et nyt sygehus med plads til 24 patienter. Det fungerede indtil 1922, hvor et nybygget sygehus blev taget i brug .

Grenå Bys og Amts Sygehus er optaget på den liste over sygehuse, som Dansk Sygeplejeråd i 1928 godkendte til at give den treårige uddannelse.

Emblemet blev anvendt fra 1939. Motivet er to spejlvendte kroner adskilt af bølgelinjer kranset af stjerne og halvmåner.

Emblem fra Grenå Bys og Amts Sygehus  

Emblemet måler 22 mm i diameter.

Amtssygehuset Samsø

Fra 1890 til 1919 havde Samsø kun et meget lille sygehus med plads til otte patienter. Forholdene var primitive, og der blev først indlagt vand i 1905. Kloakker fandtes ikke.  I 1919 blev et nybygget sygehus indviet i Tranebjerg, der siden blev udbygget i 1954-58.

Sygehuset er optaget på den liste over sygehuse, som Dansk Sygeplejeråd i 1928 godkendte til at give den treårige uddannelse.

Emblemet blev brugt i 1950erne. Motivet er to korslagte årer, Samsøs våben. Samsø hørte dengang til Holbæk Amt.

Emblem fra Amtssygehuset Samsø 

Emblemet måler 22 mm i diameter.

Ebeltoft Sygehus

Det første amtssygehus i Ebeltoft blev oprettet i 1864 i en bygning i Overgade, der tidligere havde været anvendt som kolerahus. I 1916 blev et nybygget sygehus taget i brug med først 10 senge, senere 20. Sygehuset blev siden udbygget løbende.

Emblemet var i brug fra 1950. Motivet er en Florence Nightingale lampe.

Emblem fra Ebeltoft Sygehus
Emblemet måler 21 mm i diameter.