Akademisk uddannelse af sygeplejersker

Dansk Sygeplejeråd har i mange år arbejdet på, at sygeplejersker skal have mulighed for at tage en akademisk uddannelse som overbygning på grunduddannelsen til sygeplejerske.

Aarhus Universitet, der var det første universitet, der åbnede for en kandidat- og en ph.d.-grad i sygepleje.
Foto: Wikimedia

Inden 1990 var sygeplejersker nødt til at tage en fuld kandidatuddannelse fra bunden, hvis de ville have en akademisk uddannelse. Det var der flere, der gjorde, men da der ikke var en kandidatuddannelse i sygepleje, måtte de enten tage til udlandet eller læse et fag uden for sygeplejen.

Cand.cur. uddannelsen ved Aarhus Universitet

I 1990 startede en kandidatuddannelse i sygepleje ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet, men uden at det formelle lovgrundlag reelt var på plads (1).

Kandidatuddannelsen var i starten underlagt rektor på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet. Andre videnskabelige kandidatstudier sorterede under rektor på et universitet.

I år 2000 blev kandidatstudiet i sygeplejevidenskab lagt under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet og fik et professorat (1).

Ph.d. uddannelsen

I 1990 trådte også en forsøgsordning i kraft ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Aarhus Universitet indgik en aftale med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet om studiepladser til ph.d. studerende, så at Danmarks Sygeplejerskehøjskole kunne tildele en studerende et ph.d. stipendium (1).

Samtidigt satte Dansk Sygeplejeråd midler af til ph.d. stipendier, et økonomisk projekt der var planlagt til at løbe i 10 år.

I 2014 var der 154  sygeplejersker, der har erhvervet en ph.d. grad.

Masteruddannelser

Den første masteruddannelse, MPA (Master of Public Administration) opstod i 1994 på Copenhagen Business School under Lov om åben uddannelse. I løbet af få år kom også MPH (Master of Public Health 1996), MPP (Master of Public Policy 1996) og MI (Master of Information Technology 1997) (2).

Det skete som en forløber for voksenuddannelsesreformen i år 2000, der gav mulighed for formel videreuddannelse i voksenlivet, og ikke mindst gav det mulighed for formel videreuddannelse sideløbende med, at man passede et arbejde. Det åbnede mulighed for sygeplejersker at videreuddanne sig, uden at skulle starte helt forfra på en akademisk uddannelse.

Med voksenuddannelsesreformen er der senere kommet et utal af masteruddannelser ved universiteterne.

Referencer

  1. Stinne Glasdam. Uddannelse af sygeplejersker – belyst fra et fagpolitisk perspektiv. : Glasdam S og Bydam J. Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008.
  2. Den store danske encyklopædi