Diakonissestiftelsen

Først i midten af 1800-tallet blev grunden lagt til nutidens sygeplejerskeuddannelse. Det skete med oprettelsen af Diakonissestiftelsen.

Diakonisser fra Diakonissestiftelsen
Foto: Diakonissestiftelsen

Industrialiseringen i 1800-tallet førte til udbredt social nød, og Europa blev hærget af epidemier og krige. I Tyskland havde man set, at nonnerne havde forbedret sygeplejen, og det gjorde indtryk i protestantiske kredse.  

I 1836 startede pastor Theodor Fliedner og hans hustru Friederike et lille hospital i Kaiserswerth ved Düsseldorf. Her kunne kristne kvinder lære at pleje syge, og diakonisseuddannelsen begyndte at tage form. 

Theodor Fliedner (1800-1864)
Theodor Fliedner (1800-1864)
Der kom mange kvinder på besøg fra udlandet for at lære sygepleje, og den mest kendte er Florence Nightingale, der tog et tremåneders kursus i sygepleje i Kaiserwerth i 1851 (1) .

Hendes dagbog fortæller om forskellige typer bade, omslag, salver, igler, kopsætning, klyster og bandagering, og om operationer, når det var nødvendigt. Under opholdet skrev hun fx:

”Sengeredning, fejning, redning af hår, forbindinger. Gnide salver ind, levertranolie så tidligt som muligt. Den må ikke stå på sengebordet fra om aftenen for at være klar næste morgen. Holder bøn for de patienter, der er samlet, mens de andre søstre ordner deres stuer. .. To svovlbade til Frau Marcus og Frau Brose…”  (2) 

Opholdet på Kaiserswerts styrkede hendes tro på vigtigheden af disciplin, der senere blev et væsentligt element i Nightingaleuddannelsen.

Læs mere om Florence Nightingale 

Da Florence Nigthingale tog afsked med Theodor Fliedner, fik hun den samme velsignelse (indvielse) som de andre søstre. Hendes mål var at grundlægge et diakonissehus i England, men det mødte for meget modstand i hendes  familie, til at det kunne lade sig gøre (1).

De første diakonisser i Danmark  

I 1893 blev prinsesse Louise, senere dronning af Danmark. Hun var født prinsesse af Hessen-Kassel (1817-1898) og havde mødt diakonisser i Tyskland, og hendes begejstring for de tyske diakonissehuse var stor. Hun var gift med prins Christian af Glücksburg, den senere Christian den 9.

Mens hun stadig var kronprinsesse, fik hun kontakt med Louise Conring. Louise Conring kom i kredsen omkring enkedronning Caroline Amalie, som opfordrede hende til at deltage i velgørenhedsarbejde.

Dronning Louise
Dronning Louise
Foto:Diakonissestiftelsens arkiv

Louise Conring
Louise Conring
Foto: Diakonissestiftelsens arkiv

I 1855 blev Louise Conring udpeget som inspektrice ved Fødselsstiftelsen i København. Louise Conring blev sendt på studierejse i Sverige og Tyskland, hvor hun besøgte diakonissehuse. Hun blev indviet som diakonisse i 1863 af pastor Fliedner i Kaiserswerth.

I maj 1863 blev Diakonissestiftelsen indviet i Smallegade på Frederiksberg med Louise Conring som forstanderinde. En diakonisse fra Stockholm hjalp med at uddanne de første søstre i det praktiske arbejde. 10 år efter blev grundstenen lagt til den bygning, der forsat rummer Diakonissestiftelsen på Peter Bangs Vej.

Det første diakonissehus i Smallegade på Frederiksberg
Caption 
Det første diakonissehus i Smallegade på Frederiksberg
Attribution 
Diakonissestiftelsen

Diakonissestiftelsen på Peter Bangsvej  Diakonissestiftelsen på Peter Bangsvej
Caption 
Diakonissestiftelsen på Peter Bangsvej Diakonissestiftelsen på Peter Bangsvej
Attribution 
Diakonissestiftelsen

De første søstres faglige uddannelse bestod hovedsagelig af praktisk læring, hvor en af søstrene gik foran for at vise, hvordan sengeredning og hygiejne skulle være. Først i 1879 da søster Sophie Zahrtmann, der efter nogle år som diakonisse i Strasbourg kom til Diakonissestiftelsen, begyndte uddannelsen også at få et teoretisk indhold (5). 

Sophie Zahrtmann blev forstanderinde efter Louise Conring, og hun gennemførte visionerne om at forbedre sygeplejerskeuddannelsen. Da det viste sig, at stiftelsen i det lange løb ikke kun kunne rekruttere unge dannede frøkener, men i stedet kvinder med knapt så gode skolekundskaber, blev der sat en systematisk uddannelse i værk. 

De nye søstre fik i det første halve år undervisning i almene skolefag, kristendomskundskab og sygepleje. Derefter kom de i praktik et par år, hvorefter de fik et opfølgende tremåneders kursus i sygepleje og kristendomskundskab (1). 

Undervisning af prøvesøstre på Diakonisstiftelsen i 1903
Caption 
Undervisning af prøvesøstre på Diakonisstiftelsen i 1903
Attribution 
Diakonissestiftelsen

På Diakonissestiftelsen var man klar over, at denne uddannelsesplan på sigt  ikke kunne leve op til kravene til en formel offentlig sygeplejerskeuddannelse. I 1910 man gik i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og Røde Kors om et forslag til en standardisering af uddannelsen, og bestyrelsen vedtog herefter at indføre en treleddet uddannelse for søstereleverne.

Først et halvt år med forberedende almen uddannelse, der lignede højskoleuddannelsen, og grundig undervisning i kristendom og sygeplejekundskab.

Dernæst fulgte 1½ års sygeplejerskeuddannelse, der både var praktisk og teoretisk. Det sidste år af uddannelsen blev brugt til specialisering i hospitalssygepleje eller menighedspleje (hjemmesygepleje) (3).

Diakonisse i hjemmesygeplejen i Bov  Diakonisse i hjemmesygeplejen i Bov
Caption 
Diakonisse i hjemmesygeplejen i Bov Diakonisse i hjemmesygeplejen i Bov
Attribution 
Diakonissestiftelsen

Læs omtalen af den reviderede uddannelse i Tidsskrift for Sygepleje nr. 23 1913  

Diakonissestiftelsen blev af landets sygehuse bedt om at sende diakonisser til provinssygehuse for at lede sygeplejen. Det har betydet, at Diakonissestiftelsen fik stor betydning for sygeplejens udvikling i hele landet.

I 1913 besluttede Diakonissestiftelsen af etablere en treårig uddannelse, der blev afsluttet med en skriftlig og praktisk eksamen. Samtidigt begyndte man at optage kvinder, der ønskede en sygeplejerskeuddannelse, men som ikke ønskede at blive diakonisser (4). Grunden var, at kvinder nu havde mulighed for at få en uddannelse til sygeplejerske mange steder i landet, og Diakonissestiftelsen ønskede at fastholde uddannelse af kvinder i sygepleje som en hjælpefunktion i diakonissearbejdet. Sygeplejersker, der fik deres uddannelse på stiftelsen, blev kaldt hjælpesøstre helt op til 1975. 

Det yngste elevhold på Diakonissestiftelsens uddannelse 1921
Caption 
Det yngste elevhold på Diakonissestiftelsens uddannelse 1921
Attribution 
Diakonissestiftelsen

Siden den tid har Diakonissestiftelsen fulgt de uddannelsesreformer og den lovgivning der generelt har været for sygeplejerskeuddannelsen i Danmark (1).

Færdiguddannede sygeplejersker danser traditionen tro om Dronning Louises buste foran Diakonissestiftelsen
Caption 
Færdiguddannede sygeplejersker danser traditionen tro om Dronning Louises buste foran Diakonissestiftelsen
Attribution 
Diakonissestiftelsen

Diakonissestiftelsen har fortsat en meget søgt sygeplejeskole, selv om stiftelsens hospital blev nedlagt i 1984.

Diakonissedragten

Da Diakonissestiftelsen blev etableret i 1863, indførte man den samme dragt, der blev brugt Kaiserswerth. 

Den signalerede beskedenhed, og dragten som helhed var designet til at forhindre forfængelighed. Den var sort med hvid krave, og diakonisserne bar ikke kors for at signalere deres tilhørsforhold i den Evangelisk Lutherske kirke. Senere blev der indført en særlig nål, som diakonissen fik ved sin indvielse.

De diakonisser, der arbejdede som sygeplejersker, bar en stribet bomuldskjole, der i 1915 blev afløst af en hvid kjole (6).  

​Den oprindelige diakonissedragt fra 1863
​Den oprindelige kjole fra 1863, der var en kopi af diakonissedragten i Kaiserswerth
Diakonissestiftelsen

Diakonissedragter 1948
De diakonissedragter, der blev indført i 1948
Diakonissestiftelsen

Omkring 1900 begyndte diakonisserne at tage cyklen til sig, selv om det gav anledning til en del drøftelser i søsterråd og bestyrelser. I 1905 gav søsterrådet i Diakonissestiftelsen tilladelse til, at cykler kunne bruges på landet, men ikke i byen, og at det krævede ændringer af dragten. Kort efter blev det også tilladt i byen, men det var en betingelse, at cyklen skulle trækkes (7).

Den dragt, der blev brugt i hjemmesygeplejen, da diakonisserne begyndte at bruge cykler. Den dragt, der blev brugt i hjemmesygeplejen, da diakonisserne begyndte at bruge cykler. Kjolen er længere bagpå for at bevare sømmeligheden.
Caption 
Den dragt, der blev brugt i hjemmesygeplejen, da diakonisserne begyndte at bruge cykler. Den dragt, der blev brugt i hjemmesygeplejen, da diakonisserne begyndte at bruge cykler. Kjolen er længere bagpå for at bevare sømmeligheden.
Attribution 
Diakonissestiftelsen

Diakonissernes kapper 

De første  diakonisser bar kapper i lighed med borgerskabets kvinder. Florence Nightingale er også afbildet som privatperson med en lille kniplingskappe. Kappen var derfor udtryk for den traditionelle kvindetradition på den tid.  

Diakonissestiftelsen første kappe var af hvidt prikket mol og en kant af stivet og pibet tyl. Prøvesøstrenes kappe var mere beskeden og fremstillet af mol og blonder.

Diakonissekappe 1863 til 1948.
Diakonissekappe, som den så ud fra 1863 til 1948.

 ​Prøvesøsterkappe i perioden 1863 til 1948
​Prøvesøsterkappe i perioden 1863 til 1948.

I 1940erne kom dragten til diskussion. Den blev betragtet som gammeldags, og man mente, at den forhindrede unge i at søge ind i søsterfællesskabet. I 1942 kom det til en afstemning blandt de 417 diakonisser og prøvesøstre om en ny dragt, men 70% stemte for den traditionelle dragt.

Først i 1948 blev der indført nye dragter som vist ovenfor. Højtidsdragten var stadig sort med hvid krave, og kappen var mere enkel, men stadig hårdt stivet og sat fast med et bånd under hagen (6).

Diakonissekappen fra 1948
Diakonissekappen, der blev indført i 1948.

 ​Prøvesøsterkappe fra 1948
​Prøvesøsterkappe fra 1948

Nutiden

I 1965 blev det gamle moderhussystem opgivet, og i 1969 blev det tilladt diakonisser at gifte sig. I 1979 blev det muligt for mænd at blive optaget i fællesskabet.

Nutidens diakonissedragtDisse forandringer afspejlede sig også i dragten. De diakonisser, der ønskede det, fik en sort spadseredragt, der ikke skilte sig ud fra tidens almindelige påklædning. Der hørte ikke kappe til dragten.

I 1999 blev den diakonskjorte indført, der bliver brugt i de nordiske lande af både diakonisser og diakoner. Hertil hører en sølvkæde med Diakonissestiftelsens emblem for den indviede diakonisse. I dag bærer kun enkelte af de ældre diakonisser den gamle dragt med den stivede kappe (6).

Læs også

Tine Vammen. Uniformerede søstre: Diakonissernes første udviklingsår. Sygeplejersken nr. 35 1987

Litteratur

  1. Ingeborg Ilkjær og Arne Kolsum. Diakonissernes betydning for sygeplejen i Danmark. I: Glasdam S og Bydam J. Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008  
  2. Ingunn Elstad. Florence Nightingale og sygeplejen. I: Glasdam S og Bydam J. Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008.
  3. Diakonissestiftelsen. Tidsskrift for Sygepleje nr. 21 1911  
  4. Uddannelsen på Diakonissestiftelsen.Tidsskrift for Sygepleje nr. 23 1913
  5. UC Diakonissestiftelsen Sygeplejeskolen. Diakonissestiftelsens Sygeplejeskoles historie.
  6. Susanne Malchau Dietz. The Danish Deaconess Dress 1863 - 2011
  7. Dagmar Bork. Diakonisser i dansk sygepleje. Dansk Sygeplejeråd 1997