Sundhedsplejens historie

Sundhedsplejens historie fra den første lov om sundhedspleje i 1938 til i dag

Sundhedsplejerske med bismervægten i Brøndby Kommune i 1950erne
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 920505f003_side_21b

For mange døde børn

I årene efter 1. verdenskrig døde 8 procent af børnene indenfor det første leveår, og børnedødeligheden i Danmark var højere end i de lande, vi sammenlignede os med. Børnedødelighed var efter verdenskrigen blevet et fælles anliggende for de europæiske stater, og hvert land havde egne måder og grunde til at bekæmpe den med. I Danmark reagerede Sundhedsstyrelsen ved i 1921 at udgive et lille hæfte Kortfattet Vejledning i det spæde Barns Pleje og Ernæring, 1921. Vejledningen blev revideret og genudgivet i i 1925 'Kortfattet Vejledning i det spæde Barns Pleje og Ernæring,  1925'. Den blev uddelt af jordemødre og praktiserende læger, men mødrene læste den tilsyneladende ikke. Denne udgivelse var det første eksempel på et initiativ fra statens side for at oplyse og opdrage mødrene.

Børnedødeligheden gav anledning til politisk selvransagelse, for et lands kulturtrin og civilisationsstade blev blandt andet målt på børnedødeligheden, og bekæmpelse af spædbørnsdødelighed og -sygelighed blev anset som et tegn på fremskridt. Man skal forstå, at det på den tid ikke handlede om humanitære hensyn. Målet var at fremelske en befolkning, der bestod af samfundsnyttige og sunde borgere, der ikke belastede samfundet. I Danmark valgte man at gøre det gennem rationel forebyggelse af sygdom, konkret ved at oprette en ny instans, sundhedsplejerskeinstitutionen. Sundhedsplejerskerne skulle være statens redskab til at opdrage mødrene til passe deres børn efter de videnskabeligt vedtagne principper om Ro, Renlighed og Regelmæssighed. (1)

En mor med sit nyfødte barn på Esbjerg Sygehus ca. 1920
Caption 
En mor med sit nyfødte barn på Esbjerg Sygehus ca. 1920
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 870828f025

Typisk for tiden var der modstand fra eugenikerne, arve- eller racehygiejnikerne, der så en risiko for, at staten ved at intervenere i spædbørnsdødeligheden medvirkede til en degeneration af befolkningen. (2)

Baggårdsmiljø med slum i København, Adelgade 22, 1922
Baggårdsmiljø med slum i København, Adelgade 22, 1922
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000400f471
Eugenikerne var optaget af, at Danmark oplevede et stort fald i fødselstallet, særligt inden for de bedre stillede befolkningsgrupper, og man var bange for, at den flittige, produktive og samfundsbevarende del af befolkningen skulle tabe terræn i forhold til de mindre stabile befolkningsgrupper. Man imødeså intet mindre end en regulær forringelse af civilisationen, der efter datidens opfattelse var en følge af, at den ’naturlige udvælgelse’ ved lægevidenskabens stadige og almindelige fremskridt var blevet sat ud af kraft. (3)

Den rige onkel i Amerika - Rockefeller Foundation

Den økonomiske indsprøjtning, der gjorde etableringen af sundhedsplejerskeinstitutionen mulig, kom fra Rockefeller Foundation i USA. Fonden var stiftet af oliemagnaten John D. Rockefeller i 1913 og var og er en stor filantropisk fond, der havde som formål at fremme videnskabeligt baserede løsninger på sociale problemer.

Fonden støttede projekter, der kunne generere og samle viden på tværs af videnskabsgrene og udmønte den i konkrete initiativer. Den danske sundhedsplejerskeinstitution er et eksempel på et sådant projekt, der skulle formidle og omsætte forskningsbaseret viden om det spæde barns behov og pleje til mødre og familier. Fonden fik stor indflydelse på, hvordan den danske sundhedsplejerskeinstitution blev udformet og på den uddannelse, de nye sundhedsplejersker skulle have. Rockefeller Foundation havde projekter med public health i gang i flere lande, og fondens betingelse for at hjælpe Danmark med at nedbringe børnedødeligheden var, at det skulle ske ved hjælp af public health sygeplejersker. (4)

Ifølge fondens opfattelse handlede public health om at opdrage og undervise befolkningen i, hvordan man kunne undgå eller afhjælpe sygdom, og public health nursing skulle ses som en sundhedspædagogisk institution. Fondens syn på public health var, at indsatsen skulle rette sig mod hele befolkningen og alle aldersgrupper, hvad Sundhedsstyrelsen ikke var enig i. (5) Resultatet blev et beskåret public health-projekt, der i de første år kun rettede sig mod alle børn i det første leveår. (6) 

Et forsøg med sundhedsplejersker 1929-36

Etableringen af den danske sundhedsplejerskeordning tog sit første skridt i 1928, hvor direktøren for Statens Seruminstitut, Thorvald Madsen, havde planer om at foretage en undersøgelse af spædbørnsdødeligheden i Danmark. Da direktøren for Rockefeller Foundations internationale sundhedsdivision var på besøg i Danmark, spurgte Thorvald Madsen ham derfor, om fonden ville finansiere undersøgelsen. Det ville den ikke, en mortalitetsundersøgelse lå uden for fondens virkefelt. Men - hvis undersøgelsen blev kombineret med udvikling af public health nursing, så kunne fonden være interesseret. 

Medicinaldirektør Johannes Frandsen blev involveret, og Sundhedsstyrelsen tog herefter føringen på projektet, som man hurtigt blev enige om, skulle være et midlertidigt forsøgsprojekt.
I Esbjerg havde kommunen allerede ansat en slags sundhedsplejerske, fordi amtslægen havde gjort opmærksom på en høj spædbørnsdødelighed i Esbjerg sammenlignet med resten af amtet. Man ansatte derfor en diakonisse med særlig kendskab til barnepleje for at tilse primært Børnetilsynets børn i fattige familier, plejefamilier og børn af enlige mødre. Da amtslægerne refererede til Sundhedsstyrelsen, må man have haft kendskab til denne ordning, inden forsøgsordningen blev iværksat. (7,8,9) 

En public health sygeplejerske i New York ca. 1910
Caption 
En public health sygeplejerske i New York ca. 1910
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Rockefeller Foundation bevilgede midler til forsøgsprojektet i tre distrikter fra 1929 til 1936. De tre distrikter blev udvalgt ud fra tre kriterier. De skulle repræsentere både land og storby, der skulle være amtslæger, embedslæger, der var velvilligt stemt overfor projektet, og de pågældende kommuner skulle være indstillet på at dække en del af omkostningerne. De udvalgte områder blev Holbæk, Vejle og Vesterbro i København.

Det var første gang, et praktisk forsøg skulle danne grundlag for en ny lov. Normalt ville man nedsætte en kommission, men der var ingen kommission involveret i den lov om nedsættelse af børnedødelighed, der kom i 1937.

Else Weiergang som forholdsvis nyuddannet sygeplejerske
Else Weiergang som forholdsvis nyuddannet sygeplejerske
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 970925f001
Der blev ansat tre sygeplejersker i forsøgsordningen. I Holbæk valgte man Else Weiergang, der kom fra Dronning Louises Børnehospital i København og var uddannet sundhedsplejerske i England. I Vejle blev Johanne Lundin ansat, hun havde erfaringer fra sundhedsplejerskeordningerne i Finland. I København valgte man Anna Petersen, der havde været ansat i Københavns Kommunes Børneværn.

Et af Rockefeller Foundations midler til at opnå rationelle og videnskabelige løsninger på sociale problemer var solid dokumentation. Sundhedsplejerskerne i forsøgsdistrikterne skulle derfor føre omhyggelige journaler, der omfattede data om fødslen, barnets tilstand, familien, hjemmet og om hvert enkelt besøg. Alle data blev samlet og behandlet i Sundhedsstyrelsen, hvor der blev ansat en læge til at behandle dem. 

Hele projektet stod og faldt med, om sundhedsplejerskernes besøg faldt i god jord hos familierne. Ville de acceptere, at en myndighedsperson kom og blandede sig i deres private forhold? Det ville de. Allerede efter det første år kunne Sundhedsstyrelsen konkludere, at besøgene blev taget godt imod, og at de tre sundhedsplejersker havde opbygget et tillidsforhold til læger og jordemødre i deres distrikter. (10)

Forsøgsordningens resultater

Da forsøget blev afsluttet, havde 98,8% af hjemmene i landdistrikterne budt sundhedsplejerskerne velkommen, og på Vesterbro var tallet 85%. Det oversteg langt erfaringerne fra England, hvor kun 50-60% af hjemmene takkede ja til sundhedsplejerskens tilbud. 

Sundhedsstyrelsen havde brug for at kunne vise, at sundhedsplejerskernes arbejde havde resulteret i nedsat børnedødelighed. Det gav problemer, for man måtte ud i en større talgymnastik for at kunne vise, at 4.658 liv kunne være reddet, hvis der i de fem år havde været sundhedsplejersker i hele landet. Sundhedsstyrelsens beregninger har efterfølgende været udsat for kritik, og reelt set vidste man ikke, om der blev sparet liv. Børnedødeligheden var generelt for nedadgående på grund af andre faktorer som for eksempel øget fokus på amningens betydning fra lægernes side.  (11)

Sundhedsplejersken på besøg i 1939
Caption 
Sundhedsplejersken på besøg i 1939
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000400f242

Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar 1938

Ud over det tilsyneladende fald i børnedødeligheden konkluderede Sundhedsstyrelsen, at sundhedsplejerskerne havde formået at lære mødrene, at renlighed og almen hygiejne, rigtig ernæring, rigtig beklædning osv. var nødvendigt for børnenes trivsel og sundhed. Selv i de fattigste familier kunne de vise mødrene, hvordan de kunne klare sig under primitive kår. Embedsmændene i Sundhedsstyrelsen var ikke i tvivl om, at en sundhedsplejerskeinstitution ville øge sundhedstilstanden blandt spædbørn i betydelig grad.

Det lovforslag, der blev lagt frem, pålagde ikke kommunerne at oprette sundhedsplejerskeordninger, det var frivilligt. Loven fastsatte sundhedsplejerskernes opgave til at omfatte bekæmpelse af sygelighed og dødelighed i barnets første leveår. Selve lovteksten var meget kortfattet og indeholdt ingen bestemmelser om sundhedsplejerskens konkrete arbejde, antal besøg mm. Som et incitament for kommunerne åbnede loven op for, at staten ville dække op til halvdelen af omkostningerne. Loven blev vedtaget 31. marts 1937 og trådte i kraft dagen efter. (12)

Implementering af den nye lov

Loven var vedtaget, men der var en række udfordringer, der skulle overvindes for at føre den ud i livet. Sundhedsstyrelsen havde fået ansvar for at godkende de nye sundhedsplejerskeordninger i de enkelte kommuner, og der var flere ting, der kunne gå galt. For det første var det frivilligt for kommunerne. Selv om staten ville dække halvdelen af omkostningerne, skulle der findes penge til resten, og kommunerne var i forvejen pressede af de nye sociallove, der kom efter socialreformen i 1933. 

For det andet var det frivilligt for familierne, om de ville lukke sundhedsplejerskerne ind i deres hjem. Her var man afhængig af de praktiserende læger og jordemødrene, der skulle give sundhedsplejersken melding om nye fødsler, og de var ikke alle lige begejstrede for det nye tiltag. Sundhedsstyrelsen måtte derfor sikre sig opbakning hos de to faggrupper.

Jordemoderforeningen øjnede en chance for, at jordemødre kunne få ansættelse som sundhedsplejersker, for de var i forvejen kendt i distrikterne og havde befolkningens tillid. Dertil kom, at det faldende fødselstal truede jordemødrene på økonomien. Sundhedsstyrelsen valgte dog af flere grunde at afvise, at jordemødre kunne blive sundhedsplejersker.

Renlighed var alfa og omega
Caption 
Renlighed var alfa og omega
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 970417f046

Flere praktiserende læger var nervøse for, at sundhedsplejerskerne ville gå dem i bedene fagligt og økonomisk, og der var utilfredshed med, at sundhedsplejerskerne skulle arbejde selvstændigt og ikke være underlagt dem. Sundhedsplejerskerne refererede til Sundhedsstyrelsen, der i praksis var repræsenteret ved amtslægerne, embedslægerne. Det skulle vise sig, at der i flere år opstod problemer i samarbejdet mellem sundhedsplejersker og de praktiserende læger. (13,14)

For at få et samarbejde i gang med lægeforeningen inviterede Sundhedsstyrelsen lægeforeningens hygiejnekomite til at hjælpe med at udarbejde en mønsterinstruks for sundhedsplejerskens arbejde og vejledning om journalføring. Arbejdet skulle baseres på Sundhedsstyrelsen lille hæfte, ’Kortfattet Vejledning i det spæde Barns Pleje og Ernæring’. Hensigten var, at embedslægerne skulle bruge mønsterinstruksen og tilpasse det til de lokale forhold.

Det var væsentligt for Sundhedsstyrelsen at tage styringen på sundhedsplejerskeinstitutionen fra første færd. Derfor skulle Sundhedsstyrelsen godkende ikke bare de enkelte kommunale sundhedsplejerskeordninger og -ansættelser, de skulle også godkende de lokale instrukser og retningslinjer, som sundhedsplejersken skulle arbejde ud fra. Intet var overladt til tilfældighederne. (15)

Nogle proaktive kommuner var hurtigt ude og fik etableret sundhedsplejerskeordninger. I 1940 var der 115 sundhedsplejersker i hele landet, i 1948 252. På det tidspunkt var der omkring 1.400 kommuner i hele landet, så dækningen var beskeden de første år. (16)

Det var i starten et problem, at der ikke var uddannede sundhedsplejersker at få. De første kommuner måtte derfor ansætte sygeplejersker med gode kvalifikationer med et løfte om , at hun ille få den fornødne uddannelse, når lejligheden bød sig. 

Uddannelse af sundhedsplejersker

Eli Magnussen, Forstanderinde på Rigshospitalet og tilsynsførende sygeplejerske i Sundhedsstyrelsen
Eli Magnussen, Forstanderinde på Rigshospitalet og tilsynsførende sygeplejerske i Sundhedsstyrelsen
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 940505f028
På det tidspunkt var der ikke nogen videreuddannelse for sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd udbød forskellige kurser, blandt andet et socialt kursus, som flere af de første sundhedsplejersker fik anerkendt som tilstrækkelig kvalifikation. Der var derfor akut brug for at oprette et uddannelsessted og finde de rette lærerkræfter. Medicinaldirektør Frandsen har fortalt om det arbejde, Sundhedsstyrelsen lagde i opgaven, og igen havde Rockefeller Foundation en finger med i spillet. Frandsen blev sendt på en studietur til Finland, der havde en uddannelse til public health sygeplejerske og et velfungerende public health-system. Der sad sygeplejersker som embedsmænd i centraladministrationen, og det fik Frandsen til at reflektere over Sundhedsstyrelsens hidtidige ligegyldighed over sygeplejerskerne. Tilfældet spillede ham i hænde, at loven om statsautorisation af sygeplejersker lige var blevet vedtaget i 1933, og i den stod der, at der skulle ansættes en tilsynsførende sygeplejerske i Sundhedsstyrelsen.

Finnerne pegede på en dansk sygeplejerske, der havde gennemgået den finske sundhedsplejerskeuddannelse, Eli Magnussen, der var forstanderinde på Rigshospitalet. Eli Magnussen blev 1. januar 1934 ansat i Sundhedsstyrelsen som tilsynsførende sygeplejerske på deltid og var forstanderinde på Rigshospitalet resten af tiden. Først i 1955 blev stillingen i Sundhedsstyrelsen til en fuldtidsstilling. Eli Magnussen blev en vigtig brik i oprettelsen af sundhedsplejerskeuddannelsen. Hun vidste, hvad den omfattede og krævede, og hun havde netværket i orden.

I 1937 sendte Sundhedsstyrelsen tre veluddannede danske sygeplejerske til Columbia University Teachers College, hvor de gennemgik et et-årigt kursus, hvor de fik hjælp til at sammensætte deres uddannelse af en af Rockefeller Foundations public health-medarbejdere. De tre skulle efter endt uddannelse være uddannelsesledere på den nye uddannelsesinstitution. Det var Ellen Broe, Ellen Margrethe Schrøder og Elisabeth Larsen, der alle tre kom til at sætte et stærkt præg på de nye uddannelser. (17)

De tre uddannelsesledere Ellen Broe, Ellen Margrethe Schrøder og Elisabeth Larsen
Caption 
De tre uddannelsesledere Ellen Broe, Ellen Margrethe Schrøder og Elisabeth Larsen
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000368f027

Sundhedsstyrelsen sigtede fra starten mod, at skolen ikke bare skulle uddanne sundhedsplejersker, men også ledende sygeplejersker og undervisende sygeplejersker. Hvis tanken om public health skulle slå bredt igennem, var det nødvendigt at påvirke specielt de undervisende sygeplejersker, og også sygeplejerskerne ude i den kliniske praksis. (18) Det er fristende at tro, at Eli Magnussen også øjnede chancen for på den måde at få en videreuddannelsesinstitution for sygeplejersker sneget ind ad bagvejen.

Rockefeller Foundation havde allerede givet tilsagn om støtte til en skole for de kommende sundhedsplejersker, både til selve videreuddannelsen og til egnede praktiksteder. Det blev derfor muligt for danske sygeplejersker at få stipendier til studieophold i USA for at sikre, at uddannelsen fulgte den af fonden vedtagne model for public health. Fonden mobiliserede også en håndfuld Rockefeller Foundation officers, der rådgav og fulgte projektet tæt.

Tilknytningen til Aarhus Universitet

Nu manglede man bare lokaler til uddannelsen og helst et universitet, der ville tage den ind under sine vinger. Johannes Frandsen havde været i Canada og besøgt universitetet i Toronto, der havde videreuddannelse for sygeplejersker. Ud fra det, han så og hørte der, mente han, at det nye universitet i Aarhus ville være det rette sted.

Rockefeller Foundation lagde vægt på, at skolen skulle høre under et universitet, men det lykkedes ikke fuldt ud. Aarhus Universitet tog godt mod ideen, men var ikke indstillet på at indlemme uddannelsen i universitet. Det blev imidlertid repræsenteret i skolens bestyrelse, og der blev stillet undervisningslokaler til rådighed på Fysiologisk Institut.

Derudover fik uddannelsen rådighed over den tidligere funktionærbolig på Aarhus Kommunehospital. Her blev der indrettet kontorer til lederne, en skolestue, en dagligstue og værelser til 22 kursister. 19 Fra januar 1940 skulle eleverne selv finde en bolig ude i byen. (20)

Den gamle funktionærbygning på Århus Kommunehospital, hvor Kursus ved Aarhus Universitet for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker lejede lokaler de første år, 1941.
Caption 
Den gamle funktionærbygning på Århus Kommunehospital, hvor Kursus ved Aarhus Universitet for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker lejede lokaler de første år, 1941.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000368f047

Nu manglede blot den sidste hurdle, Rockefeller Foundation ville finansiere halvdelen af projektet de første fire år, derefter skulle staten garantere, at den overtog driften. Den anden halvdel blev finansieret af De Danske Livsforsikringsselskaber. (21) Nu manglede bare statens garanti for, at den ville overtage driften efter de fire år. Medicinaldirektør Johannes Frandsen benyttede lejligheden ved et arrangement i Odense, hvor finansminister H.P. Hansen og indenrigsminister Bertel Dahlgaard var til stede. Frandsen forelagde betingelserne for dem begge, indenrigsministeren var betænkelig, men H.P. Hansen fejede indvendingerne til side, ”Det er godt, Frandsen.” Så var den klaret.

Medicinaldirektør Johannes Frandsen lagde ikke på noget tidspunkt skjul på, at uddannelsesinstitutionen blev oprettet og drevet ud fra planer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Rockefeller Foundation. (22)

Kursus for Sundhedsplejersker og ledende og undervisende Sygeplejersker ved Aarhus Universitet slog dørene op for de første elever, som de blev kaldt, i februar 1938. (23,24) 

Udvælgelse af egnede rekrutter

De forventningsfulde elever på sundhedsplejerskeuddannelsen var håndplukket efter strenge kriterier. Skolen ville sikre sig, at det var af den rette støbning, og at de ville kunne gå ind i arbejdet i Rockefeller Foundations ånd. Der blev stillet ret rigide krav om, hvilke specialer de havde arbejdet inden for. De skulle have haft barselspleje, børnepleje, epidemisk pleje og sindssygepleje. De skulle have arbejdet som sygeplejerske i mindst to år efter autorisationen, og børneplejen skulle de have taget på en  pædiatrisk specialafdeling. Derudover skulle de have passet raske børn i mindst seks måneder, og uddannelse i tuberkulose og hud- og kønssygdomme var ønskeligt. Derudover skulle de have nogen erfaring i hjemmebesøg. (25)

Inden optagelse skulle de til et personligt interview med en af uddannelseslederne, der interviewede dem efter et skema. Her blev de bedømt på udseende, personlighed, deres motivation for at søge uddannelsen, visioner for fremtiden mm. Det var langt fra alle, der passerede det nåleøje. En blev bedømt som ”tvivlsom” med et notat: ”Kraftig, jævn, noget pyntet, ubeskeden, meget talende, barnlig, ret jævnt Sprog, Stemmen lidt kælen, har høje Tanker om egen Egnethed til Arbejdet.” (26)

Et af de første hold vordende sundhedsplejersker
Caption 
Et af de første hold vordende sundhedsplejersker
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000368f033_b

Uddannelsesplanen

Det første kursus var på kun fem måneder, mens de følgende kurser trakte sig over ni måneder. Pensum bestod af samfundslære, sociallovgivning, hygiejne, psykologi, mentalhygiejne og praktisk undervisning i sundhedsplejerskens arbejde. Herudover en række andre fag som for eksempel økonomisk husførelse. Eleverne lærte også at indsamle og rapportere oplysninger om de enkelte familier, dels til brug i journalen, dels i form af indberetninger til embedslægerne. 

Repræsentanter fra Rockefeller Foundation fulgte uddannelsesplanen nøje for at sikre, at den afspejlede den form for public health, som fonden stod for. De tre uddannelsesledere havde udarbejdet dele af den, mens de var på studieophold på Teachers  College, og den endelige plan skulle godkendes af både Sundhedsstyrelsen og Rockefeller Foundation. (27)

Den amerikanske indflydelse fortsatte også efter 2. verdenskrig. De vordende sundhedsplejersker blev introduceret for public health-arbejdet, som Rockefeller Foundation ønskede, og som det blev praktiseret visse steder i USA. Uddannelsen fik konsekvenser ikke bare i sundhedsplejens konkrete praksis, men også for sygeplejerskeuddannelsen. Da uddannelsesreformen trådte i kraft 1958, var både sundheds- og hjemmesygepleje en del af sygeplejeelevernes praktikturnus. (28)

En del af uddannelsen bestod i praktik. Den foregik som regel i Aarhus, hvor en af sundhedsplejerskerne fra forsøgsprojektet, Else Weiergang, i september 1938 var blevet ledende sundhedsplejerske, som den første i den type funktion i landet. Til hjælp for hende var der blevet ansat fire nyuddannede sundhedsplejersker fra det første hold på Kursus for Sundhedsplejersker og ledende og undervisende Sygeplejersker. (29) Weiergang blev også underviser i praktisk sundhedspleje på skolen.

Eleverne på vej i praktik. Yderst til højre står Else Weiergang
Caption 
Eleverne på vej i praktik. Yderst til højre står Else Weiergang
Attribution 
Danmarks Sygeplejerskehøjskole

Elevernes praktik blev evalueret, og vurderingen sendt til skolen. De kunne være ret kontant skrevet, en lyder:  ”Idet hun fremkom med forkerte Oplysninger til Mødrene, gik imod Lægernes Ordinationer og var ilde lidt i Hjemmene.” Hun blev dømt uegnet. 
Det var en hård skole, for eleverne skulle aflære meget af det, de havde fået indpodet under sygeplejerskeuddannelsen. Fra at passe syge skulle de nu passe raske børn og deres mødre, fra at adlyde de overordnende skulle de nu selvstændigt tilrettelægge og udføre et ansvarsfuldt arbejde, og de skulle omstille sig til at arbejde i andres hjem frem for på et hospital. De skulle omskoles til at være embedsmænd for Sundhedsstyrelsen. (27)

Eksamen på Kursus for Sundhedsplejersker og ledende og undervisende sygeplejersker et af de første år
Caption 
Eksamen på Kursus for Sundhedsplejersker og ledende og undervisende sygeplejersker et af de første år
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000368f034

Løn og arbejdsvilkår

Hvilken virkelighed ventede de nyuddannede sundhedsplejersker fra de første kuld på kurset? De kom ud til nyoprettede sundhedsplejerskeordninger og skulle selv udforme deres praksis. Dansk Sygeplejeråd havde allerede i 1936 vedtaget et regulativ for deres løn, hvorefter de skulle lønnes som en ledende hospitalssygeplejerske. (30) Det var arbejdsgiverne ikke helt enige i. Der var blevet sendt et cirkulære rundt til kommunerne, der gav dem et relativt frit spillerum til at lønne sundhedsplejerskerne et sted mellem en almindelig sygeplejerske og en oversygeplejerske. (31) Noget tyder på, at kommunerne ansatte sundhedsplejersker på forskellige vilkår, for i 1942 vedtog 32 sundhedsplejersker på et møde  på Nyborg Strand at sende en resolution til Sundhedsstyrelsen for at gøre opmærksom på, at de ville have kørselsgodtgørelse for deres cykler og betalt uniform og udstyr. De forlangte også, at alle sundhedsplejersker blev pensionsberettigede. (32)

Først i 1947 sendte Indenrigsministeriet et cirkulære ud til kommunerne, der fastsatte sundhedsplejerskernes løn og pensionsforhold. Her blev det også slået fast, at sundhedsplejerskerne skulle have beklædningsgodtgørelse og refusion for udgifter til cykel, uniform, telefon, taske, udstyr mm. (33)

Sundhedsplejersken har telefontid i sit eget hjem fra kl. 8 til 9. Sundhedsplejerske Ellen Løwert i Kolding i 1940erne
Caption 
Sundhedsplejersken har telefontid i sit eget hjem fra kl. 8 til 9. Sundhedsplejerske Ellen Løwert i Kolding i 1940erne
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000396f001_7_

Sundhedsplejersken udøvede oftest sin praksis fra sit hjem. Om morgenen var der telefontid, hvorefter dagens 10 til 20 besøg gik i gang. Den mønsterinstruks, Sundhedsstyrelsen havde sendt ud til kommunerne, pålagde sundhedsplejerskerne at aflægge 10 besøg i hjemmet i barnets første leveår. 

Transporten foregik på cykel, biler blev først almindelige sidst i 1950’erne. I hjemmet skulle hun veje og måle barnet, hun talte med moderen om amningen og opmuntrede hende til at blive ved, hun talte om ernæring og rød hale og var på udkig efter de første tegn på eventuel sygdom, så barnet kunne komme til læge. Alt imens observerede hun hjemmets tilstand og hygiejne og rådgav om vigtigheden af god hygiejne og ro, renlighed og regelmæssighed. Når besøgene var klaret, var der halvanden times kontorarbejde med at føre journaler og føre besøgskortene ajour. (34)

Sundhedsplejerske Ellen Løwert fører kartoteket ajour efter endt arbejdsdag
Caption 
Sundhedsplejerske Ellen Løwert fører kartoteket ajour efter endt arbejdsdag
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000396f001_13_b

Derudover gav sundhedsplejerskerne kurser i barnepleje for unge piger, de underviste spejderne og involverede sig i lokalsamfundets forskellige aktiviteter. Mange sundhedsplejersker arbejdede de første år helt alene, så det var en udfordring at holde sig orienteret om den faglige udvikling. (34)

Foreningen af Sygeplejersker fra Kursus ved Aarhus Universitet

Emblem for Foreningen af Sygeplejersker fra Kursus ved Aarhus Universitet
Emblem for Foreningen af Sygeplejersker fra Kursus ved Aarhus Universitet
Dansk Sygeplejehistorisk Museum
I april 1939 stiftede elever og tidligere elever ved Kursus for Sundhedsplejersker og ledende og undervisende Sygeplejersker en forening, Foreningen af Sygeplejersker fra Kursus ved Aarhus Universitet. Der var enighed om, at foreningen skulle have et emblem. (35) Der blev nedsat et emblemudvalg, og i 1943 blev et forslag til emblem forelagt repræsentantskabet og generalforsamlingen.

Det første emblem var kvadratisk, udformet i sølv med rød emalje, fremstillet af guldsmed Hingelberg i Aarhus. Motivet var en Nightingale lampe. Medlemmerne kunne købe det for 11 kr., svarende til ca. 260.- kr. i dag.

Det viste sig, at Asschenfeldt Hansens boghandel i Aarhus brugte samme motiv i sit bomærke, og i 1944 beskyldte boghandleren foreningen for plagiat. Der blev derfor fremstillet et nyt emblem i 1947. Det nye motiv var også en lampe, men med en slange, der snor sig om den. Emblemerne var på bagsiden graveret med Foreningen af Sygeplejersker ved Kursus Aarhus Universitet og et nummer. Emblemet var forsynet med en sikkerhedskæde, der endte i årstallet for afsluttet uddannelse. Det blev brugt indtil foreningens opløsning i 1969. (36)

Sundhedsplejerskens uniform

De nye sundhedsplejersker skulle have en uniform, der skilte dem ud fra andre sygeplejersker, og Dansk Sygeplejeråd nedsatte derfor et uniformsudvalg, hvor Else Weiergang blev medlem. Resultatet blev offentliggjort i Tidsskrift for Sygepleje med en fiks tegning af en grå kjole med korte ærmer og biser på kjolelivet svarende til den uniform, mange oversygeplejersker og forstanderinder brugte. Dertil hørte en gråsort frakke med aftageligt for og en sort hat. Dansk Sygeplejeråd forventede, at alle sundhedsplejersker ville bruge denne model. (37)

Tegning i Tidsskrift for Sygepleje af den grå sundhedsplejerskeuniform
Caption 
Tegning i Tidsskrift for Sygepleje af den grå sundhedsplejerskeuniform
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Bortset fra Københavns Kommune, der udstyrede sine sundhedsplejersker med mørke kjoler og et armbind med et stort ”S” på, ser det på fotografier ud til, at sundhedsplejerskerne landet over brugte grå kjoler. Dog brugte langt de fleste lange ærmer, og snittet var enklere end den oprindelige model.

De senere skolesundhedsplejersker gik i hvide langærmede kitler, og flere sundhedsplejersker gik i løbet af 1950-60’erne over til at bruge hvide uniformer. I 1970’erne, hvor hospitalssygeplejerskerne blev udstyret med de hvide polyesterkjoler, lagde sundhedsplejerskerne uniformen og gik over til at gå i privat tøj.

Skolelæger og skolesundhedsplejersker

De første sundhedsplejersker indså hurtigt, at det var utilfredsstillende at slippe børnene efter det første år. Selv om de havde fået en god start, var der fortsat for mange, der senere udviklede sygdomme, der kunne have været undgået, for eksempel engelsk syge. (38) I nogen byer havde kommunen etableret en skolelægeordning, Københavns Kommune havde faktisk haft en siden 1897. (39) De spredte skolelægeordninger tog sig af de skolesøgende børn, men gruppen af 1 til 7-årige var fortsat en udsat gruppe. 

Skolesundhedsplejersken vejer en pige i 1950erne
Skolesundhedsplejersken vejer en pige i 1950erne
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000399f102
I 1946 blev Lov om Skolelæger vedtaget, der medførte, at det blev obligatorisk for kommunerne af ansætte skolelæger, og at regelmæssige undersøgelser af alle skolebørn, også på gymnasierne, blev lovpligtige. Loven gav også muligvis for, at kommunerne kunne ansætte en skolesundhedsplejerske for hver skolelæge, og at det burde være en med uddannelse fra Aarhus. Der blev dog åbnet op for, at der kunne ansættes andet personale. (40,41) Samme år blev der vedtaget en lov, der sikrede alle ikke skolesøgende børn fik ni forebyggende lægeundersøgelser, heraf tre i det første leveår. (42)

Ansættelsen af de omtalte skolesundhedsplejersker kom til at give problemer. I 1948 var der ansat 10 uddannede sundhedsplejersker som skolesundhedsplejersker og 10 i kombinerede ordninger, hvor sundhedsplejersken både arbejdede i spædbørnssundhedsplejen og som skolesundhedsplejerske. (43) 

Indenrigsministeriet sendte derfor et cirkulære ud, hvor man argumenterede for, at der generelt var for få sundhedsplejersker og også for få almindelige sygeplejersker. Man anbefalede derfor at ansætte klinikdamer eller andre. Samtidigt fastsatte cirkulæret,  at selv om man ansatte en uddannet sundhedsplejerske, kunne hun kun få løn som en almindelig hospitalssygeplejerske. (44)

Det passede hverken Dansk Sygeplejeråd eller sundhedsplejerskerne, som følte sig devaluerede. Tilsynsførende ved Sundhedsstyrelsen, Eli Magnussen gjorde besindigt opmærksom på, at det var nødvendigt i en mangelsituation. (45) Dansk Sygeplejeråd reagerede ved at blokere alle fremtidige stillinger for ikke-sundhedsplejersker og kunne efterfølgende med tilfredshed konstatere, at der blev oprettet flere kombinerede sundhedsplejerskeordninger, som var det, Dansk Sygeplejeråd ønskede. (46) Der var dog nogle sygeplejersker, der ikke kunne modstå fristelsen og blev ansat som medhjælpere for skolelæger, og de blev prompte ekskluderet af Dansk Sygeplejeråd. (47)

Konflikten om skolesundhedsplejerskens uddannelse og løn blev endeligt løst i 1951, hvor der kom et nyt cirkulære, der rettede op på skolesundhedsplejerskernes løn og gjorde det mindre attraktivt for kommunerne at bruge ufaglært personale. Årsagen var, at der ikke længere var mangel på sygeplejersker og en overproduktion af sundhedsplejersker. (48)

Store skoledrenge på række foran skolesundhedsplejersken for at få sat en mantoux-test
Caption 
Store skoledrenge på række foran skolesundhedsplejersken for at få sat en mantoux-test
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000399f101

1963: Ny lov om sundhedsplejerskeordninger

Begrænsningen af sundhedsplejen til kun det første leveår føltes snærende for de fleste sundhedsplejersker, som derfor kastede sig ud i mange forskellige aktiviteter som kurser for unge piger og spejdere, sundhedsundervisning i landbrugs- og husmoderforeninger, på skoler mm. De gjorde det ofte i fritiden, så det er vanskeligt at skelne mellem deres lovpligtige og frivillige arbejde. (49)

Allerede i 1942 blev loven om sundhedsplejersker forelagt for Rigsdagen med henblik på en revision, men det blev udskudt flere gange, fordi flertallet mente, at ordningen fungerede efter hensigten. Kommunerne ansatte i stigende omfang sundhedsplejersker, og de allerfleste hjem tog imod sundhedsplejerskens tilbud. Flere og flere kommuner ansatte sundhedsplejersker i kombinerede stillinger, så de både varetog spædbørnssundhedsplejen og skolesundhedsplejen.

I 1961 blev revisionen igen foreslået udsat, men ved behandlingen i folketinget blev der fremsat ønske om, at der blev etableret sundhedsplejerskeordninger i de kommuner, hvor det endnu ikke var indført. Ministeren var betænkelig ved at krænke det kommunale selvstyre, men forudså, at det med tiden ville blive nødvendigt at gøre det lovpligtigt at etablere sundhedsplejerskeordninger. (50)

I 1963 kom så Lov om sundhedsplejerskeordninger, hvor det blev slået fast, at kommunerne bør ansætte sundhedsplejersker. Loven lagde også op til, at der burde ansættes ledende sundhedsplejersker på amtsplan, der også fik mulighed for at aflaste embedslægerne. (52)

I årene 1964-68 blev der oprettet 145 nye sundhedsplejerskestillinger. Det skabte i sig selv en forøget efterspørgsel på sundhedsplejersker, og det var en af grundene til, at Danmarks Sygeplejerskehøjskole i 1969 fik en filial i København i Nørre Allé 6, som før havde været Blegdamshospitalets gamle sygeplejerskebolig. (53)

Danmarks Sygeplejerskehøjskole, afdelingen i København
Caption 
Danmarks Sygeplejerskehøjskole, afdelingen i København
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000400f725

Gruppen af børn 0-3 år

I 1960 blev der iværksat et forsøgsprojekt med sundhedspleje i barnets første tre leveår. Det foregik i fem kommuner over fem år. Det viste sig, at hjemmene var meget interesserede i den udvidede sundhedsplejerskeordning. Sundhedsplejerskerne observerede, at kvaliteten af barnets pleje og kost faldt efter barnets første leveår, typisk i socialt dårligt stillede hjem. Sundhedsplejerskerne opdagede også, at der ikke var så stort behov i alle familier, men at de burde koncentrere indsatsen i familier med deres første barn, børn med misdannelser og forsinket udvikling og hos børn, der levede under dårlige sociale eller familiemæssige forhold.

Antal sundhedsplejersker fordelt på ren spædbørnssundhedspleje og kombinerede stillinger, hvor sundhedsplejersken også var skolesundhedsplejersker (51)
Caption 
Antal sundhedsplejersker fordelt på ren spædbørnssundhedspleje og kombinerede stillinger, hvor sundhedsplejersken også var skolesundhedsplejersker (51)
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Ledende sundhedsplejersker

I 1948 indførte Aarhus Amt som det første samlede amt en kombineret sundhedsplejerskeordning med en ledende sundhedsplejerske og 12 sundhedsplejersker. De skulle alle varetage både spædbørnssygeplejen og skolesundhedsplejen. 54 Der er en grund  til, at det blev i Aarhus. Byen blev brugt som praktiksted for eleverne på sundhedsplejerskekurset, og de første år kneb det med at skaffe kvalificerede praktiksteder. I og med, at Else Weiergang tidligt var blevet ansat som leder af et distrikt i Aarhus med tre uddannede sundhedsplejersker under sig, havde de demonstreret, hvad en velordnet sundhedsplejerskeordning med en leder i spidsen kunne udrette. (55)

Fra 1948 til 1963 blev der oprettet i alt syv stillinger som ledende sundhedsplejerske, og i 1954 kom der en instruks for ledende sundhedsplejersker, der skulle referere til amtslægen. Han stod til ansvar for Sundhedsstyrelsen, så instruksen understregede, at sundhedsplejerskerne var Sundhedsstyrelsen forlængede arm og ikke under ledelse af de lokale læger. (56) Den nye lov om sundhedsplejerskeordninger i 1963 betød, at yderligere 10 amter i 1968 ansatte ledende sundhedsplejersker. Da der på det tidspunkt var 24 amter, var der syv amter, der ikke havde en ledende sundhedsplejerske.

1973: Ny lov om obligatoriske sundhedsplejerskeordninger

I 1972 havde 91 procent af kommunerne etableret sundhedsplejerskeordninger. (59) Nu skulle de resterende 9 procent, svarende til 24 kommuner om nødvendigt tvinges til at ansætte sundhedsplejersker. (59) Det kom i 1973 med Lov om sundhedsplejerskeordninger, der slog fast, at kommunerne skal ansætte sundhedsplejersker til at yde gratis vejledning og bistand til børn op til skolealderen. Efter skolealderen tog skolelægen og skolesundhedsplejersken over. (60 )

En anden markant ændring var, at det nu ikke længere var Sundhedsstyrelsen, der havde direkte hånd i hanke med sundhedsplejerskerne. Fra 1974 skulle kommunerne selv bekoste sundhedsplejen og inkorporere sundhedsplejerskeordningerne i kommunernes social- og sundhedsforvaltninger. Indtil da havde sundhedsplejerskerne typisk arbejdet fra sit eget hjem, men fra 1974 skulle alle have plads i kommunens social- og sundhedsforvaltnings lokaler. (61) Amtet fik ansvaret for vejledning og koordinering af kommunernes sundhedsplejerskeordninger, og Sundhedsstyrelsen mente, at det bedst kunne ske i form af en amtssundhedsplejerske. (62) Der var fortsat mangel på sundhedsplejersker, så loven gav plads til, at en kommune for en begrænset periode kunne blive fritaget for at oprette en sundhedsplejerskeordning. (60)  

Loven var tænkt som en nyskabelse, der sammen med loven om skolelægeordninger for første gang skabte et sundhedsprofessionelt tilsyn med børn og unges sundhed lige fra fødslen, og til de gik ud af skolen. Den voldte dog en del problemer at få realiseret. 

Antal ansatte sundhedsplejersker 1940-72 (58,59)
Caption 
Antal ansatte sundhedsplejersker 1940-72 (58,59)
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Sundhedsplejerskerne fandt det problematisk, at de skulle arbejde under to forskellige love. Indtil da havde de arbejdet selvstændigt, og det gjorde de for så vidt også med den nye lov om sundhedsplejersker. Som skolesundhedsplejersker var de ifølge skolelægeloven defineret som lægens medhjælp. 63 Det fandt de ikke tilfredsstillende, da de opfattede sig som bedre uddannede i det forebyggende arbejde end lægerne, der som regel kun havde en uges kursus i skolehygiejne. (64,65)

Lov om sundhedsplejerskeordninger betød, at sundhedsplejerskerne fik udvidet deres arbejdsområde fra barnets første leveår til børn fra fødslen og op til skolealderen. Det gav muligheder, men også udfordringer. Sundhedsstyrelsen retningslinjer udstak arbejdet til at omfatte sundhedsvejledning til forældrene, eventuelt gruppevis, speciel vejledning og bistand til børn med særlige behov. Det sidste gav anledning til tvivl, for hvordan skulle disse børn med særlige behov defineres? Retningslinjen var relativt kortfattet om kriterierne for en sådan udvælgelse. (66,67,68) Retningslinjerne fastsatte antallet af besøg til et barn fra 0 år til skolestart til 9 besøg hos førstegangsfødende og 7 besøg hos flergangsfødende. Disse tal skulle kun betragtes som retningsgivende. 69 Også den formulering gav anledning til debat. (70)

Helbredsundersøgelse af piger på Skolen ved Sundet, Amager omkr. 1950. Skolesundhedsplejersken agerer sekretær for skolelægen.
Caption 
Helbredsundersøgelse af piger på Skolen ved Sundet, Amager omkr. 1950. Skolesundhedsplejersken agerer sekretær for skolelægen.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 970417f059

Nye retningslinjer i 1985

I 1985 kom der nye retningslinjer til Lov om sundhedsplejerskeordninger. Det nye i retningslinjerne var, at der nu blev lagt vægt på øget tværfaglighed, og kriterierne for sundhedsplejerskernes indsats over for børn med særlige behov blev gjort tydeligere end i den foregående retningslinje.( 71)

1995: Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

I 1995 blev alle de forebyggende sundhedslove, undtagen tandplejen, slået sammen til en lov, Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Loven trådte i kraft i 1996. Med loven blev skellet mellem de tidligere love om sundhedsplejerske- og skolelægeordninger ophævet. Til gengæld var amtssundhedsplejersken blevet skrevet ud af loven, og nogle amter besluttede at nedlægge funktionen. (729 Den sidste amtssundhedsplejerskestilling blev nedlagt i 2006. (73)

Loven lagde op til nytænkning af, hvordan den forebyggende indsats skulle organiseres, og der opstod forskellige lokale varianter. Nogen steder blev sundhedsplejen lagt ind under hjemmesygeplejen med argumentet om, at der så var en sygeplejefaglig ledelse. Det resulterede nogen steder i, at sundhedsplejen druknede i hjemmesygeplejens arbejdspres. (74) Andre steder blev sundhedsplejen forankret i kommunens Børne- og Kulturafdeling sammen med lærere, psykologer, pædagoger osv., en placering som nogen sundhedsplejerskerne syntes gav god mening. (75) Andre oplevede, at en leder med anden faglig baggrund ikke vidste, hvad de kunne bruge sundhedsplejerskerne til. (74)

Den nye lov faldt sammen med, at amterne omlagde deres fødestrukturer, der medførte hurtigere udskrivelse af mor og barn. Det fik konsekvenser for sundhedsplejerskerne, der oplevede et øget pres om flere besøg hos de førstegangsfødende, uden at der fulgte opnormeringer med. Sundhedsplejerskerne måtte selv prioritere, og det betød i flere tilfælde, at hjemmebesøg blev konverteret til gruppeundervisning, som ikke altid kunne honorere den enkelte mors behov. (76)

I Roskilde holdt sundhedsplejerske mødredag en dag om måneden, 1975
Caption 
I Roskilde holdt sundhedsplejerske mødredag en dag om måneden, 1975
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000400f228

Samtidigt var der i disse år mangel på sundhedsplejersker, og et stigende antal sygeplejersker bestred sundhedsplejerskestillinger på dispensation. Ganske vist oprettede Danmarks Sygeplejerskehøjskole ekstra uddannelsespladser fra 1996, men det havde lange udsigter at få behovet dækket. (76)

Sundhedsplejersken på vej til et hjemmebesøg med tasken i hånden, 1975
Sundhedsplejersken på vej til et hjemmebesøg med tasken i hånden, 1975
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000460f162
Sundhedsplejerskerne oplevede, at familier med spæde børn stod tiltagende famlende over for det at have fået det første barn. Familiemønstrene var under forandring, og der var ikke længere det faste bagland af mødre og bedstemødre at søge vejledning hos. Det fik sundhedsplejerskerne i Vejle til at oprette den første telefonvagt i weekenden, hvor familierne kunne ringe ind og bede om råd om ammeproblemer, gråd og småsygdomme. Det blev en succes, og initiativet blev fulgt op andre steder. (77,78)

Det var også i disse år, at de første hjemmelavede EDB-systemer, som det hed dengang, fandt vej til sundhedsplejen. Sundhedsplejerskerne i Frederiksberg Kommune tog som de første det elektroniske vidunder til sig og eksperimenterede med det. De fandt, at det gav mulighed for at trække langt flere statistiske oplysninger ud af journalerne, end det før havde været muligt. Det kunne bruges i kommunikationen med politikerne, der har respekt for information, der kan vises i et søjlediagram. (79)

Ny bekendtgørelse i 2002 - sundhedsplejen kan privatiseres

Med den nye VK-regering, der kom til i 2001, kom der en tilføjelse til den tidligere bekendtgørelse om sundhedsplejerskeordninger, nu blev der åbnet op for en privatisering af sundhedsplejen. Baggrunden var, at  det var vanskeligt at rekruttere læger til de tværfaglige sundhedsordninger, og bekendtgørelsen gjorde det derfor muligt for kommunerne at udbyde tjenesterne til private leverandører. (80) Dansk Sygeplejeråd protesterede forgæves mod, at man prøvede at løse et lægeproblem ved at privatisere hele området. (81)

Sundhedsplejerskeordningerne kommer ind under sundhedsloven i 2005

Forud for strukturreformen i 2007, hvor 271 kommuner blev lagt sammen til 98, og de 13 amter blev erstattet af 5 regioner, var hele sundhedslovgivningen blevet samlet i en lov, sundhedsloven. Inden da var der love for enkeltområder og faggrupper, som for eksempel Lov om Sygeplejersker, Lov om hjemmesygepleje osv. Med sundhedsloven blev også den tidligere Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge reduceret til et lille afsnit af sundhedsloven, der trådte i kraft januar 2007. (82)

Et gennemgående træk ved den nye sundhedslov var, at de tidligere lovtekster var kortet ned og en del af indholdet flyttet over i bekendtgørelserne. Bekendtgørelser skal også følges, men er lettere at ændre, da de ikke skal behandles i Folketinget. Ydermere blev der for hvert område tilføjet en passus om, at ministeren til enhver kan ”fastsætte nærmere regler”. Disse såkaldte ministerbeføjelser og muligheden for at ændre i bekendtgørelserne vakte bekymring, fordi der så til enhver tid kan komme ændringer alt efter, hvilken minister der sidder på posten. (83)

Sundhedsplejerske i Ringkøbing Amt i gang med bismervægten, 1987 
Sundhedsplejerske i Ringkøbing Amt i gang med bismervægten, 1987 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000400f315
Det, der umiddelbart vakte bekymring hos sundhedsplejerskerne var, at hjemmebesøgene var skrevet ud af selve lovteksten og flyttet over i bekendtgørelsen med formuleringen ”I barnets første leveår skal funktionsundersøgelserne normalt finde sted ved besøg i barnets hjem”. Der var således ikke længere angivet et antal af besøg. (84,85)

Siden slut-90’erne var sygehusene begyndt at sende mor og barn tidligere hjem, en tendens der tog til op gennem 00’erne. Da Sundhedsstyrelsen reviderede retningslinjerne for svangreomsorg i 1998 blev det derfor skrevet ind, at sundhedsplejersken burde foretage hjemmebesøg på 3. og 5. dag samt 14 dage efter en ambulant fødsel. (86) Trods det viste det sig, at der var mange nyfødte, der kom ind med svær dehydrering. I 2013 reviderede Sundhedsstyrelsen igen retningslinjerne og fastsatte sundhedsplejerskens besøg 4.-5. dag efter fødslen hos familier, der blev udskrevet inden for 72 timer efter fødslen og efter hjemmefødsler. (87)

En ny opgave

I 2006 skete der en ændring i sundhedsplejerskens beføjelser. Indtil da skulle undersøgelserne af skolebørn foretages af en læge. Antallet af undersøgelser var siden den første lov om skolelægeordninger i 1947 faldet fra en lægeundersøgelse for hvert klassetrin til to undersøgelser, en indskolings- og udskolingsundersøgelse. Der havde gennem en årrække været problemer med at skaffe læger til at foretage disse undersøgelser, og en del børn gik igennem skolen uden at have været lægeundersøgt. Der havde været etableret nogle forsøgsordninger, der viste, at sundhedsplejerskerne efter relevant undervisning havde et henvisningsmønster, der ikke afveg fra kommunallægernes. (88) Der blev derfor udarbejdet en ny bekendtgørelse, der åbnede op for, at sundhedsplejerskerne efter at have fået undervisning kunne udføre ind- og udskolingsundersøgelser på lige fod med en kommunallæge. (89)

Sundhedsplejerskens opgaver i dag sammenholdt med tidligere

Lad os forestille os et møde mellem en sundhedsplejerske i 1938 og hendes kollega i 2018 og lad dem gå med hinanden på arbejde gennem en hel dag. Hvilke ligheder og forskelle ville de så finde? Ud over at de begge ville måbe over, hvor forskellige levevilkår og hjælpemidler den anden har, så vil de finde en stribe af temaer, der ikke har ændret sig synderligt.

Ligheder 1938 - 2018

I 1938 var fattigdommen nærmest et grundvilkår i store dele af Danmark. Det er det ikke i dag, men vi møder alt flere familier, der lever på og under fattigdomsgrænsen, og hvor det har konsekvenser for børnene. Sundhedsplejersken anno 1938 ville vejlede mor i, hvordan hun kunne holde en god hygiejne, også selv om boligen var dårlig og uden vand og varme. Hun ville også give hende råd om, hvordan hun kunne lave gode, sunde retter med meget små midler, og hendes nutidige kollega gør nøjagtigt det samme.

Begge sundhedsplejersker er optaget af amningens betydning. I 1930erne var amning en af hovedstenene i spædbørnsplejen, og lægerne havde fået øjnene op for, hvad amningen betød for barnets udvikling. I dag har sundheds- og sygeplejersker i høj grad overtaget rollen som ammevejledere. (91,92)

Begge sundhedsplejersker vil nikke genkendende til måle og veje-rutinen. Den gamle bismervægt vil vække nostalgiske minder hos nutids-sundhedsplejersken, mens hendes 1938-kollega vil undre sig over, hvordan man overhovedet kan stole på, at den digitale lille sag overhovedet kan måle rigtigt.

Forskelle 1938 - 2018

Lighederne i arbejdet 1938 og 2018 er lette at få øje på, men der er nogle forskelle, der ville give anledning til både morskab og forargelse i samtalen mellem 1938- og 2018-sundhedsplejersken. 1938-sundhedsplejersken skulle slippe familien efter det første leveår. Det smertede hende, og ofte rådede hun bod på det ved frivilligt arbejde i fritiden. Til gengæld kunne hun glæde sig over, at hun skulle foretage 10 hjemmebesøg i det første år. Det kan hendes nutidskollega ikke, som tværtimod kæmper for at kunne holde frekvensen af besøg på et rimeligt niveau. (90)

1938-sundhedsplejersken ville tage på vej over nutidens manglende opmærksomhed på de tre absolutter i sundhedsplejen: Ro, Renlighed og Regelmæssighed. Vel kan hun genkende elementer af det, specielt renligheden, men 1938-sundhedsplejersken vil finde det totalt forkasteligt, at en mor tager barnet op, bare fordi det ligger og smågræder i hviletiden. 2018-sundhedsplejersken vil forgæves prøve at overbevise hende om, at det er vigtigt at lytte til barnets behov. På det punkt bliver de to aldrig enige. 

Andre områder vil være helt uden for 1938-sundhedsplejerskens horisont. For blot at nævne nogen:

De mange overvægtige børn, der for hende vil se ud som et luksusproblem for den, der arbejdede i fattigdomssamfund. (93,94,95)

De mange etniske familier, der for hende ville være et eksotisk islæt, som hun ville have svært ved at forholde sig til. (96,97)

Og endelig nutidens syn på familien, hvor børnene er kommet i centrum i en grad, som 1938-sundhedsplejersken ville finde uansvarligt. Børn skulle ses og ikke høres, og de skulle opdrages til at hjælpe til i en meget tidlig alder for at kunne bidrage til familiens underhold. (98)

----

En ting de to ville være helt enige om: Kernen i sundhedsplejen, som de begge brænder for: At sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for et sundt voksenliv.

Litteratur

Bøger

Andersen, Inge. Nicolaysen, Ellinor. Østergaard, Signe. Danmarks Sygeplejerskehøjskole 1938-1988 - altid på vej. Danmarks Sygeplejerskehøjskole 1987

Buus, Henriette. Indretning og efterretning. Rockefeller Foundations indflydelse på den danske velfærdsstat 1920-70. Museum Tusculanum, Københavns Universitet 2008

Buus, Henriette. Sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse - en interpellationsanalyse. Ph.d.-afhandling. Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 1999

Buus, Henriette. Sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse. En kulturteoretisk og kulturhistorisk analyse af velfærdsstatens embedsværk. Museum Tusculanums Forlag. Københavns Universitet 2001

Frandsen, Johannes. Sundhedsvæsenet 1927-1961. Oplevelser og Erfaringer. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København 1963

Hansen, Mona og Weinreich, Elvi (red.). Sundhedspleje - teori og praktik. Munksgaard 2002

Hede, Susanne. Lundhus, Anne Marie. Nissen, Lisbeth (red.). Sundhedsplejersken - 70 års sundhedspleje i Danmark. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og Kvindemuseet i Danmark 2008

Love, bekendtgørelser mm.

Cirkulære til samtlige Kommunalbestyrelser angaaende Statens Refusion af de i Henhold til Lov Nr. 85 af 31. marts 1937 om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar afholdte Udgifter til Lønning af Sundhedsplejersker, 1938

Indenrigsministeriet. Cirkulære til samtlige Kommunalbestyrelser angaaende Statens Refusion af de af Kommunerne afholdte Udgifter til Lønning m.v. af Spædbørnssundhedsplejersker 1947

Lov om Skolelæger (Nr. 413 af 12. Juli 1946)

Cirkulære til samtlige Skoledirektioner udenfor København, Skoleraad og Kommunalbestyrelser samt Ledere af private Skoler vedrørende Gennemførelsen af Lov Nr. 413 af 12. Juli 1946 om Skolelæger 1947

Indenrigsministeriet. Cirkulære til samtlige Skoledirektioner uden for København, Skoleraad og Kommunalbestyrelser samt Ledere af private Skoler vedrørende Antagelse af Medhjælpere til Skolelægerne. 1948

Lov nr. 227 af 31. maj 1963. Lov om sundhedsplejerskeordninger

Betænkning nr. 573 1970. Sundhedsplejerskeinstitutionen. Betænkning I afgivet af det af sundhedsstyrelsen nedsatte udvalg vedrørende revision af sundhedsplejerske- og hjemmesygeplejeordningen. 1970

Betænkning over I: forslag til lov om sundhedsplejerskeordninger og II: forslag til lov om hjemmesygeplejerskeordninger (afgivet af kommunaludvalget den 8. maj 1973)

Lov om sundhedsplejerskeordninger. Lov nr. 409 af 13. juni 1973

Lov nr. 266 af 7. juni 1972 om skolelægeordning, 1972

Lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge 1995

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge 2002 

LOV nr 546 af 24/06/2005 Sundhedsloven

BEK nr. 1183 af 28/11/2006 Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, 2006

Tidsskrifter

Tidsskrift for Sygepleje, Tidsskrift for sygeplejersker, Sygeplejersken

Ugeskrift for Læger

Noter

1. Buus 1999 side 11-16

2. Buus 2001 side 33

3. Socialministeriet Handicapkontoret 7.kontor. Redegørelse om de politiske overvejelser, der dannede det lovmæssige grundlag for tvangssterilisation af åndssvage i Danmark i perioden 1929 til 1967. J.nr.: 503-1131 cth 21. oktober 1997.  http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/19971/udvbilag/00324682.htm (hentet 26.07.2018)

4. Buus 2008 side 127-36

5. Buus 2008 side 153-68

6. Buus 2008 side 141

7. Buus 1999 side 79

8. Buus 2008 side 132-136

9. Frandsen 1963 side 116-18

10. Buus 1999 side 76-81

11. Buus 1999 side 81-84

12. Buus 1999 side 84-100

13. Jensen, Inger K. Mødet for Sundhedsplejersker paa Rødkilde Højskole i Dagene fra 30.  juli til 5. august. Tidsskrift for Sygepleje nr. 36 1944 side 525-30

14. Buus 2008 side 141

15. Buus 1999 side 111

16. Buus 1999 side 122-25

17. Buus 2008 side 148-49

18. Buus 2008 side 146-50

19 . Indvielsen af Kursus ved Aarhus Universitet for Sundhedsplejersker og for ledende og Undervisende Sygeplejersker. Tidsskrift for Sygepleje nr. 7 1938 side 109-12

20. Eleverne og Aarhus Universitet. Hvilket Udbytte giver et Kursusophold? Tidsskrift for Sygepleje nr. 16 1940 side 245-46

 21. Andersen, Nicolaysen, Østergaard. 1987 side 8

22. Frandsen, Johannes, Sundhedsvæsenets udvikling i Danmark. Ugeskrift for læger nr. 13 1952 side 19

23. Frandsen 1963 side 131-35

24. Buus 2008 side 146-50

25. Fra Kursus ved Aarhus Universitet for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker. Tidsskrift for Sygepleje nr. 4 1938 side 63-64

26. Buus 2008 side 148-57

27. Buus 2008 side 157-70

28. Buus 2008 side 168-206

29. Personalia. Tidsskrift for Sygepleje nr. 36 1938 side 801 

30. Repræsentantskabsmøde. Tidsskrift for Sygepleje nr. 23 1936 side 490-91

31. Sundhedsplejerskernes Lønninger. Tidsskrift for Sygepleje nr. 46 1938 side 1002-3

32. Mødet på Nyborg Strand for Sundhedsplejersker og Hjemmesygeplejersker. Tidsskrift for Sygepleje nr. 43 1942 side 605

33. Indenrigsministeriet. Cirkulære til samtlige Kommunalbestyrelser angaaende Statens Refusion af de af Kommunerne afholdte Udgifter til Lønning m.v. af Spædbørnssundhedsplejersker 1947

34. Jeg er Sundhedsplejerske. Tidsskrift for Sygepleje nr. 35 1944 side 515-19

35. Foreningen af Sygeplejersker fra Aarhus Universitet. Tidsskrift for sygepleje nr. 22 1941 side 455

36. Oplysninger fra sygeplejemuseets arkiv over uddannelsesemblemer indsamlet af Kirsten Stallknecht

37. Sundhedsplejerskernes uniform. Tidsskrift for Sygepleje nr. 39 1938 side 848-50

38. Berner, Regitze. Den forsømte Alder. Tidsskrift for Sygepleje nr. nr. 12 1944 side 168-70

39. Uhl, Erik. Om den danske Skolelægelov. Københavns kommunale Skolelægeinstitution 1897 - 1. april - 1947. Særtryk af Skolehygiejnisk Tidsskrift nr. 1 og 2 1947. København Thor Møllers Bogtrykkeri 1947 side 3

40. Lov om Skolelæger (Nr. 413 af 12. Juli 1946).

41. Cirkulære til samtlige Skoledirektioner udenfor København, Skoleraad og Kommunalbestyrelser samt Ledere af private Skoler vedrørende Gennemførelsen af Lov Nr. 413 af 12. Juli 1946 om Skolelæger 1947

42. Frandsen 1963 side 125

43. 10 Aars Jubilæum paa Kursus for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker. Tidsskrift for Sygepleje nr. 9 1948 side 53

44. Indenrigsministeriet. Cirkulære til samtlige Skoledirektioner uden for København, Skoleraad og Kommunalbestyrelser samt Ledere af private Skoler vedrørende Antagelse af Medhjælpere til Skolelægerne. 1948

 45. Kan vi undvære skolesundhedsplejerskerne? Tidsskrift for Sygepleje nr. 44 1948 side 367-69

46. Referat fra Dansk Sygeplejeråds repræsentantskabsmøde i K.F.U.K. torsdag d. 7 og fredag d. 8 april 1949. Tidsskrift for Sygepleje nr. 19 1949 side 211

47. Grov overtrædelse af de kollegiale vedtægter. Tidsskrift for Sygepleje nr. 26 1949 side 289

48. Nyt cirkulære gør gammel skade god. Tidsskrift for sygeplejersker nr. 39 1951 side 628

49. Buus 2008 side 200

50. Betænkning nr. 573 1970. Sundhedsplejerskeinstitutionen. Betænkning I afgivet af det af sundhedsstyrelsen nedsatte udvalg vedrørende revision af sundhedsplejerske- og hjemmesygeplejeordningen. 1970 side 21-22

51.Bagger, Else. 10 års statistik fra spædbørns- og skolesundhedsplejen - og hvad så? Tidsskrift for sygeplejersker nr. 8 1960 side 207

52. Lov nr. 227 af 31. maj 1963. Lov om sundhedsplejerskeordninger. 1963

53. Andersen, Nicolaysen, Østergaard. 1987 side 11

54. Århus Amt gennemfører det kombinerede sundhedsplejerskearbejde. Tidsskrift for Sygepleje nr. 50 1948 side 426-27

55. Buus 2008 side 173-79

56. Betænkning nr. 573 1970. Sundhedsplejerskeinstitutionen. Betænkning I afgivet af det af sundhedsstyrelsen nedsatte udvalg vedrørende revision af sundhedsplejerske- og hjemmesygeplejeordningen. 1970 side 21

57. Ibid side 25

58. Betænkning over I: forslag til lov om sundhedsplejerskeordninger og II: forslag til lov om hjemmesygeplejerskeordninger (afgivet af kommunaludvalget den 8. maj 1973). 1973 side 5

59. Betænkning nr. 573 1970. Sundhedsplejerskeinstitutionen. Betænkning I afgivet af det af sundhedsstyrelsen nedsatte udvalg vedrørende revision af sundhedsplejerske- og hjemmesygeplejeordningen. 1970 side 33

60. Lov om sundhedsplejerskeordninger. Lov nr. 409 af 13. juni 1973

61.Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer for tilrettelæggelse af sundhedsplejerskeordninger 1974 side 6-7

62. Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer for tilrettelæggelse af sundhedsplejerskeordninger 1974 side 2-3

63. Lov nr. 266 af 7. juni 1972 om skolelægeordning, 1972

64. Boye, Sonja, Hvidberg, Helen, Petersen, Eva Brixtofte. Sundhedsplejersker vil ud af kontorarbejdet. Tidsskrift for sygeplejersker nr. 45 1973 side 22

65. Hertz, Anna Elisabeth og Engbæk, Signe. Debatten om skolesundhedsplejen fortsætter. Tidsskrift for sygeplejersker nr. 15b 1973 side 24-25

66. Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer for tilrettelæggelse af sundhedsplejerskeordninger 1974 side 3

67. Gottschalck, Birgit. Svag formulering af kriterier for speciel bistand. Tidsskrift for sygeplejersker nr. 14 1975 side 17

68. Salling, Anne-Lise. Sundhedsplejersken må have en bred holdning til sundhed. Tidsskrift for sygeplejersker nr. 49 1975 side 10-12

69. Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer for tilrettelæggelse af sundhedsplejerskeordninger 1974 side 4

70. Johansen, Hanne. Normeringen må sikre sundhedsplejersken de fornødne muligheder. Tidsskrift for sygeplejersker nr.23 1975 side 10-11

71. Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer for tilrettelæggelse af sundhedsplejerskeordninger 1985 side 1-5

72. Lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge 1995

73. Jakobsen, Ruth og Fog, Anita. Amtssundhedsplejerskefunktionen. I: Hede, Susanne. Lundhus, Anne Marie. Nissen, Lisbeth (red.). Sundhedsplejersken - 70 års sundhedspleje i Danmark. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og Kvindemuseet i Danmark 2008 side 213

74. Ønsker egen faglig ledelse. Sygeplejersken nr. 23 1996 side 29-30

75. Sundhedsplejen under Børne- og Kulturafdelingen. Sygeplejersken nr. 27 1996 side 25

76. Palsbo, Søren. Ekstra opgaver uden ressourcer. Sygeplejersken nr. 10 1996 side 22-23

77. Bak, Bodil.Sundhedsplejersker på weekendvagt. Sygeplejersken nr. 39 1996 side 19

78. Søe, Jette. Interessant forebyggelse. Sygeplejersken nr. 17 1997 side 3

79. Kjærgaard, Grethe. Alle tiders redskab. Sygeplejersken nr. 6 1996 side 10-11

80. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge 2002 

81. Kjeldsen, Susanne Bloch. De private kan tage over. Sygeplejersken nr. 16 2002 side 7

82. LOV nr 546 af 24/06/2005 Sundhedsloven 2005

83. Bjørnsson, Kirsten. Fem spørgsmål til Connie Kruckow om kommunalreformen. Sygeplejersken nr. 1 2005 side 20

84. Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge 2006

85. Fischer, Dorte et.al. I: Hede, Susanne. Lundhus, Anne Marie. Nissen, Lisbeth (red.). Sundhedsplejersken - 70 års sundhedspleje i Danmark. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og Kvindemuseet i Danmark 2008 side 70

86. Sundhedsstyrelsen. Svangreomsorg, retningslinjer og redegørelse. 1998 side 57

87. Sundhedsstyrelsen. Svangreomsorgen. 2013 side 180

88. Referat af møde i Københavns Kommunes Social og Sundhedsudvalg 2009. https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc_old_format/Boerne-%20og%20Ung... (hentet 03.08.2018)

89. BEK nr. 1183 af 28/11/2006 Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, 2006

90. Søndergaard, Britta. Katastrofalt at skære i antallet af hjemmebesøg. Sygeplejersken nr. 4 2011 side 27-28

91. Bjørnsson, Kirsten. På job: Sundhedsplejersken er hurtigt hos de nyfødte. Sygeplejersken nr. 7 2014 side 58-59

92. Staufeldt, Susanne. Respektfuld ammevejledning til den nye mor. Sygeplejersken nr. 5 2013 side 68-70

93. Christensen, Mads Krøll. Der skal stå respekt om sundhedsplejen. Sygeplejersken nr. 4 2012 side 42-43

94. Thorkilsen, Helle. Når mad er mere end nydelse og næring. Sygeplejersken nr. 2 2012 side 78-82

95. Hagerup, Annette. Treårstjek giver vægttab. Sygeplejersken nr. 5 2013 side 40

96. Bockelund, Maj-Britt. Tollbøll, Anette. Helding, Lone. Emnebaseret kursusgruppe for tosprogede mødre. Sygeplejersken nr. 10 2012 side 46

97. Lene Povlsen. Etniske unge med diabetes - en sårbar og belastet gruppe. Sygeplejersken nr. 17 2005 side 34-37

98. Lunøe, Rikke Lindholm. Den rigtige måde at være mor på. Sygeplejersken nr. 13 2012 side 73-76