Sygeplejeforskolen i højskolen

Da Rigshospitalet åbnede i 1910, blev der også etableret en sygeplejerskeuddannelse. Uddannelsen blev indledt med to ugers forskole, som bestod af en blanding af afdelingspraktik og praktisk og teoretisk skolestueundervisning. I 1935 blev forskolen udvidet til at vare fire uger, og igen 1936, hvor den blev forlænget til to måneder.

Bispebjerg og Københavns Kommunehospital startede i 1913 en tre ugers forskole, som i 1922 blev udvidet til seks uger. Denne forskole var tilrettelagt som praktisk og teoretisk skoleundervisning med nogle timers afdelingspraktik hver dag (1).

Dakonissestiftelsen etablerede i samme tidsrum også en forskole. Læs mere.

Fordelen ved forskolen var, at eleverne holdvis kunne få den første undervisning i teoretiske fag som anatomi og fysiologi, hygiejne, ernæringslære og bakteriologi. Dertil kom timer i sygeplejens historie og etik. Praktiske færdigheder blev indøvet i en demonstrationsstue, der var indrettet som en sygestue. Her kunne eleverne lære grundlæggende sygepleje, hvor eleverne skiftedes til at være patient og sygeplejerske. Det forebyggede, at eleverne skulle øve helt basale færdigheder på patienterne (2). 

Selvom fordelene var indlysende, var det de færreste sygehuse, der havde mulighed for at oprette en forskole. Foreningen af Provinssygeplejersker, en afdeling under Dansk Sygeplejeråd, udarbejdede derfor et forslag om en forskole, der skulle være fælles for provinsens sygehuse. De foreslog, at den skulle organiseres efter folkehøjskolens principper.

Læs henvendelsen til Dansk Sygeplejeråd, der er gengivet i Tidsskrift for Sygepleje nr. 21 1926  

Forslaget resulterede i, at Dansk Sygeplejeråd købte Testrup Højskole i 1927. Men tiden indgik Dansk Sygeplejeråd samarbejde med i alt 10 højskoler, hvoraf den sidste, Rødkilde Højskole, lukkede i 1981 (2).

En påtrængende årsag til oprettelsen af forskolerne var også, at det ikke længere var muligt udelukkende at rekruttere elever fra dannede hjem.

Man var nødt til at tage elever ind med mere begrænsede skolekundskaber, så forskolen skulle også være alment dannende. Derfor var højskolen en logisk ramme at lægge den ind under.

Læs om indvielsen i Tidsskrift for Sygepleje nr. 21 1927

Læs forstander Taarups tanker om Testrup Højskole som forskole i Tidsskrift for Sygepleje nr. 4 1927   

Se forstander Taarup og hustrus gavebrev til Dansk Sygeplejeråd i Tidsskrift for Sygepleje nr. 1 1927 

Sundhedsstyrelsen anbefaler sygeplejehøjskolerne

I 1939 udsendte Sundhedsstyrelsen en "meddelelse" til sygehusbestyrelser, overlæger og oversygeplejersker om, hvordan styrelsen anbefalede, at sygeplejerskeuddannelsen blev tilrettelagt. Det var ikke et krav, men op til det enkelte sygehus, om de ville følge anbefalingerne og i hvilket omfang.

Sundhedsstyrelsen anbefalede, at uddannelsen blev indledt med en forskole, der kunne foregå på en højskole. I meddelelsen fra 1939 står der:

"Der findes kun ved et Faatal af Landets Sygehuse og kun ved de allerstørste en Forskole, saaledes at det for langt de fleste Sygehuse ikke vil være muligt at give Sygeplejeeleverne den foran omtalte Forskoleundervisning. Denne Undervisning er imidlertid et meget vigtigt Led i den vordende Sygeplejerskes Uddannelse og er meget værdifuld for Sygehusene, der modtager Elever til Uddannelse, idet de unge piger, der paabegynder Elevtjeneste efter at have gennemgaaet Forskole, paa langt mere fyldestgørende Maade vil kunne udføre deres Tjeneste paa Afdelingerne; desuden vil de sygehuse, der kun modtager elever, der har gennemgaaet Forskolen, ikke behøve at foranstalte Undervisning i Fysiologi, Anatomi og de øvrige under Forskolen hørende Fag.

Det er derfor af stor  Værdi for vort Sygehusvæsen, at de 3 Folkehøjskoler, Rødkilde Højskole, Testrup Højskole og Ubberup Højskole er blevet omdannet til Skoler for unge piger, der ønsker at blive Sygeplejeelever, saaledes at der paa disse Skoler samtidigt med den almindelige Folkehøjskoleundervisning gives Undervisning i de til Sygeplejeforskolen hørende, foran omtalte fag." (3)

Se Sundhedsstyrelsens meddelelse  

Meddelelsen blev fulgt op i 1943, hvor Sundhedsstyrelsen igen opfordrede sygehusene at antage elever, der havde gennemgået sygeplejeforskolen på en af sygeplejeforskolerne.

Læs Sundhedsstyrelsens opfordring i Tidsskrift for Sygepleje nr. 15 1943  

At Sundhedsstyrelsens anbefalinger med tiden blev fulgt, kan ses af det stigende antal højskoler, der blev omdannet til sygeplejeforskoler i de følgende år. Forskolen i højskolen eksisterede i 54 år. Nogle af højskolerne var kun sygeplejeforskoler i nogle år, mens andre som for eksempel Rødkilde Højskole fungerede som forskole fra 1936 til 1981.   

	Oprettet som højskole	Start som sygeplejeforskole	Afslutning som sygeplejeforskole
Testrup Højskole	1866	1927	1974
Rødkilde Højskole	1866	1936	1981
Ubberup Højskole	1899	1939	1972
Børkop Højskole	1889	1943 1949	1946 1978
Faarevejle Højskole	1907	1951	1972
Borup Højskole	1916	1953	1971
Try Højskole	1873	1955	1974
Mariaforbundet	1914	1957	1974
Diakonhøjskolen	1920	1958	1972
Bornholms Højskole	1893	1959	1968

 Kilde: Inger Gøtzsche. Sygeplejen og Højskolen 1927-1981 – Sygeplejeforskolen i Folkehøjskolen. Dansk Sygeplejeråd 1996.

Testrup Højskole

Testrup Højskole, der var ejet af Dansk Sygeplejeråd, kom til at danne mønster for de andre højskoler.

Forskolerne fortsatte som en hybrid af højskole og sygeplejeforskole. Det betød, at størsteparten af skolerne havde både et forstanderpar og en sygeplejerske som forstanderinde. Den eneste undtagelse var Testrup Højskole, hvor Maren Grosen blev ansat som ansat som oversygeplejerske. De første år ledede hun højskolen sammen med forstander Kristian Taarup, men efter parret Taarups afgang blev hun forstander.

Det første elevhold på 70 elever startede den 4. oktober 1927, hvor Dansk Sygeplejeråds næstformand Charlotte Munck bød velkommen. Eleverne blev henvist af sygehusenes ledende sygeplejersker, men med tiden kom de også på eget initiativ.

Læs artikler af Maren Grosen i Tidsskrift for Sygepleje:

Lidt om Sygeplejeundervisningen paa Testrup Højskole 1928 

Menneske først - og saa Sygeplejerske 1943

Forskolen varede 5 måneder, og timeplanen udgjorde en blanding af højskole- og sygeplejefag. I 1927 var undervisningsplanen:

Emne	Timetal
Foredrag om forskellige emner, historie, samfundslære, litteraturhistorie, menighedshistorie, sygeplejens historie og etik	180 timer
Oplæsning af digterværker i tilslutning til litteraturhistorie	40 timer
Dansk	120 timer
Regning	60 timer
Kemi	20 timer
Fysik	20 timer
Sundhedslære efter ”Håndbog for Sygepleje”, anatomi, fysiologi og hygiejne	60 timer
Sygeplejelære og demonstrationer	60 timer
Sygeplejeøvelser	20 timer
Diætetisk madlavning og praksis	20 timer
Tilberedning af forbindsstoffer	20 timer
Gymnastik	20 timer
Indøvelse af sange	20 timer
Håndarbejde	20 timer

 Kilde: Inger Gøtzsche. Sygeplejen og Højskolen 1927-1981 – Sygeplejeforskolen i Folkehøjskolen. Dansk Sygeplejeråd 1996.

Denne undervisningsplan kom til at danne mønster for Rødkilde Højskole og andre derefter.

Højskolerne efter autorisationen 1933

Kapaciteten på Testrup Højskole viste sig hurtig ikke at slå til, og i 1936 tilbød Vagn Møller, forstander på Rødkilde Højskole på Møn at indgå et samarbejde med Dansk Sygeplejeråd. Maria Madsen blev ansat som sygeplejeforstanderinde, hun blev senere formand for Dansk Sygeplejeråd i perioden 1940-1968.

Læs omtalen i Tidsskrift for Sygepleje nr. 30 1936  

Læs om indvielsen af Rødkilde Højskole i Tidsskrift for Sygepleje nr. 52 1936

Med reformen af sygeplejerskeuddannelsen i 1958 blev forskolen obligatorisk, enten på en sygeplejeskole eller en højskole. Sundhedsstyrelsens "Cirkulære om godkendelse af sygeplejehøjskoler i disses egenskab af forskole for sygeplejeelever" af 1957, medførte en hel del ændringer for højskolerne og dens forstandere. Der skulle blandt andet ansættes en forstanderinde som ansvarlig for den sygeplejefaglige del af undervisningen (2).

Læs om undervisningen i sygepleje i demonstrationsstuen på Rødkilde Højskole i Tidsskrift for Sygepleje nr. 32 1944

Der blev også stillet krav til undervisningslokaler, boligforhold for lærerstaben og eleverne, og ikke mindst en demonstrationsstue. Det kostede anskaffelse af hospitalssenge, sengeborde, udstyr og utensilier. Men det skulle til for at opnå Sundhedsstyrelsens godkendelse.

Undervisningen skulle følge de regler, der var fastlagt i Kgl. Anordning af 1957. Det var en balancegang mellem den højskolefaglige del overfor Undervisningsministeriet, og en forstanderinde, der var ansvarlig overfor Sundhedsstyrelsen om overholdelse af normalplanen i anordningen.

Timetallet var med anordningen ikke ændret betydeligt, men de faglige krav var øget i takt med udviklingen. Samtidigt blev det muligt at stille større krav til ansøgerne til sygeplejeskolerne, i og med at der kom en stigning i antallet at elever med bedre skolekundskaber.

I 1936 havde 3% af sygeplejerskerne en studentereksamen, 21% realeksamen, 10% mellemskoleeksamen og 66% folkeskoleuddannelse.

I 1959 havde 4% studentereksamen, 45% realeksamen, 12% mellemskoleeksamen, 2% 9. klasse, 8% 8. klasse og 29% 7. klasse.

Der blev ikke stillet krav om en bestemt skoleeksamen, men kundskaber i dansk, regning, fysik og kemi skulle være på højde med mellemskoleeksamen.

For at blive optaget på en sygeplejeskoles forkursus (et to-måneders kursus i forlængelse af forskolen) , skulle ansøgeren bestå en af sygeplejeskolen afholdt prøve i nævnte fag (2).

Forskolernes kapacitet

Der findes ingen samlet oversigt over, hvor mange elever der har gennemgået sygeplejehøjskolen i de 53 år, den eksisterede. Men det har været mange. I årene 1940-1950 var årsgennemsnittet 452 elever stigende i 1953 til 918.

I 1958 var kapaciteten 1320 elever, mens sygeplejeskolernes var 789. Herefter etablerede sygeplejeskolerne gradvist egne forskoler, hvorfor Bornholms Højskole som den første i 1968 lukkede som sygeplejeforskole.

Herefter gik det tilbage for sygeplejeforskolerne, og Rødkilde måtte lukke som den sidste i 1981 (2). Fulgt til dørs af en stor demonstration af tidligere elever, der beklagede slutningen af en meget dansk epoke i sygeplejerskeuddannelsens historie.

Læs tidligere elevers artikel i anledning af lukning af Rødkilde Højskole som sygeplejeforskole

Forskolernes symboler i form af emblemer

Nogle af forskolerne fik fremstillet emblemer, som eleverne enten fik eller kunne købe. Dansk Sygeplejehistorisk Museum har således tre emblemer fra sygeplejeforskoler, Rødkilde, Børkop og Mariaforbundets sygeplejeforskoler.

Rødkilde Højskole

Emblemet er fremstillet af sølvsmed Elsebeth Strandnæs, der var søster til en højskolelærer på Rødkilde Højskole, Johny Hougaard. De første nåle var meget dyre, men de blev senere fremstillet, så det var overkommeligt for eleverne at købe dem.

Med købet fulgte et vers af højskolelærer Jørgen Bukdahl ved Askov Højskole. Det er et vers fra et længere digt, ”Vedbend man finder mellem is og sne”. Det blev skrevet, efter at digteren havde besøgt Rødkilde ved åbningen af sygeplejeforskolen.

Ved ganske særlige lejligheder blev vedbendbladet fremstillet i guld. Blandt andet fik Dansk Sygeplejeråds tidligere formand 1941-67, Maria Madsen, et eksemplar. Maria Madsen var i perioden 1936-46 forstander på Rødkilde Højskole, de første fem år sideløbende med sit hverv som formand. Under krigen cyklede hun en gang om ugen frem og tilbage mellem Møn og København.

Den ældste nål

Emblemet måler 26 mm i bredden og 23,5 mm i højden.

Børkop Højskole

Børkop Højskole fungerede som sygeplejeforskole i perioder, 1943 – 1946 og 1949 – 1978. Det er oplyst, at emblemet kun blev brugt i den første periode. Emblemet er kvadratisk med skrå hjørner og er fremstillet i sølv. Motivet er en hånd, der holder Florence Nightingale lampen.

Emblemet måler 21 x 21 mm.

Mariaforbundets sygeplejeforskole

Mariaforbundet startede i 1905 som en kristelig social studiekreds blandt unge kvinder af adelen og det bedre borgerskab.  Af langt større betydning var den kursus- og skolevirksomhed, som Mariaforbundet efterhånden skabte med bl.a. husholdningsskole og sygeplejeforskole i perioden 1957 til -74. 

Emblemet er i sterlingsølv med en emaljeret mariehøne og bogstavet M. 

Emblemet måler 28 x 4 mm. 

Litteratur 

1. Stinne Glasdam. Uddannelse af sygeplejersker – belyst fra et fagpolitisk perspektiv. : Glasdam S og Bydam J. Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008.
2. Inger Gøtzsche. Sygeplejen og Højskolen 1927-1981 – Sygeplejeforskolen i Folkehøjskolen. Dansk Sygeplejeråd 1996.
3. Sundhedsstyrelsen. Meddelelse til sygehusbestyrelser, overlæger og oversygeplejersker 1939