Sygeplejerskeuddannelsen efter autorisationen i 1934
Et af formålene med autorisationen var ensartethed i uddannelsen. Men hvordan så uddannelsen ud efter 1934?
Københavns Amtssygehus Gentofte. Et hold sygeplejeelever og forstanderinden ca. 1942.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 920422f001
I Lov om autoriserede Sygeplejersker, der blev vedtaget i 1933, og som trådte i kraft 1. januar 1934, stod:
”For at erholde Bevis som autoriseret sygeplejerske, maa vedkommende gennem Attester fra de Institutioner, hvor hun har lært sygepleje, godtgøre:
- at hun er fundet egnet til Sygeplejegerningen,
- at hun på Sygehuse, der er godkendte af Sundhedsstyrelsen som Uddannelsessteder, eller i andre lignende Institutioner, der har opnaaet saadan Godkendelse, har gennemgaaet en 3-aarig Uddannelse i Sygeplejegerning og derved opnaaet fyldestgørende Dygtighed som Sygeplejerske og Kendskab til Sygeplejens Teori. Hun maa derhos godtgøre at have ført en hæderlig og sædelig vandel.
Den under b. nævnte Uddannelse skal være sammenhængende; Sundhedsstyrelsen kan dog meddele dispensation herfra.”
Lov om autoriserede Sygeplejersker 1933
Caption
Eksamensholdet på Esbjerg Sygehus 1934, der som et af de første automatisk fik statsautorisation
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 870828f106
Den treårige uddannelse var dermed en realitet, og der var krav om teoretisk uddannelse. Men loven går ikke i detaljer om omfanget af den teoretiske undervisning eller fordelingen mellem teori og praktik (1).
Dansk Sygeplejeråd havde i 1931 gennemført en undersøgelse af uddannelserne i hele landet. Den viste, at antallet af teoritimer svingede mellem 24 timer og 78 timer årligt. Et sygehus gav slet ikke teoriundervisning. Der var også stor forskel på, hvor stort pensum var. 14 sygehuse brugte stadig Jacobæus og Kjærs håndbog, mens 96 uddannelsessteder anvendte Dansk Sygeplejeråds lærebog i tre bind (1).
Sundhedsstyrelsen overtog godkendelsen af uddannelsesstederne
Dansk Sygeplejeråd havde foreslået, at der blev oprettet centralskoler for at opnå ensartethed, men det skete ikke. De kom først med uddannelsesreformen i 1957. Indtil da foregik uddannelsen ved de enkelte sygehuse.
Indtil 1934 havde Dansk Sygeplejeråd stået for godkendelse af uddannelsesstederne, og Sundhedsstyrelsen overtog nu den funktion, men brugte tilsyneladende næsten samme fremgangsmåde, som Dansk Sygeplejeråd havde praktiseret.
De sygehuse, der ville uddanne sygeplejersker, skulle sende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen med oplysninger om ”Arten og Størrelsen af ad vedkommende Institutions Belægning af Patienter, samt Uddannelsens Omfang og Art, herunder hvem der leder den teoretiske Undervisning, hvilken Haandbog, der benyttes som Grundlag, og om Uddannelsen afsluttes med Eksamen under Medvirken af Censor.” (1)
110 sygehuse blev godkendt som uddannelsessteder, heraf 92 til at give en treårig uddannelse, og 18 til at give et eller to år af den treårige uddannelse (2). Der var altså fortsat flere sygeplejeelever, der skulle supplere uddannelsen på andre sygehuse.
Caption
Stuegang på Skælskør Gigtsanatorium 1943 med overlægen forrest og eleverne bagest
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000237f001
Indholdet i uddannelsen
I 1939 sendte Sundhedsstyrelsen en vejledning ud med de krav, der kunne stilles til uddannelsen. Her anbefalede man, at den teoretiske undervisning i første omgang blev givet på forskolen, evt. sygeplejehøjskole, og derefter sideløbende med den praktiske uddannelse.
Se Sundhedsstyrelsens Meddelelse til Sygehusbestyrelser, Overlæger og Oversygeplejersker 1939
Forskolen måtte omfatte undervisning i anatomi, fysiologi, kemi og fysik, bakteriologi, hygiejne, ernæringslære, sygeplejelære med demonstrationer og øvelser og sygeplejens teori, historie og etik. For de elever, der ikke havde tilstrækkelige skolekundskaber, skulle der gives undervisning i dansk, skrivning og regning. Forskolen skulle indeholde mindst 3-400 undervisningstimer.
Caption
Instruktionssygeplejerske Ingrid Kaae underviser i anatomi på Testrup Højskole ca. 1930
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr.981008f055
Undervisningen på sygehuset blev delt op i timer, der blev givet af læger, og undervisning givet af sygeplejersker.
Lægeundervisningen kunne omfatte
Lægemidler ....................................................... 15 timer
Kirurgi og kirurgiske sygdomme ................ 30 timer
Medicinske sygdomme og tuberkulose ... 25 timer
Børnesygdomme .............................................. 12 timer
Epidemiske sygdomme ................................... 6 timer
Veneriske sygdomme ........................................ 3 timer
Sindssygdomme .................................................. 3 timer
Fødsels- og Barselseng ..................................... 6 timer
Nødhjælp og kunstigt Aandedræt ............... 3 timer
I alt ................................................................ 103 timer
Den undervisning, der skulle gives af sygeplejersker, skulle lægge sig tæt op ad lægeundervisningen og ordnes, så eleverne i tilslutning til undervisningen i de forskellige sygdomme lærte om den sygeplejen til de forskellige sygdomsgrupper.
Caption
Sygeplejeforskolen på Ubberup Højskole, eleverne undervises i praktisk sygepleje 1939
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 880108f085
Den teoretiske undervisning blev ved de fleste sygehuse givet ved to timers undervisning i vinterhalvåret. På nogle sygehuse gik man senere over til det såkaldte bloksystem, hvor eleverne fik to månedskurser i løbet af uddannelsen, det første efter første år, og det andet efter andet år. I løbet af disse kurser deltog de ikke i arbejdet på afdelingerne (3).
I 1938 åbnede Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Aarhus med kurser for ledende sygeplejersker. De blev blandt andet undervist i pædagogik og uddannelse af sygeplejeelever. I Tidsskrift for Sygepleje 1941-42 er der gengivet en række pædagogiske øvelser, der viser, hvad man den gang anså for at være den optimale elevundervisning.
Indledning af undervisningsleder Ellen Broe
Introduktion til en kirurgisk afdeling
En kommentar til denne artikel "Den nye Elev kan godt anvendes som fast Vagt"
Caption
Eleverne får undervisning i anatomi med reservelægen ved bordenden, ca. 1943
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000569f002
Desuden kom Sundhedsstyrelsen med anbefalinger om elevens praktiske turnus. Under den praktiske treårige uddannelse skulle eleven gøre tjeneste på en medicinsk afdeling i 8 måneder, en kirurgisk afdeling i mindst 8 måneder, og derudover helst to andre afdelinger i fire måneder. Eleven burde også gøre tjeneste på operationsafdelingen.
Det er værd at bemærke, at vejledningen kom fra Sundhedsstyrelsen i form af en "meddelelse" til sygehusbestyrelser, overlæger og oversygeplejersker. Det var op til det enkelte sygehus, om de ville følge den (6).
Den treårige uddannelse burde afsluttes med en prøve, der omfattede både praktiske færdigheder og teori. Det kunne foregå i form af både skriftlige og mundtlige prøver.
Rengøring var fortsat en del af elevernes arbejde, og det blev det ved med at være til op i 1950-60'erne (4). Rengøringen omfattede dog ikke gulvvask, der var gangpigernes arbejde. Ellen Jepsen har skrevet om sin elevtid på Sundby Hospital på Amager, hvor hun kom til i 1938. Eleverne boede på den anden side af gaden i nogle lejede lejligheder, og "der havde vi rengøringstimer, vaskede og pudsede vinduer, fodpaneler og døre. Sengeben osv. var næsten uden maling af al den rengøring" (5).
Caption
Sygeplejeelever på Herning sygehus i gang med den daglige rengøring i 1932
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000279f001-7b
Hvem søgte ind til sygeplejerskeuddannelsen og hvorfor?
I 1934 blev der gennemført en stor undersøgelse af unge pigers erhvervsvalg. Ud af 4000 besvarelser var der i alt 700, der valgte sygepleje, barnepleje og husvæsen. Deres baggrund for disse valg var typisk, at de ville være noget for andre, og mange - også de der ville være sygeplejersker - at de ville arbejde med børn.
På det tidspunkt blev der ført en længere debat om, hvor vidt sygepleje er et kald eller et erhverv. Undersøgelsen viste, at de unge piger ikke anførte et kald som begrundelse for deres valg af uddannelse, men at de ville have et erhverv med trygge fremtidsudsigter.
Læs artiklen De kvindeligste Kvinder i Tidsskrift for Sygepleje nr. 25 1935
Caption
Sygeplejeelever på Rigshospitalet øver sig i renverséforbinding ca. 1940
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 920312f008
I Tidsskrift for Sygepleje blev der i 1940 bragt en udførlig artikel om elevuddannelsen på Aarhus Kommunehospital. Her kan du læse om den tids optagelsesbetingelser, evalueringsgrundlag, teoriundervisning mm.
Læs artiklen Elevuddannelse af i dag af Cornelia Petersen i Tidsskrift for Sygepleje nr. 47 1940.
I 1944 skrev en sygeplejeelev om sine seks måneder som prøveelev på Aarhus Amtssygehus - læs hele artiklen:
Prøveelev af Ida Thiele i Tidsskrift for Sygepleje nr. 35 1944.
Plejeberetninger
I 1940erne begyndte sygehusene at indføre plejeberetninger som afslutning på en praktikperiode. Sygeplejeeleven skulle selvstændigt pleje en patient i en periode, hvorefter hun skulle skrive en skriftlig beretning om forløbet. Et af de første spor om plejeberetninger stammer fra Diakonissestiftelsen i 1941, hvor søster Olga Petersen fortæller om den praktiske del af sygeplejerskeuddannelsen, herunder udarbejdelse af plejeberetninger.
Afdelingsundervisning. Tidsskrift for Sygepleje nr. 48 1941
Også Aalborg Amtssygehus brugte i 1941 plejeberetninger som prøveform.
I 1943 bliver der rapporteret om plejeberetninger flere steder i landet: Aarhus Amtssygehus, Aalborg Amtssygehus og Frederiksberg Hospital.
"Plejeberetninger" af Grethe Scheuer. Tidsskrift for Sygepleje nr. 40 1943
To eksempler på plejeberetninger i Tidsskrift for Sygepleje nr. 41 1943
De to artikler gav anledning til en længere debat i tidsskriftet, hvor nogle mente, at eleverne gik for tæt på patienten, mens andre sygeplejersker var for plejeberetningerne.
Læs hele debatten i Tidsskrift for Sygepleje 1943
I 1954 skrev eleverne plejeberetninger ved halvdelen af de 110 sygehuse, der uddannede sygeplejersker (7).
Da sygeplejerskeuddannelsen i 1957 kom i lovfaste rammer med Kgl. Anordning om sygeplejerskeuddannelsen, blev plejeberetninger den prøveform, der blev brugt som afslutning på de afdelinger, hvor der ikke skulle aflægges praktisk prøve.
Caption
Om plejeberetninger i Kgl. Anordning om sygeplejerskeuddannelsen 1957
Plejeberetninger fortsatte som almindelig prøveform helt op til uddannelsesreformen i 1979.
Dansk Sygeplejeråd arbejdede videre med uddannelsespolitikken
Selv om Dansk Sygeplejeråd nu ikke længere stod for det formelle tilsyn med sygeplejerskeuddannelsen, fortsatte det politiske arbejde for at forbedre uddannelsen. I perioden 1941-1946 udarbejdede Dansk Sygeplejeråd et uddannelsesforslag, hvor nødvendigheden af centralskoler igen blev pointeret, og hvor man pegede på nødvendigheden af flere obligatoriske praktikpladser ud over de obligatoriske medicinske og kirurgiske områder (8).
Caption
Anatomitime på Sct. Joseph Hospital 1948. Søster Benedicte Ramsing underviser.
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 970502f012
Forslaget omfattede også en øgning af det teoretiske indhold til 450 timer og en ensretning af vidnesbyrd. Eleverne blev fortsat vurderet af de ledende sygeplejersker i de afdelinger, hvor de var i praktik, Vurderingen omfattede praktiske færdigheder, opførsel, personlighed og evne til at indordne sig. Eleven kendte ikke grundlaget for vurderingen og fik den heller ikke at se (8).
Dansk Sygeplejeråd havde allerede i 1937 opfordret uddannelsesstederne til at ophæve disse hemmelige vurderinger. Der skulle imidlertid gå flere år, før der kom en reform af sygeplejerskeuddannelsen.
Caption
Forskoleelever på Bispebjerg Hospital får undervisning i demonstrationsstuen, 1950'erne
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 920603f015
Den grønne betænkning 1954
I 1954 udgav Indenrigsministeriet betænkningen "Uddannelse af sygeplejersker m.m.", i daglig tale kaldet den grønne betænkning.
Betænkningen belyste forholdene på de over 100 uddannelsessteder og konkluderede, at
- betingelserne for antagelse til uddannelse var uensartede
- 16 af uddannelsesstederne havde egne forskoler, andre antog elever efter afsluttet sygeplejeforskole i højskolen, og atter andre stillede ikke krav om gennemgået forskole
- antallet af teoritimer var meget forskelligt og spændte fra 100 til 700 timer
- ni af uddannelsesstederne gav teoriuddannelsen som læsekurser, mens resten gav den sideløbende med den praktiske uddannelse og som regel i elevernes fritid
- der var store forskelle på, hvilke typer afdelinger, eleverne fik praktisk uddannelse på
- omkring halvdelen af uddannelsesstederne brugte plejeberetninger som prøveform.
Betænkningen konkluderede, at uddannelsen lod meget tilbage at ønske, og der blev fremsat retningslinjer for udformningen af en ny sygeplejerskeuddannelse (7, 9).
Indenrigsministeriets betænkning "Uddannelse af sygeplejersker m.m." 1954
Det skete med en ny lov om sygeplejersker, der blev vedtaget i 1956, og Kgl. Anordning om sygeplejerskeuddannelsen 1956 . I 1957 kom Indenrigsministeriets "Cirkulære om sygeplejerskeuddannelsen” og ”Cirkulære til sygeplejeskoler m.v.”.
Kgl. Anordning om sygeplejerskeuddannelsen 1956
Cirkulære til sygeplejeskoler 1957
Cirkulære om sygeplejerskeuddannelsen 1957
1. Undervisning i injektionsteknik på et af Københavns Kommunes Hospitaler i 1940'erne
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000399F534
2. Undervisning i injektionsteknik på et af Københavns Kommunes Hospitaler i 1940'erne
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000399F534
Praktiske eksaminer
I 1950'erne eksperimenterede nogle af sygehusene med eksamen i praktisk sygepleje. I en artikel i Tidsskrift for Sygeplejersker fortælles om Centralsygehuset i Hillerød, hvor man forsøgte sig med en afsluttende praktisk eksamen.
Læs artiklen om praktisk eksamen i 1955
Læs artiklen "Optræning i afdelingsarbejde" af søster Nina Letting på Aarhus Amtssygehus, 1956
Litteratur
- Ester Petersen. Fra kald til fag – kampen om statsautorisation. Dansk Sygeplejeråd 1989
- Inger Gøtzsche. Sygeplejen og Højskolen 1927-1981 – Sygeplejeforskolen i Folkehøjskolen. Dansk Sygeplejeråd 1996.
- Cornelia Petersen. Elevuddannelsen af i dag. Tidsskrift for Sygepleje nr. 47 40. årgang 1940
- Nete Balslev Wingender. Firkløveret og ildsjælene - Dansk Sygeplejeråds historie 1899 - 1999. Dansk Sygeplejeråd 1999
- Esther Petersen. Sygeplejersker fortæller. Glimt af sygeplejens historie. Dansk Sygeplejeråd 1987
- Sundhedsstyrelsen. Meddelelse til Sygehusbestyrelser, Overlæger og Oversygeplejersker 1939
- Signe Østergaard. Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark 1863 - 1979. Gruppen Kontekst 1989
- Stinne Glasdam. Uddannelse af sygeplejersker – belyst fra et fagpolitisk perspektiv. I: Glasdam S og Bydam J. Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008.
- Indenrigsministeriets betænkning "Uddannelse af sygeplejersker m.m." 1954