Sygeplejerskeuddannelsen frem til 1933

Siden Dansk Sygeplejeråd blev stiftet i 1899, blev det besluttet, at en ”rigtig” sygeplejerske havde tre års hospitalsuddannelse bag sig, før hun kunne regnes som færdiguddannet. Det var foreningens hovedsag, der blev fastholdt gennem alle årene frem til statsautorisationen i 1933.

Med autorisationen i 1933 blev sygeplejerskeuddannelsen fastsat til at vare tre år

Sygeplejerskeuddannelse i Danmark var på det tidspunkt ikke et entydigt begreb. Den første form for systematisk uddannelse begyndte på Diakonissestiftelsen i 1863, og i 1876 begyndte Københavns Kommunehospital at antage kvinder fra de dannede klasser til uddannelse i sygepleje.

Læs om Diakonissestiftelsen og sygeplejerskeuddannelsen her

Læs mere om den første sygeplejerskeuddannelse på Kommunehospitalet

Men hvorfor var den treårige uddannelse så vigtigt for Dansk Sygeplejeråd lige fra starten? Da foreningen blev dannet, var "en sygeplejerske" et diffust begreb, og ved århundredeskiftet skelnede man mellem sygeplejersker, landsygeplejersker, Røde Kors søstre, diakonisser, lysalfer, stuekoner og vågekoner. Disse stillingsbetegnelser dækkede over et spænd fra rent ufaglært til nogle års mere eller mindre systematisk uddannelse (1).

Frem til statsautorisationen i 1933 var sygepleje således et liberalt erhverv, som alle kvinder kunne varetage. Sygepleje var et levebrød for mange ufaglærte kvinder, og uddannede sygeplejersker konkurrerede med dem om plejeopgaverne. Dansk Sygeplejeråds emblem blev deres synlige bevis på deres uddannelse (2).

For at blive medlem af Dansk Sygeplejeråd, skulle sygeplejersken derfor kunne godtgøre, at hun havde tre års uddannelse. Det betød, at mange sygeplejersker, der var uddannet på sygehuse med en kortere uddannelse, skulle supplere den på andre hospitaler.

I 1910 udarbejdede Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Diakonissestiftelsen og Dansk Røde Kors et forslag til en ensrettet sygeplejerskeuddannelse på landsplan (3). Det blev forelagt myndighederne, men resultatet blev et lovforslag om en treårig uddannelse for en hospitalssygeplejerske og en etårig for en landsygeplejerske (hjemmesygeplejerske på landet). Det kunne Dansk Sygeplejeråd ikke acceptere, og man holdt fast i, at kravet om en treårig uddannelse skulle gælde alle sygeplejersker uanset ansættelsessted (3).

Sygeplejerskeuddannelsen varierede i indhold og længde i hele landet  

Sygeplejerskeuddannelsen og organiseringen af den var indtil statsautorisationen i 1933 meget forskellig på landsplan. På Københavns Kommunehospital blev der i 1906 ansat en ledende sygeplejerske til at ansætte elever og varetage det administrative arbejde med sygeplejerskeuddannelsen. Denne form for forstanderinder til at tage sig af sygeplejerskeuddannelsen vandt frem på de store uddannelsessteder, mens det på de mindre sygehuse stadig var læger, der varetog ledelsen af sygeplejerskeuddannelsen helt op til 1950’erne (4).

Indtil 1934 var det Dansk Sygeplejeråd, der godkendte uddannelsesstederne. I 1919 fik Dansk Sygeplejeråd så mange henvendelser fra sygehusene om uddannelse af sygeplejeelever, at der blev udarbejdet en klassificering af sygehusene. Den fastslog, hvilke sygehuse der kunne give en fuld uddannelse på tre år, og hvilke der kun kunne godkendes til to års uddannelse. Nogle sygehuse kunne kun give en ret ensidig uddannelse, så der talte to års uddannelse kun for et år. Sygehuse med under 12 senge kunne ikke uddanne sygeplejeelever. Oversigten giver et billede af, hvor mange sygehuse der var i Danmark på det tidspunkt, og hvor store de var (5).

Se hele oversigten i en artikel i Tidsskrift for Sygepleje nr. 19 1919.

I forbindelse med, at Kirsten Stallknecht indsamlede og udforskede skoleemblemer til Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding, dukkede "Vejviser for Sygeplejersker, Massøser og jordmødre m.fl.” fra 1928 op. Den var udarbejdet af kontorchef i Direktoratet for Sygekassevæsenet  H. Daniel, og i den hed det:

”Ved et Samarbejde mellem Repræsentanter for Amtsraads- og Købstadsforeningen samt Foreningen af Sygehuslæger blev paa Foranledning af ”Dansk Sygeplejeraad" Sygehusene i Provinsen klassificeret saaledes, at kun Sygehuse med over 50 Senge (eller mindst 11.000 Sygedage aarlig) anses for berettigede til at give en 3-aarig Uddannelse, medens Sygehuse med 15-30 Senge (eller mindst 4.500 Sygedage aarlig) kun anses berettigede til at give en 2-aarig Uddannelse, således at Eleven andetsteds, under større Forhold, maa søge Uddannelse i det 3. Aar. Elevuddannelsen på Sygehuse med færre Sygedage end 4.500 aarlig anerkendes altsaa ikke af ”Dansk Sygeplejeraad” (6).

Der var altså fortsat flere sygehuse, specielt i provinsen, der kun havde ret til at give en toårig uddannelse. Det betød, at den færdiguddannede sygeplejerske skulle supplere et år yderligere for at kunne blive medlem af Dansk Sygeplejeråd. 

Se hele vejviseren her  

En stor del af elevernes arbejde bestod i rengøring på sengestuerne. Men også sygeplejerskerne gjorde rent, pudsede kobbertøj og gjorde gummihandsker i stand før autoklavering.

Læs afsnittet om, hvordan man gør rent på en afdeling i "Lærebog og Haandbog i Sygepleje" 1926

I 1926 skrev overlæge Aage Ipsen på Amtssygehuset i Aabenraa om sygeplejerskeuddannelsen, som han ikke var for imponeret af. Her kan man læse om de meget varierende forkundskaber, eleverne mødte op med, om evalueringer og om eksaminer. Aage Ipsen agiterede også for en forskole for provinseleverne, der kunne sikre, at sygeplejeeleverne mødte op på sygehusene med de nødvendige forkundskaber (7).

Læs hele artiklen i Tidsskrift for Sygepleje nr. 23 1926  

Store forskelle på, om der var eksamen eller ej

Ligesom der var store variationer i indhold og uddannelseslængde, var der heller ikke en ensartet linje for, om sygeplejeeleverne aflagde eksaminer i løbet af uddannelsen. Kilderne tyder på, at de københavnske hospitaler relativt tidligt indførte eksaminer som afslutning på 2, og 3, elevår. Nogle af eksamenspørgsmålene blev bragt i Tidsskrift for Sygepleje.

Se eksamensspørgsmålene på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet i 1924.

I Tidsskrift for Sygepleje kan man læse, at eksaminer i disse år også bredte sig til de større provinssygehuse. I 1926 skrev inspektrice (forstanderinde) Cornelia Petersen om sygeplejeeksamen på Aarhus Kommunehospital. I artiklen er der også gengivet nogle eksamensbesvarelser, der bliver fremhævet som specielt gode. Til sidst er gengivet eksamensspørgsmålene fra Kalundborg sygehus, der afholdt eksamen for første gang (8).

Læs hele artiklen "Eksamen". Tidsskrift for Sygepleje nr. 9 1926.

Læs om eksaminer på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital i 1927 

Læs eksamenstalen til de nyuddannede sygeplejersker på Bispebjerg Hospital 1927    

Dansk Sygeplejeråds vision om en sygeplejeskole

Den mest præcise beskrivelse af den sygeplejeskole, Dansk Sygeplejeråd ønskede, blev givet af Charlotte Munck i 1910. Hun var uddannet på Presbyterian Hospital i New York, og hun brugte sine erfaringer derfra til at beskrive den ideelle sygeplejerskeuddannelse (9, 10).

”En sygeplejeskole har til Ramme et stort alsidigt Hospital med en Uddannelsestid af tre Aar. Skolen har af Staten faaet Dimissionsret, ligesom en Real- eller Latinskole, Forskole eller Seminarium, naar den i Lighed med disse opfylder de af Staten opstillede Betingelser. Skolen er delt i tre klasser, hver varende et Aar, hvorefter Undervisningsplanen er lagt. Eleverne antages på Prøve klassevis to gange om aaret, saadan at de efter det første Aar danner en Klasse. Prøvetiden varer tre eller seks maaneder. De antages af Forstanderinden af Sygeplejeskolen efter Regler, der er fastsat af Sygeplejeskoledirektionen, der bestaar af Hospitalets direktør og Overlæger samt Forstanderinden.”(9)

Læs hele artiklen om Charlotte Munck. Tidsskrift for Sygepleje nr. 7 1910

Efterfølgende beskrev hun detaljeret indhold og form i uddannelsen, samt vekselvirkningen mellem den teoretiske og praktiske uddannelse.

Det skal siges, at der ikke var enighed om en sådan uddannelse. Nogle mente, det var for ”udenlandsk”, andre at det ville stille for store krav til de små sygehuse, der ikke kunne stille de nødvendige lokaler og undervisningskræfter til rådighed.

Hvad angår indholdet af den treårige uddannelse var overlægerne ikke enige om den teoretiske undervisning. På Københavns Kommunehospital havde lægerne Jacobæus og Kjær indført 80 timers teoriundervisning i uddannelsen, fordi de så deres fordel i, at sygeplejerskerne blev mere bevidste om grundlaget for deres arbejde. Andre læger var bange for, at det ville føre til kvaksalveri. I sygeplejerskekredse var der heller ikke enighed om, at det var nødvendigt (11).

Charlotte Munck realiserede sin mønsterskole, da Bispebjerg Hospital åbnede i 1913. Henny Tscherning, formand for Dansk Sygeplejeråd, pressede på for at få en stilling som "Forstanderinde for sygeplejen på Bispebjerg Hospital" opslået. Der var mange ansøgere, men stillingen gik til Charlotte Munck.

Læs  mere om forstanderinden på Bispebjerg Hospital

Hun havde ansvaret for hele sygeplejen og for sygeplejerskeuddannelsen på Bispebjerg Hospital, og en treårig uddannelse med en forskole på tre uger blev straks sat i gang. Forskolen blev i 1921 udvidet til seks uger (10).

Det gik langsomt for Dansk Sygeplejeråd at få indført kravet om teoriundervisning som en forudsætning for at blive medlem, og det lykkedes først i 1925. Det skulle dokumenteres med et eksamensbevis, og der skulle have været afholdt eksamen med medvirken af en censor. Den praktiske del skulle ledes af en sygeplejerske, der var medlem af Dansk Sygeplejeråd.

Først i 1932 var medlemskab betinget af et eksamensbevis. Hvis ansøgeren ikke havde et, måtte hun underkaste sig en eksamen ordnet af Dansk Sygeplejeråd (6).

Litteratur

1. Esther Petersen. Sygeplejens Pioner. Henny Tscherning 1853 - 1932. Dansk Sygeplejeråd 1998
2. Bente Sigvaldsen. Cornelia Petersen - Sygepleje - et erhverv. I: Regner Birkelund (red). Omsorg, kald og kamp. Gyldendal 2001
3. Ingeborg Ilkjær og Arne Kolsum. Diakonissernes betydning for sygeplejen i Danmark. I: Glasdam S og Bydam J. Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008 
4. Stinne Glasdam. Uddannelse af sygeplejersker – belyst fra et fagpolitisk perspektiv. : Glasdam S og Bydam J. Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008. 
5. Klassificering af Sygehusene. Tidsskrift for Sygepleje nr, 19 1919
6. Kirsten Stallknecht. Hvor kommer du fra? Dansk Sygeplejeråd og Dansk Sygeplejehistorisk Museum 1999. 
7. Aage Ipsen. Nogle bemærkninger om elevernes uddannelse og bedømmelse. Tidsskrift for Sygepleje nr. 23 1926
8. Cornelia Petersen. Eksamen. Tidsskrift for Sygepleje nr. 9 1926
9. Charlotte Munck. Hvad er en Sygeplejeskole? Tidsskrift for Sygepleje nr. 7 1910
10. Ester Petersen. Fra kald til fag – kampen om statsautorisation. Dansk Sygeplejeråd 1989
11. Inger Gøtzsche. Sygeplejen og Højskolen 1927-1981 – Sygeplejeforskolen i Folkehøjskolen. Dansk Sygeplejeråd 1996.