Uddannelsesreformen 1957
Med den nye lov om sygeplejersker i 1956 skete der en radikal ændring af sygeplejerskeuddannelsen. den kom i faste rammer, og der blev oprettet sygeplejeskoler i hele landet.
Med den nye lov om sygeplejersker i 1956 skete der en radikal ændring af sygeplejerskeuddannelsen. den kom i faste rammer, og der blev oprettet sygeplejeskoler i hele landet.
I 1956 kom der en ny lov om sygeplejersker. Her blev det slået fast, at for at blive autoriseret som sygeplejerske, skulle man have gennemgået sygeplejeforskole og en treårig uddannelse med forkursus. Uddannelsen skulle afsluttes med eksamen, og der blev udstedt et eksamensbevis af en af Sundhedsstyrelsen godkendt sygeplejeskole (1).
I Anordning om sygeplejerskeuddannelsen af 1957 blev uddannelsen detaljeret beskrevet. Anordningen fastsatte et minimumsniveau for teoriundervisningen i de enkelte dele af uddannelsen, samt hvilke fag der skulle undervises i.
Som noget nyt, skulle teoriundervisningen foregå i arbejdstiden. Anordningen fastsatte også, på hvilke afdelinger eleven skulle i praktik.
Anordning om sygeplejerskeuddannelsen 1957
Cirkulære til sygeplejeskoler 1957
Anordningen fastsatte ikke et bestemt uddannelsesniveau som forudsætning for optagelse på en sygeplejeskole, men ansøgeren skulle være fyldt 18 år, fremlægge attest for god vandel og tilfredsstillende vidnesbyrd om mindst et års praktisk husgerning, samt have dokumenteret gode skolekundskaber. Inden eleven kunne begynde på skolens forkursus, skulle hun bestå en prøve i fagene dansk, regning og naturlære på mellemskoleniveau (svarer omtrent til 9. klasse i dag) (2, 3).
Den nye ordning trådte i kraft 1. april 1958.
Uddannelsen var fortsat en mesterlære, og eleverne indgik i det praktiske arbejde som lønnet arbejdskraft. Sygehusene var fortsat helt afhængige af eleverne i plejen.
Med den nye ordning opstod der 34 sygeplejeskoler, der blev oprettet ved tidligere større uddannelsessteder, især ved amternes centralsygehuse og ved hospitalerne i København (4). På det tidspunkt var der 25 amter, og Københavns og Frederiksberg Kommuner havde både kommunale og amtskommunale opgaver.
Hidtil havde den forstanderinde, der havde ansvaret for patientplejen også varetaget elevundervisningen. Men nu fik sygeplejeskolerne egen forstanderinde og et antal sygeplejelærere, som tidligere havde sorteret under sygehusets forstanderinde eller oversygeplejerske, Der blev også oprettet nye bygninger til afløsning for mange mindre egnede undervisningslokaler. Der skulle også indrettes boliger til eleverne (4).
Dansk Sygeplejeråd. Betænkning vedrørende ændring af sygeplejeuddannelsen i Danmark. Udarbejdet af Dansk Sygeplejeråds Undervisningsudvalg 1946
Del 1 Del 2 Del 3 (Den komplette fil er for stor, selv i komprimeret stand, til at blive lagt på hjemmesiden)
Betænkning om Sygeplejerskemanglen afgivet af det af Indenrigsministeriet herom nedsatte Udvalg 1 1949 (hvor det første gang foreslås at uddanne mandlige sygeplejersker)
Betænkning om uddannelse af sygeplejersker 1954
Anordning om sygeplejerskeuddannelsen 1957
Cirkulære om sygeplejerskeuddannelsen 1957
Sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler mm. 1957
Kgl. Anordning om sygeplejerskeuddannelsen ændret i 1971
Sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler mm. 1971
Cirkulære til sygeplejeskoler 1974
Grunduddannelse af sygeplejersker. Betænkning nr. 730 ("Den røde betænkning")
Anordning om sygeplejerskeuddannelsen 1979
Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker 1979
Cirkulære til sygeplejeskoler 1979
Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen 1990
Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen 2001
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 2008
Gældende lov om sygeplejerskeuddannelsen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 2016