Uddannelsesreformer fra 1957 og frem

Her ses de forskellige reformer i korte træk siden reformen i 1957, der satte rammen for den første regulerede sygeplejerskeuddannelse. Det er historien om, hvordan sygeplejerskeuddannelsen udviklede sig fra elevuddannelse til professionsbacheloruddannelse.  

Anordning om sygeplejerskeuddannelsen 1957 

Cirkulære om sygeplejerskeuddannelsen 1957      

1971

I 1971 kom en der en revideret anordning om sygeplejerskeuddannelsen. Kravet om et år i huset var faldet væk, og fordringerne til skolekundskaber i dansk, regning og naturlære var løftet fra det tidligere mellemskole til realeksamensniveau (1) (2).

Kgl. Anordning om sygeplejerskeuddannelsen ændret i 1971

I 1975 kom ”Grunduddannelse af sygeplejersker. Betænkning nr. 730” (”den røde betænkning”), der foreslog, at sygeplejerskeuddannelsen skulle være et semesteropdelt studium i stedet for en elevuddannelse. Forslaget blev nedstemt af  Amtsrådsforeningen (1) (3).

Grunduddannelse af sygeplejersker. Betænkning nr. 730

I 1974 blev cirkulæret til sygeplejeskolerne revideret med nogle enkelte mere teknisk prægede ændringer.

Cirkulære til sygeplejeskoler 1974

11. november 1976 gik sygeplejeeleverne på gaden i de større byer i demonstration for en bedre uddannelse. Det skete under sloganet ”Min uddannelse – din sundhed”.

Læs artikler fra Sygeplejersken om demonstrationerne

Sygeplejeeleverne kræver uddannelsen revideret omgående. Sygeplejersken nr. 49 1976

Minister henviser til igangværende revisionsarbejde. Sygeplejersken nr. 50 1976   

1979

I 1979 kom der så med Anordning om sygeplejerskeuddannelsen 1979 en justering af uddannelsen.  Den blev på 3½ år og var fortsat en elevuddannelse, men den tidligere fordeling af teori og praktik blev ændret fra 2/3 praktik og 1/3 teori til i 1979 at udgøre 55% praktik og 45% teori. Optagelseskravet til uddannelsen var nu mindst 10 års skolegang (1) (4).

Anordning om sygeplejerskeuddannelsen 1979 

Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker 1979   

Cirkulære til sygeplejeskoler 1979 

Eleverne fik efter hver praktikperiode en vidnesbyrd, der blev givet på fortrykte skemaer. Her ses nogle eksempler på de dyder, de blev målt på.

Uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet fandt dog fortsat uddannelsen utilstrækkelig. I 1979 trådte et EU-direktiv om den frie bevægelighed i kraft, og det krævede en harmonisering af sygeplejerskeuddannelserne i Europa.

1990

I 1990 kom der så atter en ny sygeplejerskeuddannelse. For at skabe sammenhæng mellem social- og sundhedsvæsnets uddannelser overgik uddannelsen fra Indenrigsmistereriet til Direktoratet for videregående uddannelser i Undervisningsministeriet. Det var fortsat en mellemlang erhvervsrettet generalistuddannelse. Uddannelsen var udformet som et studium med indlagt praktik, og de studerende overgik til SU, undtagen i den sidste praktikperiode, hvor de fik et vederlag (1) (5).

Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen 1990 

I 1995 bad Undervisningsministeriet Evalueringscentret om at evaluere sygeplejerskeuddannelsen. Konklusionen i styregruppens rapport var, at sygeplejersker blev uddannet meget forskelligt, afhængigt af hvilken sygeplejeskole de blev uddannet på. Styregruppen konkluderede også, at der ikke var sammenhæng mellem den teori, de studerende blev undervist i, og den praksis de så (1) (6).

I 1998 demonstrerede de sygeplejestuderende for bedre uddannelsesvilkår. Her er det studerende fra H:S Sygeplejerskeuddannelsen, der er på gaden.

2001

I 2001 blev sygeplejerskeuddannelsen ændret til en professionsbacheloruddannelse på 3½ år, der gav adgang til videreuddannelse. Andelen af teori udgjorde nu 58% teori og 42% praktik. Samtidigt blev sygeplejeskolerne samlet i Centre for Videregående Uddannelser (CVU’er), der rummede andre professionsbacheloruddannelser. Derudover skulle CVU’erne udbyde efter- og videreuddannelse og have forskningstilknytning til universiteterne (1) (7). Uddannelserne skulle akkrediteres og kunne derigennem opnå status som University College.

Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen 2001

I 2004 iværksatte Rektorforsamlingen et projekt, der skulle munde ud i en national studieordning. Den blev færdig i 2008 og indarbejdet i den nye bekendtgørelse, der kom samme år. Den nationale studieordning skulle harmonisere uddannelserne på landsplan og blandt andet gøre lettere for studerende at flytte uddannelsessted.

2008

I 2008 trådte en ny bekendtgørelse for sygeplejerskeuddannelsen i kraft, og samtidig var det også tidspunktet, hvor den nye nationale studieordning blev gennemført (8).

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 2008

Baggrunden for den nye uddannelse var blandt andet et højt frafald, og en debat om de nyuddannedes kliniske færdigheder (9).

De nye tiltag i sygeplejerskeuddannelsen omfattede blandt andet

• Et tværfagligt modul
• Generelle og individuelle studieplaner
• Faglig vejledning 
• Øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted (både studerende, undervisere og kliniske vejledere) 
• National projektdatabase - inddragelse af studerende, undervisere og kliniske vejledere i udviklingsarbejde 
• Udlånsstillinger, som er en koordinerende stilling, hvor en underviser også arbejder i klinikken (10).

2016

I 2016 blev bekendtgørelsen fra 2008 revideret. Klinisk beslutningstagen og lederskab bliver bl.a. skrevet ind for at præcisere sygeplejerskens rolle. Og der er endnu mere fokus på tværfaglighed og sundhedsvæsenets organisering. Semestre erstatter moduler. Den nationale studieordning bortfalder. 

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 2016  

 

Referencer  

1. Stinne Glasdam. Uddannelse af sygeplejersker – belyst fra et fagpolitisk perspektiv. : Glasdam S og Bydam J. Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008. 
2. Anordning om sygeplejerskeuddannelsen (Indenrigsministeriets anordning af 30. januar 1957 som ændret ved anordning af 15. april 1971) 
3. Betænkning nr. 730. Grunduddannelse af sygeplejersker. Indenrigsministeriet 1975.  
4. Sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler mm. 1979, Indenrigsministeriet  
5. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen, 1990, Undervisnings-og Forskningsministeriet   
6. Evalueringscenteret. Evaluering af sygeplejerskeuddannelsen: Evalueringsrapport 1996.  
7. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen 2001.  
8. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 2008  
9. Lars Dahlager. Overlæge: Nye sygeplejersker kan for lidt. Politiken 21. august 2006   
10. Kirsten Salling Rasmussen. Den nye sygeplejerskeuddannelse. Sygeplejersken nr. 11 2008