Armbind
Før i tiden var det ikke ualmindeligt, at sygeplejersker bar armbind med deres organisations emblem. Dansk Sygeplejeråd indførte meget tidligt et armbind, for at sygeplejerskerne kunne vise, at de var fuldt uddannede sygeplejersker.
Maiken Lütken i uniform i Wien 1915 - under 1. verdenskrig
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000184f004
Da Dansk Sygeplejeråd blev stiftet i 1899, brugte man at hyre privatsygeplejersker til at varetage sygepleje i private hjem. Disse privatsygeplejersker havde ry for at komme fra lavere sociale lag uden oplæring i sygepleje.
Inden sygeplejerskerne fik statsautorisation i 1934, var det Dansk Sygeplejeråd, der garanterede, at medlemmerne var fuldt uddannede sygeplejersker, det vil sige en treårig uddannelse. Emblemet var den gang det synlige bevis på, at man stod over for en "rigtig" sygeplejerske.
Det var imidlertid mange sager om misbrug, hvor kvinder uden uddannelse på en eller anden måde havde fået fat i et emblem og havde udgivet sig som sygeplejerske for at få arbejde, for eksempel som privatsygeplejerske.
Læs artikler fra 1920 og 2009 om misbrug af emblemet
Dansk Sygeplejeråd oprettede derfor ved århundredeskiftet et bureau med uddannede sygeplejersker. Der blev fremstillet et armbind med initialerne DSR, der sammen med emblemet skulle signalere, at bureauet udelukkende benyttede sig af fuldt uddannede sygeplejersker. Senere blev der oprettet DSR-bureauer i Aarhus, Odense og Aalborg, og 30 år senere var der otte bureauer knyttet til organisationen. I 1919 åbnede Dansk Sygeplejeråd også et sygeplejebureau i Paris, der fungerede indtil 1935. Det første armbind var forsynet med et broderet logo.
Frederiks Hospital
Frederiks Hospital i Bredgade i København (nu Kunstindustrimuseet) var det første egentlige universitetshospital i Danmark. Her bar sygeplejerskerne som de første armbind med hospitalets monogram i metal.
Caption
Sygeplejersker på Frederiks Hospital i København 1904. De har gummiforklæder, og det ses, hvordan de hver især har valgt forskellige kraver og bælter. Bemærk de karakteristiske armbind med Frederiks Hospitals logo.
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000241f016
Dansk Sygeplejeråd indfører armbind for deres sygeplejersker
Dansk Sygeplejeråd gjorde meget ud af at markere, at deres medlemmer var fuldt uddannede sygeplejersker. Emblemet var det vigtigste kendetegn, men dertil kom et armbind med foreningens logo, senere monogram, til privatsygeplejersker. På fotografier kan vi også se, at det blev brugt af sygeplejersker, der gjorde tjeneste i udlandet, specielt under 1. verdenskrig.
Caption
Dansk Sygeplejeråds armbind
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum
I 1922 blev det afløst af et stivet hvidt armbind med et rødt filtskjold med DSR's initialer i sølv.
Caption
DSRs monogram i sølv til at sætte på et armbind, 1920
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Privatsygeplejerske Helga Kaspersen var fra 1917 til 1923 tilknyttet Dansk Sygeplejeråds bureau på Madvigs Allé på Frederiksberg. I den periode havde hun kortere og længere ansættelser hos private familier i og uden for København. Hun bærer DSR's armbind.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 920820F012
Johanne Kirstine Østergaard som sygeplejerske ved Viborg Statshospital, hvor hun blev ansat i 1934.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 950821F004
Rigshospitalets armbind til tjenestemandsansatte sygeplejersker
De tjenestemandsansatte sygeplejersker på Rigshospitalet bar armbind med Rigshospitalets kroneprydede logo. Det blev brugt til en gang i 1960erne. Her er emblemet i massivt, gedigent metal, senere blev det lettere og mere blikagtigt.
Caption
Rigshospitalets monogram til armbindet for de tjenestemandsansatte sygeplejersker
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Caption
Sygeplejersker på Rigshospitalet kort efter indvielsen i 1910. Nogle af dem bærer armbind med hospitalets kronede logo.
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000242f001
Centralforeningens armbind
Centralforeningen blev stiftet 1909 af de 262 sygeplejeforeninger, der på privat basis var oprettet i landets sogne. Sygeplejeforeningerne havde en eller flere sygeplejersker ansat til at varetage sygeplejen i private hjem.
Foreningerne betalte sygeplejerskernes løn og ofte også deres uddannelse. Centralforeningen var derfor imod den treårige uddannelse, som Dansk Sygeplejeråd kæmpede for. Landsygeplejerskerne havde gerne en etårig uddannelse på et hospital, inden de startede landsygeplejen.
Centralforeningen eksisterede indtil kort efter kommunalreformen i 1970, hvor Kommunernes Landsforening overtog rollen som sygeplejerskernes arbejdsgiver på vegne af kommunerne.
Centralforeningens sygeplejersker bar et armbind med dette emaljeemblem.
Caption
Armbindsmærke fra Centralforeningen af Hjemmeplejevirksomheder
Det blev senere skiftet ud til et armbind med indvævet logo, fordi emaljen hurtigt sprang af.
Caption
Hjemmesygeplejersker under Centralforeningen på kursus på Ry Højskole 1919. De bærer Centralforeningens armbind med et malteserkors i metal og emalje
Attribution
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 940216f010
Kilder
- Nete Balslev Wingender. Firkløveret og ildsjælene - Dansk Sygeplejeråds historie 1899 - 1999. Dansk Sygeplejeråd 1999.
- Kirsten Stallknecht. Skriftligt materiale om emblemer. Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
- Manuskript til video om Dansk Sygeplejeråds emblem. Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
- Brev vedlagt et af Rigshospitalets armbind. Dansk Sygeplejehistorisk Museum.
- Tidsskrift for Sygepleje nr. 8 April 1922 side 94-95. Repræsentantskabsmøde i D.S.R.