Florence Nightingalelampen

Florence Nightingale blev kendt som the Lady with the Lamp, Damen med Lampen. Siden er Nightingalelampen blevet et internationalt symbol på sygepleje.

Florence Nightingale "The Lady with the Lamp" i Scutari
Foto: Wellcome Library, London

Florence Nightingale blev verdenskendt som grundlæggeren af den moderne sygeplejerskeuddannelse.

Hun plejede hver aften at gå gennem de kilometerlange gange på Barrack Hospital i Scutari under Krimkrigen, og soldaterne tilbad hende. En af dem har fortalt, at han kyssede hendes skygge, når han gik forbi.

Lampen er blevet et symbol på Florence Nightingale, og den bliver brugt i mange sammenhænge.  

Læs mere om Florence Nightingale og hendes banebrydende rolle i den moderne sygeplejerskeuddannelses historie.

Den lampe, Florence Nightingale brugte, bliver afbildet forskelligt. Enten som en lille olielampe eller en lygte med metaltop og -bund og med lærred som lygtevæg. En sådan lampe er udstillet på Florence Nightingalemuseet i London, og Dansk Sygeplejehistorisk Museum har en magen til fra samme tid.

I de rapporter og digte, der nåede frem til London under Krimkrigen, blev lampen illustreret som en antik olielampe. Det er muligt, at Florence Nightingale brugte en sådan lampe, når hun gik rundt indendørs (1).

Lampe af samme type, som Florence Nightingale brugte i Scutari.
Lampe af samme type, som Florence Nightingale brugte i Scutari.

Aflæggelse af sygeplejerskeløftet på Sankt Joseph Sygeplejeskole.
Aflæggelse af sygeplejerskeløftet på Sankt Joseph Sygeplejeskole. Den nyuddannede sygeplejerske holder en tændt Florence Nightingalelampe i hånden.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum Reg.nr. 890120F070

Sankt Joseph Sygeplejeskole brugte at give en olielampe til de nyuddannede sygeplejersker. 

Eksamensfesten var et af højdepunkterne på Sankt Joseph Sygeplejeskole. Foran skolens Mariastatue tændte de nyuddannede sygeplejersker olielamper og aflagde Florence Nightingaleløftet. Derefter blev eksamensbeviserne og sygeplejeskolens emblem overrakt (2).

Samtidigt fik de nye sygeplejersker et lyseblåt bånd på kappen for at vise, at hun var fuldt uddannet sygeplejerske.

Læs om Florence Nightingaleløftet 

Andre sygeplejeskoler brugte også olielamper i forskellige sammenhænge. Her ses sygeplejeelever på Aarhus Amtssygehus i optog med Florence Nightingalelamper i form af olielamper. 

Nyuddannede sygeplejersker på Århus Amtssygehus 1960 i procession med keramiklamper Nyuddannede sygeplejersker på Århus Amtssygehus 1960 i procession med keramiklamper
Caption 
Nyuddannede sygeplejersker på Århus Amtssygehus 1960 i procession med keramiklamper Nyuddannede sygeplejersker på Århus Amtssygehus 1960 i procession med keramiklamper
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 991004f003

Olielampen går igen flere steder. International Council of Nurses, ICN, har en stiliseret lampe i sit logo. 

ICN Logo

Sygehusemblem Ebeltoft Sygehus
Sygehusemblem Ebeltoft Sygehus

Emblem fra Haderslev Bys Sygehus
Emblem fra Haderslev Bys Sygehus

Emblem fra Silkeborg Sygeplejeskole
Emblem fra Silkeborg Sygeplejeskole

Emblem fra Sygeplejeskolen Slagelse
Emblem fra Sygeplejeskolen Slagelse

Lampen går også igen på nogle af de sygehus- og skoleemblemer, der blev givet til eleverne enten efter afsluttet forskole eller ved uddannelsens afslutning. Her ses fire emblemer med den klassiske olielampe.

Læs mere om sygehus- og skoleemblemerne   

Kilder

  1. Kurt Kaijser. Broscher i svensk sjukvård. Svensk Sjuksköterskeförening 1985.
  2. Susanne Malchau. Kærlighed er tjeneste. Søster Benedicte Ramsing, en biografi. Dansk Sygeplejeråd 1998
  3. Inga Flemming Rasmussen. Nightingalelampen. Tidsskrift for sygeplejersker nr. 24 1960