Historien om Dansk Sygeplejeråds emblem
Historien om Dansk Sygeplejeråds emblem strækker sig helt tilbage til en beslutning ved det tredje møde i Dansk Sygeplejeråds bestyrelse i 1899. Emblemets udformning har været stort set uændret siden da.
Historien om Dansk Sygeplejeråds emblem strækker sig helt tilbage til en beslutning ved det tredje møde i Dansk Sygeplejeråds bestyrelse i 1899. Emblemets udformning har været stort set uændret siden da.
Stifterne af Dansk Sygeplejeråd var fra starten klar over, at der skulle findes et ydre tegn, som dels kunne fungere som samlende symbol for sygeplejerskerne selv, dels overfor omverdenen kunne signalere, at her var en sygeplejerske, med alt hvad det indebar. Nemlig en sygeplejerske, der havde gennemført tre års uddannelse i faget på tilfredsstillende måde, så hun var fundet værdig til optagelse i Dansk Sygeplejeråd.
Da Dansk Sygeplejeråd blev stiftet i 1899, var det almindeligt, at private sygeplejebureauer sendte ufaglærte kvinder ud til sygepleje i private hjem. Det var derfor magtpåliggende for Dansk Sygeplejeråd at signalere, at man udelukkende havde fuldt uddannede sygeplejersker som medlemmer. Der var i de første år flere eksempler på, at emblemer blev stjålet eller lånt ud.
Læs om eksempler på misbrug af emblemet før og nu.
Det første udkast til et emblem blev fremlagt ved den stiftende generalforsamling i oktober 1899. Det har ikke været muligt at opspore en beskrivelse af dette udkast, men vi ved, at det på det efterfølgende bestyrelsesmøde blev besluttet at ændre emblemet, så det fik de danske nationalfarver.
Det er dette emblem, der kun er ændret en anelse i tidens løb, og som danske sygeplejersker den dag i dag får overrakt ved indmeldelse i Dansk Sygeplejeråd.
Emblemet er en broche med et gyldent firkløver på rød emaljebund. Emblemet blev fra starten og bliver fortsat fremstillet af hofjuveler Hertz i København. Det menes, at det var sølvsmed K. Fiöss hos Hertz, der tegnede emblemet.
Emblemet er strengt personligt og må ikke lånes ud. Emblemet skal leveres tilbage ved udmeldelse eller død. Emblemerne er graveret med medlemsnummer.
I 1934 opnåede Dansk Sygeplejeråd, efter en mangeårig kamp, at sygeplejerskerne fik statsautorisation. Titlen sygeplejerske er beskyttet og må kun bruges af personer med en anerkendt og formel sygeplejerskeuddannelse. I 1938 besluttede Dansk Sygeplejeråd, at emblemerne fremover blev graveret med autorisationsdatoen.
Læs historien om en sygeplejerskes vej til statsautorisation i 1934
Emblemerne blev graveret med autorisationsdato indtil ca. 1972.
Der findes ikke nogen beskrivelse eller fortolkning af emblemets udformning fra 1899, men en gang i 1940’erne besvarer Dansk Sygeplejeråd en forespørgsel med den første fortolkning, idet Dansk Sygeplejeråd svarer: ”Firkløveret i Dansk Sygeplejeraads Emblem er i sin tid valgt, for at det skulde bringe Foreningen lykke”.
Senere udbygges fortolkningen med: ”Firkløveret betyder lykke i vort arbejde for patienten. Det røde betegner, at kærligheden må være baggrunden for alt vort arbejde, om det skal lykkes. Den røde og hvide farve i emblemet sammen skal vise – at vi er danske”.
Emblemets udformning har været stort set uændret siden 1899. Det er blevet lidt større og firkløveret skifter lidt udseende i tidens løb. Bogstaverne ændres en anelse, men de største variationer ses i den røde emaljebund, der med hver variant skifter markering. Nedenfor ses et udpluk af emblemets design gennem mere end 100 år.
Fra 1900 og i flere år frem var der et emblemregulativ, der forpligtede sygeplejersken til altid at bære emblemet under tjenesten, at bære det på venstre side, samt at føre et pligtopfyldende og hæderligt liv.
Kilder