Sygeplejerskeløftet

Florence Nightingale- eller sygeplejerskeløftet fungerede i begyndelsen som et internationalt etisk kodeks. Det blev brugt i Danmark til op i 1970erne.

Sygeplejerskeløftet, også kaldet Florence Nightingaleløftet, blev formuleret af Mrs. Lystra E. Gretter, der var forstanderinde på The Farrand Training School for Nurses i Detroit, Michigan. Det blev første gang brugt på Harper Hospital i Detroit i foråret 1893 (1). Løftet er en tilpasset version af den hippokratiske ed, der bruges af læger.

Der er ingen beviser for, at Florence Nightingale havde indflydelse på eller kendskab til løftets ordlyd. Men tanken kan ikke have været hende imod, i og med at hun i 1859 bakkede en Mary Jones op i en diskussion om, hvorvidt sygeplejersker skulle aflægge religiøse løfter (2).

Løftet spredte sig fra USA til andre lande og kom til Danmark i 1913, hvor det fungerede som en egentlig edsaflæggelse.

Sygeplejerskeløftet, også kaldet Florence Nightingaleløftet
Sygeplejerskeløftet, også kaldet Florence Nightingaleløftet
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Løftet lyder

"Jeg forpligter mig for Gud og denne Forsamling til at leve mit Liv i Renhed og at udøve min Gerning i Troskab.

Jeg vil gøre alt, hvad der står i min Magt, for at opretholde og højne min Stands Maal.

Jeg vil bevare som Hemmeligheder alle personlige Forhold og Familieaffærer, der under Udførelsen af mit Kald kommer til min Kendskab.

Med Troskab vil jeg Bestræbe mig for at hjælpe Lægen i hans Arbejde og vie mig til deres Velfærd, der er givet mig ind under min Omsorg".

Sygeplejerskeløftet som etisk sygeplejekodeks

Sygeplejerskeløftet understregede det kaldsmæssige i sygeplejegerningen og tjente i den internationale sygeplejerskeverden som det første sygeplejeetiske kodeks. Det kom derfor til at fungere som det formelle grundlag for de etiske værdier og idealer i sygeplejen (3, 4).

Løftet udtrykker sygeplejerskens pligt over for Gud, ikke-skade-princippet, pligt til at udvikle sygeplejen, tavshedspligten, pligt til at yde omsorg, samt pligt til at hjælpe lægen. At leve i renhed betød i praksis, at gifte kvinder ikke blev optaget som sygeplejeelever, og det var bortvisningsgrund at blive gravid som elev (3).  

Det var Dansk Sygeplejeråd, der i 1913 indførte sygeplejerskeløftet her i landet som et led i en ceremoni, hvor emblemet blev overrakt til nye medlemmer. Dansk Sygeplejeråd ønskede, at ceremonien skulle fremstå som en belønning og en erstatning for den eksamensafslutning, som de færreste elever fik den gang. Som resultat af deres anstrengelser i løbet af uddannelsen, blev de optaget blandt de ”rigtige” sygeplejersker (3, 4).

Læs om emblemoverrækkelse og aflæggelse af Florence Nightingale-løftet i Tidsskrift for Sygepleje nr. 6 1924

Dansk Sygeplejeråds formand, Margrethe Koch, overrækker emblem og sygeplejerskeløfte til nyuddannede sygeplejersker 1933
Caption 
Dansk Sygeplejeråds formand, Margrethe Koch, overrækker emblem og sygeplejerskeløfte til nyuddannede sygeplejersker 1933
Attribution 
Fra: Firkløveret og ildsjælene af Nete Balslev Wingender. Dansk Sygeplejeråd 1999.

Emblemoverrækkelsen som en kollektiv begivenhed ophørte omkring 1933. I 1941, hvor den tyske besættelse skabte behov for større sammenhold, blev ceremonien genoptaget.

Læs om emblemoverrækkelsen i Tidsskrift for Sygepleje nr. 49 1942     

Nyuddannet sygeplejerske aflægger sygeplejerskeløfte på Sct. Joseph Hospital 1956
Nyuddannet sygeplejerske aflægger sygeplejerskeløfte på Sct. Joseph Hospital 1956
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 890120f070
I 1930erne opstod et gryende oprør blandt de yngre sygeplejersker mod den kaldsbetonede opfattelse af faget, et opgør med forestillingen om, at sygeplejersken burde have en nonneagtig livsindstilling, som det fremstod i sygeplejerskeløftet. Københavns Kommune havde for eksempel udstedt forbud mod, at sygeplejeassistenterne giftede sig (4).  

Læs mere om retten til at gifte sig

Læs om Florence Nightingalelampen som symbol  

Sygeplejerskeløftet fra 1958  

I 1958 blev løftets ordlyd modificeret til en mere verdslig version, og det blev først afskaffet i 1979, hvor en ny sygeplejerskeuddannelse trådte i kraft (3). Løftet fra 1958 blev nu kaldt sygeplejerskeløftet. Det udtrykte nu sygeplejerskens pligt over for samfund og medmennesker til forskel fra Florence Nightingale løftet, der understregede pligten over for Gud.

De værdier, der lå i løftet, var flid, omhu, samvittighedsfuldhed og at gerningen skulle udføres uden personsanseelse. Disse værdier kan ses som udtryk for den daværende Lov om Sygeplejersker, der blev vedtaget i 1956. 

Aflæggelse af sygeplejeløftet 1970 Eksamensfest i 1970 på Nykøbing Falster Sygeplejeskole. Sygeplejerskeløftet i den modificerede version bliver læst op for de alvorlige nyuddannede sygeplejersker.
Caption 
Aflæggelse af sygeplejeløftet 1970 Eksamensfest i 1970 på Nykøbing Falster Sygeplejeskole. Sygeplejerskeløftet i den modificerede version bliver læst op for de alvorlige nyuddannede sygeplejersker.
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000400f982

Sygeplejerskeløftets oprindelige danske ordlyd

Jeg forpligter mig for Gud og denne Forsamling til at leve mit Liv i Renhed og at udøve min Gerning i Troskab.

Jeg vil gøre alt, hvad der staar i min Magt, for at opretholde og højne min Stands Maal.

Jeg vil bevare som Hemmeligheder alle personlige Forhold og Familieaffærer, der under Udøvelsen af mit Kald kommer til min Kundskab.

Med Troskab vil jeg bestræbe mig paa at hjælpe Lægen i hans Arbejde og vie mig til deres Velfærd, der er givet ind under min Omsorg.

Det reviderede sygeplejerskeløfte (1958)

Efter at have bestået afsluttende sygeplejerskeeksamen aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg tillige ved håndsoprækning forpligter mig til, at jeg under min gerning som sygeplejerske altid skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste evne at anvende min indsigt og kunnen med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg jeg vil udøve sygeplejerskegerningen samvittighedsfuldt og uden personsanseeelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af sygeplejerske har erfaret, at jeg vil søge fortsat dygtiggørelse og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.

Den originale engelske ordlyd

"I solemnly pledge myself before God and in the presence of this assembly:

To pass my life in purity and to practice my profession faithfully;

I will abstain from whatever is deleterious and mischievous and will not take or knowingly administer any harmful drug;

I will do all in my power to maintain and elevate the standard of my profession and will hold in confidence all personal matters committed to my keeping and all family affairs coming to my knowledge in the practice of my calling;

With loyalty will I endeavor to aid the physician in his work and devote myself to the welfare of those committed to my care."

Referencer  

  1. Esther Petersen. Fra Kald til fag. Dansk Sygeplejeråd 1989.
  2. Susanne Malchau. Kærlighed er tjeneste. Søster Benedikte Ramsing, en biografi. Dansk Sygeplejeråd 1998.
  3. Helle Stryhn. Etik og sygepleje. Munksgaard 1999 
  4. Nete Balslev Wingender. Firkløveret og ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899 – 1999. Dansk Sygeplejeråd 1999.