Bag om tv-serien Sygeplejeskolen

Særudstillingen fortæller to historier: Den om de rigtige mandlige sygeplejeelever og om dem i TV2 Charlies nye tv-serie, Sygeplejeskolen.

Den første dag på sygeplejeskolen med mandlige elever på holdet
Foto: Mike Kollöfel / TV 2

TV2 CHARLIEs nye tv-serie ”Sygeplejeskolen”

Endelig fik Danmarks sin egen hospitalsserie. I årevis er vi blevet tæppebombet med hospitalsserier fra England, USA og senest fra Sverige. Nogen af dem ret kulørte, andre mere virkelighedsnære. 

TV2 Charlies seneste satsning handler helt utraditionelt om sygeplejeuddannelsen på et provinssygehus i 1952, før der eksisterede store centraliserede sygeplejeskoler. Vinklen med den lille sygeplejeskole som omdrejningspunkt bliver peppet op af, at vi er i det år, hvor de første mandlige sygeplejeelever trådte ind i det feminine univers. Så der er lagt op til pikante scener og konfliktfyldte dilemmaer for de ældre og mere stereotypt tænkende sygeplejersker og læger. 

Sygeplejemuseets rolle

Og hvad kommer det Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved, ud over underholdningsværdien? Det gør det, fordi museet har været involveret i produktionen fra start til næsten slut. For to år siden blev vi kontaktet af SF Studios, der havde fået opgaven af TV2 Charlie.

Efter et første besøg på museet af manuskriptforfatterne og produceren, har der været tæt kontakt om alt fra boligforhold, uddannelse, lægemiddelsortiment, uniformer, tiltaleformer og graviditetstest anno 1951 og meget andet. 

Kostumefolkene har endevendt museets tekstilmagasin og samlingen af uniformskopier og -mønstre, og rekvisitørerne har næsten tømt vores rekvisitdepot. Museumsbiblioteket har fundet de røde lærebøger fra dengang frem, og vores samling af indrammede billeder er blevet nærstuderet med henblik på indretning af diverse kontorer. 

Et kig ind i museets depot af rekvisitter bestående af genstande, som museet i forvejen har mange af
Caption 
Et kig ind i museets depot af rekvisitter bestående af genstande, som museet i forvejen har mange af
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Så autentisk som muligt - og dog

Som sygeplejehistoriker er sådan en opgave en balancegang, og der er blevet slugt en del historiske kameler. Det var fra starten slået fast, at manuskriptforfatterne forbeholdt sig deres kunstneriske frihed, som særligt kommer til udtryk, når det gælder alle de procedurer, som sygeplejeeleverne udfører.

Serien handler om elevernes prøvetid, og i den virkelige verden blev de efter grundig instruktion kun sat til at tørre sengeborde af og vaske sengeben. I serien lægger de mavesonder ned, deler medicin rundt mm. Det ville ikke ske i virkeligheden - men der er jo ikke meget drama i bare at tørre en bordplade af.

Til gengæld er der lagt et meget stort arbejde i at udstyre rummene korrekt, bruge de instrumenter og fade, skåle, sprøjter osv., som man brugte dengang, og at udføre procedurerne, som de er beskrevet på den tid. 

Skyllerummet i tv-serien ”Sygeplejeskolen” med sygeplejemuseets bækkener, fade med mere
Caption 
Skyllerummet i tv-serien ”Sygeplejeskolen” med sygeplejemuseets bækkener, fade med mere
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Hvad kan vi bruge en tv-serie som ”Sygeplejeskolen” til i dag?

Er ”Sygeplejeskolen” ikke bare en nem opfølgning på succeserne med ”Badehotellet” og ”Mercur”? Seerne er vilde med dem, og det er tydeligt, at der er interesse for det historiske stof, også blandt de unge. 

Med ”Sygeplejeskolen” oplever vi det ukendte univers, som et dansk sygehus er, når det opleves indefra.  Som hovedfortælling møder vi de første mandlige mønsterbrydere, som udfordrede sygeplejens meget kvindelige monopol. Som det også skete i virkeligheden, støder seriens mandlige elever ind i fordomme og direkte modstand og chikane, som ikke bliver lettere at håndtere, når det foregår inden for rammerne af sygehusets stive og traditionsbundne magtstruktur. 

Sideløbende med de mandlige elevers sorger og glæder får man et indtryk af 1950ernes strenge morallove og kønsroller, som først for alvor blev udfordret i 1960erne. Også selv om den nye ungdomskultur, som krigen lagde grunden til, begyndte at blomstre med Coca Cola og jazz-klubber. 

Serien starter i 1952, syv år efter 2. verdenskrigs ophør. Den kolde krig er begyndt, og herhjemme levede man på godt og ondt med eftervirkningerne af den tyske besættelse. Også det giver serien et kig ind i. 

Alt i alt er det en verden, der er værd at genopdage, ikke bare når det gælder sundhedspersonale, men også for mange andre.