Historien om dansk sygehusbyggeri og indretning af patientstuerne

Alle regioner bygger i disse dage nye sygehuse. Helt nye sygehuse uden for byerne eller ambitiøse om- og tilbygninger af de bestående. I 2020 skal der stå 20 nye supersygehuse klar til at modtage patienterne med højt specialiserede og velplanlagte pleje- og behandlingstilbud.

10-sengsstue på Kommunehospitalet med kakkelovnen i midten ca. 1890
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Title

”It may be a strange principle to enunciate as the very first requirement in a Hospital that it should do the sick no harm.”

Florence Nightingale. Notes on Hospitals. Longman, Green, Longman, Roberts and Green. London 1863.

Florence Nightingale’s formaning om, at hospitaler ikke måtte skade de syge, var ikke grebet ud af den blå luft. Midt i 1800-tallet gjaldt det om ikke at komme på hospital. De, der havde råd, blev tilset og plejet hjemme, kun de fattige og ensomme måtte lade sig indlægge. Et hospitalsophold den gang handlede mest om opbevaring, for man kunne ikke behandle ret mange sygdomme. Kun vente på, at naturen gik sin gang.

Da den medicinske udvikling begyndte at tage fart, skete der også en udvikling af hospitalerne. Nu skulle de danne rammen for de nye behandlingsprincipper og først og fremmest være hygiejniske. Lys, luft og ventilation kom i højsædet.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet tog sygehusbyggeriet fart. Der blev bygget sygehuse i alle store og mellemstore byer, og antallet steg for at toppe i 1927 med 160 sygehuse i hele landet. Siden er tallet faldet i takt med, at de mange små sygehuse blev lagt sammen og koncentreret i stadig større enheder.

Sygehusenes udseende har ændret sig gennem denne udvikling. De allertidligste var arkitektonisk smukke, men upraktiske og uhygiejniske. Siden har den lægefaglige og teknologiske udvikling i høj grad styret sygehusbyggerierne.

Før 1850 – det æstetisk smukke hospital

Inden ca. 1850 var der kun et hospital i Danmark, Frederiks Hospital i Bredgade, der blev indviet i 1757. Det var den arkitektoniske æstetik, der dominerede bygninger og indretning, og lægerne blev ikke hørt i byggeprocessen. Resultatet var et hospital, der var uhensigtsmæssigt indrettet og gennemført uhumsk. Ikke desto mindre var det i brug i 163 år og blev først afløst af det nybyggede Rigshospital i 1910.

Frederiks Hospital i Bredgade, København
Caption 
Frederiks Hospital i Bredgade, København - i dag Kunstindustrimuseet.
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Efter 1850 – det hygiejniske hospital: Pavillonbyggeri

Fra ca. 1850 blev der opført hospitaler, der var baseret på idéen om, at smitte skyldtes ondartet luft, de såkaldte miasmer. Der blev derfor lagt vægt på ventilation og udluftning. Løsningen var at bygge hospitaler med adskilte pavilloner for at hindre smittespredning.  En af de ivrigste fortalere for pavillonbyggeriet var Florence Nightingale, der kom til at præge byggeriet også her i landet.

Florence Nightingale talte og skrev om vigtigheden af høj hygiejne, god ventilation, ro, æstetik, hensyn til og af patientens besøgende, afveksling mm. Det var i høj grad victoriatidens værdier, hun var fortaler for, men hendes idéer kom til at præge hospitalsbyggeriet og indretningen helt op til i dag.

Selv om bakterierne var opdaget, og man begyndte at få styr på smittespredningen, blev man ved med at bygge sygehuse efter pavillonprincippet. Eksempler på typisk pavillonbyggeri ses i de fredede bygninger på Bispebjerg Hospital fra 1913, og i de få rester, der er tilbage af det oprindelige Rigshospital fra 1910.

Bispebjerg Hospital set gennem midteraksen.
Caption 
Bispebjerg Hospital set gennem midteraksen, det mest harmoniske pavillonhospital af alle. Bygningerne er i dag fredede.
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Fra 1930 – det teknologiske hospital: Blokbyggeriet

Det var dyrt og pladskrævende at bygge og drive pavillon-hospitaler, og de krævede en masse logistik og infrastrukturer. Da man erkendte, at de også byggede på en fejlagtig antagelse, miasma-teorien, tog man derfor konsekvensen og koncentrerede nye sygehuse i store blokke. Det blev starten på de store kompakte bygninger som vi kender dem på de fleste hospitaler i dag. Et af de første var Amtssygehuset i Gentofte, der blev indviet i 1927.

Luftfoto af Amtssygehuset i Gentofte 1930
Caption 
Gentofte Amtssygehus var et af de første brud med pavillontraditionen, 1930.
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Fremtidens sygehuse

Regionerne bygger de næste 10-15 år en række nye sygehuse. Heraf er syv helt nye sygehuse, resten bliver ombygninger af bestående. Målet er bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet. Det er samtidigt et krav, at sygehusene skal være så fleksible, at de kan leve op til fremtidige krav og nye teknologiske løsninger.

Det fremtidige supersygehus i Kolding
Caption 
Det fremtidige supersygehus i Kolding
Attribution 
Foto: Kolding Sygehus, Region Syddanmark

Det fremtidige supersygehus i Hillerød
Caption 
Det fremtidige supersygehus i Hillerød
Attribution 
Foto: Nyt Hospital Nordsjælland, Region Hovedstaden

Det fremtidige supersygehus i Gødstrup
Caption 
Det fremtidige supersygehus i Gødstrup
Attribution 
Foto: Gødstrup - Det Nye Hospital i Vest, Region Midtjylland

Det fremtidige supersygehus i Aalborg
Caption 
Det fremtidige supersygehus i Aalborg
Attribution 
Foto: Nyt Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland

Det fremtidige supersygehus i Aarhus
Caption 
Det fremtidige supersygehus i Aarhus
Attribution 
Foto: Det Nye Universitetshospital i Aarhus, Region Midtjylland

Patientstuen gennem tiderne

Når man læser i de gamle kilder, slår det en, hvor lidt fokus der er på, hvor mange patienter der skulle være på en stue. På de første sygehuse var store fællesstuer normen, eneværelser var forbeholdt privatpatienter, der var indlagt på ”officiantgangen”.

Fællesstue på Esbjerg Sygehus ca. 1910
Caption 
Fællesstue på Esbjerg Sygehus ca. 1910
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I midten af 1960’erne skulle der bygges en ny gynækologisk afdeling på det gamle Kolding Sygehus i Sct. Jørgensgade. Den blev brugt som forsøgsafdeling med henblik på at teste nye plejeformer, nye arbejdsgange og ny teknologi. Set med nutidens øjne var det et rationaliseringsprojekt, og der er ikke nedfældet mange tanker om patientstuerne. Der er dog et enkelt afsnit:

”Det er meget vanskeligt at sige noget fornuftigt om sygestuers størrelse. Et vist antal enestuer – man kalder dem isolationsstuer – er nødvendige; formentlig vil i de kommende år, med stigende velstand, en større del af befolkningen ønske at ligge på enestue under hospitalsophold, og kravet vil formentlig blive imødekommet, selvom der ikke er egentlig medicinsk indikation for at anbringe patienten i isolationsstue. 2-sengsstuer er vel også acceptable, hvis de 2, der ligger på stuen, kan finde sig i hinanden. Sygeplejerskerne har naturligvis mulighed for at flytte om på patienterne, så der ikke bliver ufredeligt på en 2-sengsstue. 3-sengsstuer har været forkætret, i alt fald når de 3 senge stod op ad samme væg, på grund af ubehaget ved at ligge i midtersengen; det kan der dog i nogen grad rådes bod på ved gardiner mellem sengene; men det er dog ofte ikke særligt behageligt at anbringe 3 personer sammen. 4-sengsstuen er vist stort set acceptabel. 6-sengsstuen er så stor, så jeg uvilkårligt føler et vist ubehag ved den, og det samme gælder naturligvis større stuer, men jeg er slet ikke sikker på, at patienterne føler det sådan.”

Patientstue på Sindssygehospitalet i Middelfart 1938
Caption 
Patientstue på Sindssygehospitalet i Middelfart 1938
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

De fleste afdelinger fra midten af 1900-tallet og frem har et lille antal enestuer, men de har som regel været forbeholdt de sygeste patienter og døende. Det er først de senere år, at tanken om enestuer som en ret for alle er begyndt at gøre sig gældende.

Patientstuer før og omkring 1900

På Kgl. Frederiks Hospital i København var der 352 sengepladser, hvoraf de 14 var enestuer. Fællesstuerne var af forskellig størrelse med plads til 2-13 patienter.

Gulvene var ferniserede og væggene var oliemalede. Sengene var i de første år af træ, senere af jern. Til hver seng hørte et lille bord og en stol. Over hver seng hang en sort tavle med oplysninger og patientens navn, sygenummer, diagnose (på latin) og indlæggelsesdato.

Patientstue på Frederiks Hospital i Bredgade, København
Caption 
Patientstue på Frederiks Hospital i Bredgade, København. Det blev afløst af det nye Rigshospital i 1910.
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
                     

I 1863 stod Kommunehospitalet færdigt i København. Den gang et topmoderne hospital med i alt 800 senge, hvoraf de 36 var på enestuer. 60 af stuerne var store 10-sengsstuer. Sengene var af jern med fjederbund, og til hver seng hørte et sengebord med marmorplade og en solid stol.

10-sengsstue på Kommunehospitalet i København 1910.
Caption 
10-sengsstue på Kommunehospitalet i København 1910.
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Patientstuer omkring 1930

Gentofte Amtssygehus var det første hospitalsbyggeri, der brød med pavillonsystemet, og som også brød med det gamle princip om ”store luftige fællesstuer”. Her var der indrettet tosengsstuer, en enkelt sekssengsstue og to firesengsstuer på hver etage.

En sekssengsstue på Gentofte Amtssygehus 1930
Caption 
En sekssengsstue på Gentofte Amtssygehus 1930
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
                                                   

I 1939 åbnede Amtssygehuset i Gentofte to nye fløje med hele 90 enestuer, et særsyn på den tid.  

En enestue på Gentofte Amtssygehus 1930
Caption 
En enestue på Gentofte Amtssygehus 1930
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Patientstuer i 1970’erne

Hvidovre Hospital, en tosengsstue i 1970erne
Hvidovre Hospital, en tosengsstue i 1970erne
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Hvidovre hospital blev indviet i 1976 og er et lavt byggeri, der breder sig over et stort areal. Her var de store patientstuer nu helt forladt, og der blev bygget 1-, 2-  og 4-sengsstuer. I dag bliver flersengsstuerne gradvist bygget om til enestuer.

Amtssygehuset i Herlev blev også indviet i 1976 efter en lang og besværlig byggeproces med budgetoverskridelser. Sygehuset er kendetegnet ved kunstneren Poul Gernes’ farvestrålende udsmykning.

På sengestuerne er farverne bestemt af retningen mod verdenshjørnerne, så farverne spiller sammen med dagslyset.

På nordvendte stuer dominerer kølige blå og grønne farver, på sydvendte varme orange og røde farver, på østvendte gule og på vestvendte fersken- og abrikosfarver.

Amtssygehuset i Herlev, sekssengsstue 1976
Caption 
Amtssygehuset i Herlev, sekssengsstue 1976
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

De nye enestuer

På de nybyggede sygehuse bliver der udelukkende indrettet enestuer. Formålet er at skabe mere trygge og sikre rammer for patienten, at sikre diskretion og at give overnatningsmuligheder for pårørende. Befolkningens forventninger til sygehuset er ikke de samme som på Kgl. Frederiks Hospital for 150 år siden. I dag vil vi have privatliv, it-faciliteter og telefon, radio og tv, også når vi er indlagt. 

En projekteret enestue på det nye Kolding Sygehus
Caption 
En projekteret enestue på det nye Kolding Sygehus
Attribution 
Foto: Kolding Sygehus, Region Syddanmark

En projekteret enestue på det nye Hospital Nordsjælland i Hillerød
Caption 
En projekteret enestue på det nye Hospital Nordsjælland i Hillerød
Attribution 
Foto: Nyt Hospital Nordsjælland, Region Hovedstaden

Tak til 

Kolding Sygehus og Nyt Hospital Nordsjælland, Region Hovedstaden for hjælp med billeder af de nye enestuer.