De oprindelige bygningstegninger fra Julemærkesanatoriet

De gamle tegninger dukker op

Gennem årene har det været et tilbagevendende spørgsmål, hvor de oprindelige arkitekttegninger over Julemærkesanatoriet var blevet af. Der var så mange ubesvarede spørgsmål, der ville blive løst, hvis de blev fundet. Hvordan så der ud på sengeafdelingerne? Hvor foregik behandlingerne? Hvor boede sygeplejerskerne og eleverne? Og meget andet.

På Hotel Koldingfjord har de også været savnet, for gæsterne spørger tit, hvad de forskellige rum og bygninger har været brugt til. Ved ombygninger har der været en del overraskelser, som for eksempel den gang, man brød en skillevæg ned og ramte ind i en skjult flisevæg. Hvad lavede de fliser pludselig der?

En tidligere driftschef fra hotellets første år kunne fortælle, at der i hans tid havde været en hel del tegninger, og så ved nytårstid 2019 dukkede de frem ved en oprydning på det øverste loft i konferencebygningen. To flyttekasser med foldede tegninger og mapper og en kæmpesæk med papirruller. De har ikke været opbevaret ret skånsomt gennem årene, for en del viser tydelige tegn på fugtskader, og nogle få er delvist brændt. Heldigvis var der ikke tegn på skimmel i noget af det.

Det var et ret omfattende og snavset arbejde at sortere de mange, mange tegninger. Først fordelt på bygninger og dernæst kronologisk, hvorefter registrerings- og arkiveringsarbejdet kunne gå i gang.

Hvornår og i hvilken sammenhæng er tegningerne blevet udarbejdet?

De omkring 500 tegninger fordeler sig i tre epoker. Den ældste fra 1908 og -09 er de oprindelige tegninger, der lå til grund for byggeriet af sanatoriet, der åbnede i 1911.

En af de ret medtagne tegninger fra 1908. Det lykkedes at få den rettet ud 1911.

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Dernæst en større til- og ombygning i 1942, hvor den nye funktionærbolig for plejepersonale og piger på bakken blev opført, i dag Skovly og en del af hotellet. Det kvindelige personale havde indtil da boet rundt om på sanatoriet, i kældre og på lofter, og ved flytningen til den nye bolig blev der frigivet en masse plads, der gav mulighed for at ændre på nogle af funktionerne.

Det sidste hold tegninger stammer fra 1960 og nogle år frem i forbindelse med, at Statens Åndssvageforsorg overtog bygningerne.

Tegningerne fra 1908-09

De ældste tegninger er rene mesterværker med svungen håndskrift, håndtegnede og meget detaljerede. Hvert eneste rum er mærket, så man kan se, hvad det skulle bruges til, og i flere tilfælde også, hvad gulvbelægningen bestod af. Dengang tog man ikke ud og købte gør-det-selv-skabe og -arbejdsborde. De var indbyggede og er med på tegningerne. Selv stinkskabet på overlægens laboratorium er tegnet ind.

Der er ingen tvivl om, at Julemærkesanatoriet var hypermoderne med centralvarme fra egen kedelcentral, vand fra eget vandtårn, gas fra eget gasværk og vareelevatorer op til hver af afdelingerne. For både patienter og personale fra mere ydmyge kår må det have været vild luksus. Rent bortset fra, at der givetvis ikke har været meget blus på radiatorerne, fordi der skulle være så koldt som muligt om vinteren som en del af behandlingen.

Caption 

Gasværkshuset, der lå bagved økonomibygningen, blåtryk 1908

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Set med nutidige øjne undrer man sig over, så mange kvadratmeter der blev brugt til boliger for personalet, men forklaringen er, at man normalt boede på arbejdspladsen, og sygeplejersker og elever havde sågar boligpligt.

Selve hovedbygningen rummede seks sengeafdelinger med 18 senge hver, plus en lille håndfuld sengestuer til isolationspatienter og de meget syge børn. På øverste etage lå en operationsstue til mindre indgreb. De større brystkasseoperationer, der blev taget i brug i 1920erne, blev foretaget på andre sanatorier og hospitaler.

Hver sengeafdeling bestod af et enormt rum, der svarer til en værelsesgang i dag. Afdelingen bestod af en stor sal med plads til 18 senge med skillevægge af glas. Ud mod gangen bestod væggen af skabe til børnenes ejendele, og over skabene var der glas. Det har været lyst og luftigt, men også helt blottet for privatliv.

Caption 

En sengestue på julemærkesanatoriet Koldingfjord i 1950erne. Der var glasruder mellem alle stuer, så plejepersonalet kunne overskue hele afdelingen.

Attribution 

Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000252f085h

Bagved hver sengeafdeling var der to værelser med fjordudsigt til sygeplejersken. Skal man tro tegningerne, har der fra starten kun været fire sygeplejersker, der hver har haft ansvaret for den afdeling, hun boede for enden af. Det var helt normalt for sygehusene dengang at indkvartere sygeplejersken, så hun kunne tilkaldes døgnet rundt. Der er ikke sat en bolig af til en plejemoder, oversygeplejerske, så den stilling må først være blevet oprettet senere.

 1911, da sanatoriet åbnede, var kulbuelysbade for lungetuberkulose endnu ikke kommet i gang, så der er ikke et lysbad med på tegningerne. Niels Finsen havde indført lysbehandling for hudtuberkulose, og efter hans død udviklede hans medarbejdere lysterapien til også at omfatte andre former for tuberkulose. Den første universelle kulbuelysbehandling blev påbegyndt på Finseninstituttet i 1913, så det er tænkeligt, at Julemærkesanatoriet introducerede lysbehandling i årene derefter.

De to nuværende fløjbygninger, Christians og Dagmars Palæ, var indrettet som  boliger for de højere funktionærer og reservelæger med små værelser i kælderen og på øverste etage til køkken- og gangpiger.

Caption 

Overlægeboligen på postkort fra 1914

Attribution 

Kolding Stadsarkiv reg.nr. 000252f267.

Overlægen havde sin egen pragtvilla på bakken vest for sanatoriet, i dag Louisehøj. Den var indrettet med herreværelse, to verandaer, værelse til privatlærerinden og pigeværelse i kælderen.

Den nuværende konferencebygning var økonomibygning med en stor kedelcentral, smedeværksted, vaskeri og en ligstue med tilhørende obduktionsstue.

Caption 

Økonomibygningen med kedelcentralen til højre

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

De to mindre pavilloner, der i dag rummer Dansk Sygeplejehistorisk Museum, åbnede i 1917 og -33 til de mindste børn.

Der er to ting, der springer i øjnene i forhold til i dag. Indgangen i hovedbygningen er blevet ændret. I sanatoriets tid gik man ned ad en granittrappe og ind i Modtagelsen. Bagved lå den store spisestue. I dag går man op ad trappen og kommer ind i den daværende dagligstue, der i dag udgør receptionsområdet.

Den anden ting er, at den indvendige trappe i hovedbygningen oprindelig var placeret i den modsatte side, hvor elevatorerne er nu. Hvorfor man valgte at flytte hele trappen ved ombygningen til hotel, er en gåde, der endnu ikke er blevet løst.

Caption 

Her ses den oprindelige hovedindgang med trapper ned fra hver side 

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000252f253_side_1c

Ombygningen 1941-42

Opførelsen af den nye funktionærbolig for sygeplejersker og elever må have været en enorm forbedring for plejepersonalet, der indtil da havde boet, hvor der var plads i de gamle bygninger. Den nye funktionærbolig var moderne, og alle fik eneværelser, hvad der ikke var almindeligt dengang, hvor sygeplejeelever på sygehusene normal boede to til fire på et værelse.

Caption 

Den nye funktionærbolig, der åbnede i 1942. Den er i dag en del af Hotel Koldingfjord, Skovly

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 951101f014

På selve sanatoriet betød flytningen til funktionærboligen, at der blev frigivet plads på de gamle pige- og elevværelser. For eksempel blev kælderetagen i den vestlige fløj, hvor der før havde boet gangpiger, nu bygget om til depoter for linned og køkkentøj.

Den nye funktionærbolig bestod af to forskudte blokke på tre etager. I den nordlige ende boede de ufaglærte piger, gangpiger, og køkken- og vaskeripiger. I den sydlige blok boede sygeplejerskerne og eleverne. Der er et tydeligt hierarki mellem værelserne. Plejemor havde en toværelses lejlighed med eget køkken og bad, afdelingssygeplejerskerne fik 1½ værelse og skulle dele køkken og bad med de andre. Sygeplejersker og elever fik et værelse hver.

Caption 

Udsnit af stueetagen i den nye funktionærbolig, hvor plejemor boede yderst til højre

Det kan være svært at afgøre, om det, man ser på tegningerne af sanatoriet fra 1941, er nye funktioner eller om det er noget, der er kommet til langs ad vejen, men de giver et billede af, hvordan der så ud i de første krigsår.

Der er kommet en personelevator i den vestlige ende af hovedbygningen, og den østlige skolestue er lavet om til sløjdsal for drengene. Indtil da havde der været to skolestuer, en i hver ende af den øverste etage i hovedbygningen, en til pigerne og en til drengene.

Sygeplejerskernes gamle værelser for enden af afdelingerne er nu blevet til behandlingsrum, og plejemor har fået et kontor for enden af den østlige gang på 1.-salen. Selve sengeafdelingen er uforandret.

I de to gamle funktionærboliger er der også sket ændringer. På den øverste etage i den vestlige funktionærfløj er der kommet nye stillingskategorier ind. Nu bor der en vaskeri- og en køkkenbestyrerinde, en liggehalsassistent, en laboratorieassistent og en kontorassistent. Staben er vokset, og organisationen er blevet mere specialiseret.

Caption 

Øverste etage af den vestlige funktionærbolig, i dag Christians Palæ

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Overgangen til Åndssvageforsorgen i 1960

Udstillingen beskæftiger sig ikke med bygningerne i Åndssvageforsorgens tid, det tillader pladsen ikke. Men med til tegningernes historie hører, at bygningerne i 1960 blev overdraget til Statens Åndssvageforsorg og skiftede navn til Koldingfjordskolen. På det tidspunkt kunne man behandle tuberkulose medicinsk, og der var ikke længere basis for de store sanatorier, der lukkede et efter et. I stedet blev sanatoriet omdannet til en filial af De Kellerske Anstalter i Brejning. I 1980erne blev Åndssvageforsorgen lagt ud til amterne, og beboerne forlod gradvist Koldingfjordsskolen. Den sidste patient rejste i 1988.

Bygningstegningerne som historisk materiale

De gamle tegninger fortæller historier, vi ikke har kendt før nu. De viser, hvordan et topmoderne tuberkulosesanatorium var indrettet i 1911, og i 1942 ser man de ændringer, der er blevet nødvendige som følge af nye undersøgelses- og behandlingsmuligheder og nye krav om arbejdstid og -vilkår. Det giver nogle unikke tidsbilleder, der bliver suppleret af sygeplejemuseets mange fotografier fra sanatoriet. Her får man et indblik i den isolerede lilleverden, som sanatoriet udgjorde for patienterne og også for det fastboende personale, hvor særligt de ledende sygeplejersker var trofaste og tilbragte det meste af deres arbejdsliv på sanatoriet.

Caption 

En af de grønlandske drenge, der var indlagt på sanatoriet sidst i 1950erne. Han sidder i drengeafdelingen på øverste etage, og man kan i baggrunden se de vaskeborde, der stod vinkelret på sydvæggen.

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000252f170

Caption 

Grundplan over afdeling C2, som drengen sidder i - omtrent ved det røde kryds

Attribution 

Dansk Sygeplejehistorisk Museum