Elevforeningerne - starten på vore dages SLS

I afsnit 3 af Sygeplejeskolen sæson 2 samler Anna eleverne på Fredenslund Sygehus i en elevforening for at kræve bedre vilkår. Det var hun ikke alene om, i begyndelsen af 1950'erne blev eleverne på landets sygehuse fagligt aktive og forlangte indflydelse.

Møde i elevernes udvalg, Kategori K-udvalget, i Dansk Sygeplejeråd 1956 reg.nr. 000400f989
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Til forberedelserne af manuskriptet til sæson 2 læste Sygeplejeskolens konsulent på sygeplejemuseet med lup Tidsskrift for Sygeplejersker årgang 1952 og -53 igennem. Hvad var oppe i tiden? Hvilke annoncer var der (her kom reklamer for nylonstrømper ud som en sikker vinder), var der særligt fokus på sygeplejeelever og uddannelse? Også de foregående årgange blev læst, og her var der artikler om en stor reorganisering af Dansk Sygeplejeråd, der blandt andet betød, at eleverne fik deres plads i foreningen. Uafhængigt af det havde forfatterne besluttet, at Anne Rosenfeldt skulle blive fagligt aktiv. Det førte til yderligere research om elevforeningerne, en historie, der aldrig før er blevet fortalt. 

I begyndelsen af 1950’erne begyndte elevernes status at ændre sig. Fra at de var jaget vildt for afdelingssygeplejerskerne, var der nu røster fremme om at give eleverne bedre vilkår. Det var der flere grunde til. Sygeplejerskemanglen var stor, og det var nødvendigt at tiltrække unge til faget. I mange år havde sygeplejen været en af de meget få uddannelser og jobmuligheder for kvinder, men nu kom der stadig flere til. Den helt store drøm for mange unge piger var at blive stewardesse i SAS.

En anden faktor var en ny ungdomskultur. Tidligere gik man på sin konfirmationsdag direkte fra at være barn til voksen. Nu opstod der en kultur, hvor jazz og lidt senere rock and roll greb de unge. Der kom tyggegummi og Coca Cola til landet, og modehusene kreerede særlige kollektioner for de unge.

Det satte det klosteragtige liv på sygehusene i relief, og de unge kvinder kunne ikke længere se sig selv som forkuede og lydige sygeplejeelever. De, der var i gang med uddannelsen, begyndte i det stille at gøre oprør. Her kommer elevforeningerne ind i billedet.

Der havde været elevforeninger på mange sygehuse siden sidst i 1930’erne. Tidsskrift for Sygepleje levnede lidt plads i hvert nummer lige før stillingsannoncerne, hvor elevforeningerne kunne referere fra deres møder og arrangementer. Her kan man se, at foreningen var de pæne pigers klub, der arrangerede jule- og sommerfester. Det var selskabelige og ikke faglige foreninger, og der er flere vidnesbyrd om, at det var svært at engagere elevkammeraterne i foreningsarbejdet.

Sidst i 1940’erne arbejdede Dansk Sygeplejeråd på at ændre organisationens struktur, og her fik sygeplejeeleverne for første gang plads. (1)  Fra 1951 kunne eleverne efter bestået prøvetid blive ekstraordinære medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, og de fik deres egen underafdeling i DSR, ”Kategori-K-udvalget”. Der blev også afsat tre pladser til eleverne i DSR’s repræsentantskab, der mødtes en gang om året og kan sammenlignes med vore dages kongres. (2)

Møde i elevernes Kategori K-udvalg 1956
Møde i elevernes Kategori K-udvalg 1956 reg.nr. 000400f985_neg_3
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Det betød, at arbejdet i elevforeningerne blev professionaliseret. Som vi ser i Sygeplejeskolen, skulle man først til at lære at udarbejde en dagsorden, styre et møde og turde sige sin mening. Der kunne de lære noget af arbejderbevægelsen.

Dansk Sygeplejeråd ville vise, at man tog sygeplejeeleverne alvorligt. Fra 1953 holdt DSR et årligt møde for elevforeningernes formænd og næstformænd. Det foregik som regel på de højskoler, der fungerede som sygeplejeforskoler. I Tidsskrift for Sygeplejersker er der et udførligt referat fra det første årsmøde, skrevet af en mandlig elev på det første elevhold på Rigshospitalet med både mænd og kvinder. Det var DSR, der satte dagsordenen og styrede mødet, og referatet bærer præg af den ærbødighed, eleverne udviste overfor den gode behandling de fik. (3)

Elevmødet på Testrup Højskole 1953. Den mandlige elev til venstre er Axel Johanne­sen. På billedet ses tre mandlige elever, så den tredje må være fra et yngre elevhold.
Caption 
Elevmødet på Testrup Højskole 1953. Den mandlige elev til venstre er Axel Johanne­sen. På billedet ses tre mandlige elever, så den tredje må være fra et yngre elevhold. reg.nr. 000296f002
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I 1955 satte Tidsskrift for Sygeplejersker en gang om måneden en hel side af til eleverne, månedens ”Appendix”. Der blev nedsat en håndplukket gruppe på fire sygeplejeelever fra Aarhus Amtssygehus, fordi ”elever herfra altid har haft ry for at være nogle kvikke hoveder”. De fire lagde linjen for elevsiden og fungerede som klummeskrivere. Det første ”Appendix” viser, at der endnu ikke var meget oprør i eleverne, så DSR har nok åndet lettet op. (4)

I 1966erne blev eleverne knyttet endnu tættere til Dansk Sygeplejeråd med pladser i både repræsentantskab og hovedbestyrelse. (5) I 1970 fik eleverne en fælles bestyrelse, Elevernes Fællesbestyrelse, EFB. (6) I 1973 blev EFB til SEFB, Sygeplejeelevernes Fællesbestyrelse. (7)

Under ungdomsoprøret blev Sygeplejeelevernes Fællesråd mere rebelsk og begyndte at nappe Dansk Sygeplejeråd i hælene for at få mere indflydelse. På et tidspunkt blev det foreslået, at eleverne skulle melde sig ud af DSR og danne en egen forening.  Som regel var det kun enkelte medlemmer, der gjorde oprør, flertallet forholdt sig passive. (8)

Møde i Elevernes Fællesråd 1974
Caption 
Møde i Elevernes Fællesråd 1974 reg.nr. 000400f925
Attribution 
Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I 1976 demonstrerede sygeplejeeleverne for første gang. De ville have en revision af sygeplejerskeuddannelsen, der fortsat hvilede på Kgl. Anordning for sygeplejerskeuddannelsen fa 1957. Den 11. november 1976 gik eleverne på gaden anført af Elevernes Fællesråd, i København i form af et fakkeltog gennem Strøget.

Den 11. november 1976 gik sygeplejeelever i fakkeltog gennem København for en bedre uddannelse
Caption 
Den 11. november 1976 gik sygeplejeelever i fakkeltog gennem København for en bedre uddannelse
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000398F0252

SLS kommer til verden

Da sygeplejerskeuddannelsen i 1990 gik fra mesterlære til et studium, og eleverne skiftede status til studerende, måtte elevsammenslutningen skifte navn. I 1994 opstod så Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, der som noget nyt også blev en del af amtskredsenes arbejde. (9)

De Sygeplejestuderendes Landssammenslutning af i dag
Caption 
De Sygeplejestuderendes Landssammenslutning af i dag
Attribution 
Foto: Regina Dubourg

Referencer

  1. Odgaard, Marie. Reorganiseringsforslaget. Tidsskrift for Sygepleje nr. 7 1949 side 73-79 fortsat i nr. 8 side 83-88
  2. Love for Dansk Sygeplejeråd. Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 43 1951 side 771-776
  3. Olsen, Orla. Landsmødet for elever. Tidsskrift for Sygeplejersker 1953 nr. 24 1953 s. 505-508
  4. Brøchner, Kirsten, Draminsky, Jette, Juhl, Dora Strandgaard, Thomsen, Ruth. Appendix. Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 2 1955 side 38-39
  5. Elevrepræsentanter i Dansk Sygeplejeråd. Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 1 1966 side 45
  6. Nygaard, Hanne. Elevernes Fællesrådsmøde på Roskilde Højskole. Tidsskrift for Sygeplejersker nr. nr. 11 1970 side 502
  7. SEFB konstituerer sig. Tidskrift for Sygeplejersker 1973 nr. 44 side 8-9
  8. Elevforum. Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 4 1970 side 176-178
  9. Palsbo, Søren. Studerende styrker lokalt samarbejde. Sygeplejersken nr. 18 1994 side 24-25