Særudstilling: Døden skifter årsag
Særudstilling om de store epidemier af infektionssygdomme, der blev bekæmpet efter 2. verdenskrig. For at blive afløst af de store folkesygdomme, "livsstilssygdommene"
En dreng med polio bliver håndventileret under polioepidemien i Stockholm 1953. Sygeplejersken er dansk, hentet op fra Blegdamshospitalet for at lære de svenske sygeplejersker at passe poliopatienter.
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 951116f003
Særudstilling om de store epidemier og bekæmpelsen af dem.
August 2017 til april 2018
Dansk Sygeplejehistorisk Museum ligger i en del af det tidligere tuberkulosesanatorium Koldingfjord. Mange tusind fotografier viser, hvordan børnene og personalet levede deres isolerede liv uden for byen på det store sanatorium.
Tuberkulose var den største dræber i den første halvdel af 1900-tallet, men blev udryddet i takt med udviklingen af de nye antibiotika omkring 2. verdenskrig. Det ændrede det danske sygdomsbillede radikalt, og dermed også sundhedsvæsenet. I stedet for de store epidemier med infektionssygdomme begyndte forekomsten af kroniske lidelser at stige. Antallet af kræfttilfælde, rygerlunger, hjertesygdom med flere er steget støt siden 2. verdenskrig.
Nogle kalder det for livsstilssygdomme, et symptom på velfærdssamfundets bekvemmelighed.
I andre lande kaldes det folkesygdomme eller ikke-smitsomme sygdomme (non-communicable diseases). Uanset hvad vi kalder dem, så ændrer disse sygdomme vilkårene for tusindvis af mennesker, også for sygeplejersker og læger. De har fået nye opgaver i et omfang, der kræver en helt ny organisering i sundhedsvæsenet. Sygeplejerskerne er nu trådt ind i en ny behandler-rolle, hvor de sammen med patienterne finder frem til den behandling og hverdag for patienten, som kronisk sygdom kræver.
Særudstillingen viste den tidligere og den nye udvikling i sygdomsmønsteret og benyttede lejligheden til at reflektere over, hvad det har betydet for sygeplejefagets udvikling og fremtid.
