Charlotte Norrie (1855 - 1940)

– den lidt oversete grundlægger af Dansk Sygeplejeråd.

Charlotte Norrie (1855-1940)
Charlotte Norrie (1855-1940)
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
1877-80 arbejdede Charlotte Norrie som privatlærerinde, men hun ønskede sig en fremtid som lærerinde i elementær sygepleje og nødhjælp.  

I 1880 arbejde hun uden løn på Almindelig Hospital i København og supplerede bagefter på Dronning Louises Børnehospital. Hun fik således ikke en egentlig sygeplejerskeuddannelse.   

Charlotte Norrie var kritisk over for den tids sygeplejerskeuddannelse og agiterede for oprettelse af deciderede sygeplejeskoler. Hun var aktiv i i Dansk Kvindesamfund og stod bag stiftelsen af Danske Kvinders Nationalraad, som hun  senere blev formand for.  Her var hun var fortaler for, at alle voksne kvinder skulle have stemmeret.   

Som delegeret ved ICW’s kongres 1899 i London blev Charlotte Norrie medstifter af International Council of Nurses (ICN), som blev dannet af en gruppe aktive kvindesagsforkæmpere. Da hun kom hjem, stiftede hun den 21. juli 1899 Dansk Sygeplejeråd, men måtte gå af som formand tre måneder senere. Hele denne historie bliver nærmere beskrevet i næste afsnit.   

På trods af bruddet med Dansk Sygeplejeråd fortsatte Charlotte Norrie som dansk delegeret i ICN. Dansk Sygeplejeråd lagde afstand til hende i mange år, men hun fik lidt oprejsning, da hun ved foreningens 25-års jubilæum blev udnævnt til æresmedlem.   

Charlotte Norrie fortsatte sit engagement i kvindesags- og valgretsbevægelsen. I 1904 var hun i Berlin, hvor hun var med til at stifte International Woman Suffrage Alliance, og da kvindernes valgret var gået igennem i 1915, blev Charlotte Norrie medstifter af Kvinde-Vælger-Klubberne, hvor hun var formand indtil 1920. Formålet var at gøre Højre- og Venstre-kvinder bedre egnede til at stemme og stille op til valg.    

 I 1920 gik Charlotte Norrie igen ind i undervisning i sygepleje og nødhjælp med opret-telsen af Ejra-skolen, der havde til formål at uddanne et hjælperkorps af kvinder med kendskab til sygepleje.. Korpset skulle træde til i krisesituationer, for eksempel under epidemier, uden at gå de uddannede sygeplejersker i bedene. Hun mente, at kvinder også burde have en form for værnepligt i form af en pligt til ulønnet og frivillig samfundstjeneste.