Dansk Sygeplejeråds forhold til kvindesag og valgret
Dansk Sygeplejeråd lagde i mange år afstand til kvindesagen, og feministerne viste ikke interesse for sygeplejerskerne - de pæne borgerdøtre.
Del af kvindeoptoget, der gik til Amalienborg for at takke kong Christian X for kvindernes valgret, den 5. juni 1915.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 000307f031
I årene op til 1915 deltog Dansk Sygeplejeråd ikke aktivt i kampen om kvindernes valgret til Folketing og Landsting. 
Sygeplejeelev gør rent i et instrumentskab på Rigshospitalet 1913
Dansk Sygeplejehistorisk Museum reg.nr. 940121f016
Men Dansk Sygeplejeråd støttede diskret op om kvindelig valgret og valgbarhed til kommunalråd. Man mente, at man med sygeplejersker i de kommunale råd kunne arbejde for forbedring af sygeplejerskernes vilkår.
Da kvinder fik kommunal valgret i 1908, erfarede Dansk Sygeplejeråd imidlertid, at sygeplejerskernes krav blev modarbejdet af andre kvindelige kommunalpolitikere.
Det styrkede Dansk Sygeplejeråds mistillid til kønspolitikken som en farbar vej. Det blev efterfølgende bekræftet i Folketinget, hvor Dansk Sygeplejeråds krav om statsautorisation frem til 1933 indædt blev modarbejdet af en kvindelig venstrepolitiker.
Op gennem det meste af 1900-tallet har kvindesag og feminisme aldrig været et bevidst indsatsområde for Dansk Sygeplejeråd. Indirekte har der været markante sager og diskussioner om sygeplejen som kald, sygeplejerskernes arbejdstid og ret til ægteskab, og i 1960-70’erne var der tilløb til enkelte markeringer blandt de yngre sygeplejersker. 
Billede af en ung sygeplejerske, der bader sine trætte fødder på forsiden af Billedbladet i 1946.
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. erg.nr. 000307F004
Men i det store hele har sygeplejerskerne fra starten været middelklassens pæne piger, der ikke interesserede sig synderligt for kvindesagen, og feministerne har derfor heller ikke betragtet sygeplejersker og deres vilkår som et felt, der var værd at beskæftige sig med.
