Winges Bogsamling

På Hotel Koldingfjord er der et smukt bibliotek, der indeholder P. Winges bogsamling. Det er en stor boggave, der blev testamenteret til Dansk Sygeplejeråd i 1929, og som ad kringlede omveje og ved Kirsten Stallknechts mellemkomst kom til ære og værdighed igen på hotellet i 1990.

Biblioteket med Winges bogsamling på Hotel Koldingfjord
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Peter Winge som ung
Peter Winge som ung
Foto i privateje
Peter Christian Giøe Winge blev født i København i 1858 som søn af en fuldmægtig i Generalpostdirektoratet. Peter Winge kom i handelslære, og som 18-årig blev han ansat ved hovedkassen i Finansministeriet. Her arbejdede han sig op i graderne og kunne i 1923 gå på pension som Kgl. Kassekontrollør. Han blev ridder af Dannebrog i 1928.

Han blev gift med Andrea Meta Schellerup, der døde barnløs i 1937.

P. Winge var en sammensat personlighed med mange interesser. Hans bogsamling på 5.000 bøger indeholder for størsteparten en samling skønlitterære bøger fra perioden 1800-1930, der giver et dækkende billede af litteraturen i denne periode. Der er også en stor afdeling med religiøs litteratur og store afdelinger med blandt andet kunst, historie, rejser, havekunst, nordisk flora og britiske fugle.

Hans interesse for trosspørgsmål fremgår af en stor samling prædikener mm. Han var optaget indre og ydre mission, og han var aktiv i kirkearbejde. Han fungerede som søndagsskolelærer og indsamlede penge til KFUM’s nye hus i Gothersgade i København.

Han var også engageret i velgørenhedsarbejde, var medstifter af rekonvalescenthjemmet Lysglimt ved Gilleleje og af Gamle Kammeraters Fond under Københavns Skytteforening. Derudover var han medlem af bestyrelsen for et legat for håndværkerenker og ugifte håndværkerdøtre og var medlem af Broderkredsen af Sct. Hansdag af 1887, der indsamlede penge til velgørenhed.

Winge var også en mand, der lagde vægt på kulturel dannelse, og han ville gerne gøre sig godt blandt borgerskabet. Han har interesseret sig for kunst, litteratur, teater, opera, men også sjove historier, molbohistorier, skottehistorier, satiriske fortællinger og karikaturtegninger.

Han har gerne villet kunne tale med om lidt af hvert. Et sted skriver han, ”At have ’Hesteforstand’ regnes endnu blandt damer for ikke at være saa ilde”. Han var også sprogkyndig og oversatte i 1916 Harold Begbie’s ”Pateren”, et arbejde der fik stor ros af anmelderne.

Det sønderjyske spørgsmål og danskheden var et andet interessefelt, der blev stimuleret af svogeren Matthias Mandal Bertelsen, der var medstifter af Sønderjysk Centralforening.

Den nye tids umoral gik ham på. I Margaret Mittchel’s ”Borte med Blæsten” har han skrevet, ”En ualmindelig godt opbygget, umoralsk og temmelig raa Roman”.

Bech Nygaards bog, ”Guds blinde øje” får hårde ord med på vejen med bemærkninger om ”i mange Henseender uretfærdig Beskrivelse af et Børnehjem” og ”… da den ene Raahed og smagløshed – hele Bogen igennem – er dænget ovenpå den anden med uanstændig Afdækning af kønslige Forhold, er den en Bog, enhver Børneopdrager vil gøre klogt i at holde saa langt væk som muligt fra den Ungdom, Vedkommende har Ansvaret for og Kærlighed til”.

Sammenfattende kan siges, at Winge var en uhyre sammensat, flittig og foretagsom mand. Ved hans død den 14. april 1944, 85 år gammel, skrev brødrene fra Kredsen af Sct. Hans om ham, ”Han var myreflittig og tjenstvillig overfor Brødrene”.

Peter Winge som 54-årig i 1912
Peter Winge som 54-årig i 1912
Foto i privateje

Andrea Winge f. Schellerup
Andrea Winge f. Schellerup
Foto i privateeje

Dansk Sygeplejeråd arver bogsamlingen

Det pinte P. Winge, at den store og kostbare bogsamling ikke kunne gå videre til en arving, og den 15. marts 1929 rettede han en skriftlig henvendelse ti Dansk Sygeplejeråds styrelse, hvor han tilbød at testamentere sin private bogsamling, der på det tidspunkt omfattede ca. 3.500 titler, til det dengang nyligt projekterede Sygeplejerskernes Hus i Fensmarksgade i København.

Huset havde til formål at skabe praktiske og økonomiske boliger for sygeplejersker i funktion og for sygeplejersker, der var gået på pension. Det var et stort problem for ældre nedslidte sygeplejersker, der hele sit liv havde været tvunget til at bo på hospitalet, at de ikke havde et sted at tilbringe sit velfortjente otium.

Oprindelig havde Winge ønsket at testamentere sin store bogsamling ti1 sygeplejerskerne under Det Røde Kors, hvis arbejde han beundrede højt. Røde Kors-søstrenes planer om et hjem blev imidlertid ikke ti1 noget, og da Winge erfarede, at en del søstre fra Det Røde Kors havde tegnet andele i Sygeplejerskernes Hus, ønskede han derfor at skænke sin bogsamling til dette nye hjem.

Til boggaven knyttede der sig en række betingelser, der bl.a. omfattede en indretning af et biblioteksværelse, som skulle godkendes af Winge selv, at en dame fra ledelsen skulle påtage sig at forestå udlånet af bøger i en fastlagt åbningstid, at husets lånere altid skulle være bekendtgjorte med reglementet for lån af bøger, at samlingen årligt skulle gennemgås og sammenholdes med kartoteket, at samlingen altid skulle forblive indenfor hjemmets vægge , og at den aldrig under noget påskud måtte deles.

Betingelserne for overdragelsen af boggaven er i høj grad præget af Winges store kærlighed til sin bogsamling. Han skriver: "Min Bogsamling er tilvejebragt ved store Ofre (Nægtelse af mangt og meget). Den er derfor mit kæreste, som jeg altid med Ømhed har hæget om. Jeg skiller mig dog med glæde ved den, naar jeg ved, at den kommer i kærlige, varsomme Hænder, og hvor finder jeg bedre disse end hos de Kvinder, hvis Livsopgave det har været at udvise Ømhed og Varsomhed overfor et langt værdifuldere Materiale. "

Henny Tscherning, tidligere formand for DSR, lægger grundstenen til Sygeplejerskernes Hus den 5. december 1930
Henny Tscherning, tidligere formand for DSR, lægger grundstenen til Sygeplejerskernes Hus den 5. december 1930
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Den 5. december l930 blev grundstenen lagt til Sygeplejerskernes Hus. Byggeriet gik i gang, og huset stod færdigt til indvielse d. 28. maj 1932. Der blev indrettet bibliotek i to nordvestvendte værelser øverst oppe på 5. sal, Det ene værelse indeholdt selve bogsamlingen, det andet var en læsestue, det såkaldte Dronning Louises Være1se. Winge selv blev taget med på råd ved indretningen af lokalerne.

At det har været magtpåliggende for Winge at få skabt et hyggeligt og indbydende bibliotek fremgår af den indledende brevveksling mellem Winge og arkitekt Hygom. Arkitekten indbød Winge til forhandling "om Indretningen af Biblioteksrummet", hvortil Winge svarede "For at forebygge Misforståelse vil jeg dog straks bemærke, at jeg ønsker min Bogsamling anbragt i et hyggeligt Biblioteksvære1se, ikke i et "Rum””.

Læsestuen Dronning Louises Værelse, hvor Winges håndskrevne kataloger over bogsamlingen lå fremme, var gjort indbydende med en række litografier, smukt indrammede og ophængt "som en frise", som Winge havde skænket i forbindelse med indvielsen af Huset og dermed også indvielsen af Winges Bogsamling.

Der er ingen tvivl om, at selve indvielsesdagen har været et stort øjeblik for Winge. Bag på sit indbydelseskort har han fx noteret: "Ved Ankomsten blev der anvist mig Plads bag den for Kongen stillede Stol, og jeg blev anmodet om efter Talerne at begive mig op i Biblioteket for at modtage Herskaberne. "

Et andet sted skriver han: "Paa Indvielsesdagen spurgte Dronningen Frk. Munck (Dansk Sygeplejeråds formand Charlotte Munck (red.)), hvem der havde skænket de smukke Billeder. Frk. M. svarede, at det havde Kassekontrollør Winge., der har skænket Sygeplejerskerne Biblioteket. Dronningen gik derefter over til mig, gav mig paa den naturligste Maade Haanden og takkede mig for min smukke Gave og store Arbejde".

Ved indvielsen overdrog P. Winge ca. 1/3 af bogsamlingen til Sygeplejerskernes Hus, resten blev overdraget ved Winges død i 1944.

Indvielsen af Sygeplejerskernes Hus den 28. maj 1932. Winge ses mellem formand for DSR, Charlotte Munck og Christian X.
Caption 
Indvielsen af Sygeplejerskernes Hus den 28. maj 1932. Peter Winge ses mellem formand for DSR, Charlotte Munck og Christian X.
Attribution 
Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Udlån til beboerne i Sygeplejerskernes Hus

Bogsamlingen blev åbnet for udlån den 9. december 1932. I mellemtiden blev der udformet formularer og lånesedler, og der blev udarbejdet et reglement for udlån.

I reglementet hedder det bl.a.: "Det laante maa behandles med Omhu. Laante Bøger maa lægges tilside, naar der indtages Maaltider og naar Besøg modtages. En Bog maa kun læses i Plan, aldrig ombøjes, som mange har for vane, særlig for de uindbundne Bøgers Vedkommende. Ombøjning af Hjørner som Tilkendegivelse af, hvor langt Læseren er kommen er forbudt saa vel som Understregninger, Tilføjelser og Bemærkninger af enhver Art."

Gennem årene steg antallet af udlån til beboerne i Sygeplejerskernes Hus. Ikke mindst fordi der løbende blev købt nye skønlitterære bøger til biblioteket, og fordi man modtog boggaver bestående af underholdningslitteratur og rejseskildringer.

Dansk Sygeplejeråd flytter fra Sygeplejerskernes Hus

I 1966 flyttede Dansk Sygeplejeråds sekretariat fra Sygeplejerskernes Hus i Fensmarksgade til Vimmelskaftet på Strøget i København. Bogsamlingen blev i Sygeplejerskernes Hus, sandsynligvis fordi Dansk Sygeplejeråds formand Maria Madsen boede i huset og havde kendt Peter Winge.

Da Kirsten Stallknecht blev formand, vidste hun ingenting om bogsamlingen, før hun ved et tilfælde blev gjort opmærksom på den ved et besøg i Sygeplejerskernes Hus i 1969. På det tidspunkt var der fri adgang til biblioteket, og samlingen var blevet noget forsømt. Kirsten Stallknecht fik bøgerne låst inde, samlingen blev vurderet og forsikret, hvorefter man bad landsretssagfører Wilhelm Kalke om at afklare det juridiske ejerforhold omkring bogsamlingen. Han konkluderede, at der ikke var noget til hinder for at flytte samlingen, men at Dansk Sygeplejeråd ikke måtte skille sig af med den.

For at få overblik over indholdet i samlingen, blev der ansat to bibliotekarer, der gennemgik hele biblioteket og registrerede den i overensstemmelse med folkebibliotekernes gældende system.  Hele dette store arbejde blev afsluttet i august 1985, hvor der forelå et fuldstændigt kartotek over samlingen, et kartotek, der endnu eksisterer.

Da der ikke kunne findes plads til bogsamlingen, blev den pakket ned til opmagasinering for at afvente en beslutning om dens videre skæbne. I forbindelse med byggeriet af Vilvorde Kursuscenter, der stod færdigt i 1981 var der overvejelser om at sætte biblioteket op der, men det blev frafaldet.

Bogsamlingen flytter til Hotel Koldingfjord

Da Hotel Koldingfjord stod næsten færdigt i 1990, kom Kirsten Stallknecht en dag ind i det rum, hvor biblioteket står i dag. Som hun husker det, stod det helt tomt bortset fra nogle caféborde, og hun fik idéen til et bibliotek med bogsamlingen i en ramme, der stod til det øvrige interiør.  

Det gav stødet til, at der blev bygget særligt designede bogskabe på Egtved Pianofabrik, og at bogsamlingen blev pakket ud og installeret i det smukke bibliotek. Det er i dag en del af hotellet, hvor gæsterne slapper af i et ”hyggeligt Biblioteksvære1se og ikke et "Rum””, som P. Winge havde ønsket det for sin bogsamling.  

For at følge op på de øvrige bestemmelser bliver bogsamlingen løbende tilset af Dansk Sygeplejeråd, der således omhyggeligt sørger for at leve op til kassekontrollør P. Winges betingelser for arven.

Biblioteket med Winges bogsamling på Hotel Koldingfjord
Caption 
Biblioteket med Winges bogsamling på Hotel Koldingfjord