Hvedebrødsdagene er forbi

I akademia er det af væsentlig betydning at få konstruktiv kritik og blive modsagt. Hvis det er uvant, må det læres. Måske kan det være en trøst at det gælder for os alle.

Oprettet: 30.10.2015
Bente Martinsen

Så er hvedebrødsdagene slut for de studerende, der startede deres uddannelse  d. 1. september.
 

Efter to måneders studier har de fundet ud af, hvad det er for et studium, de har valgt, og hvordan tilværelsen som studerende former sig. På papiret lød det måske meget besnærende ikke at have mødepligt til undervisningen, men i realiteten stiller det uhyre store krav både til deres selvdisciplin og den respekt, de kan afkræve deres nære omgivelser.

Selv om man "bare er studerende" betyder det ikke, at man er selvskreven til at afholde barns første sygedag eller tage en ekstra aftenvagt. I en fjern fortid afbrød jeg selv to universitetsuddannelser, bl.a. fordi jeg troede, at jeg altid kunne indhente det forsømte, hvis jeg tilsidesatte studiet til fordel for mere presserende (og sjovere) aktiviteter. Det var på alle måde en dårlig idé.

Der findes måske nogle få, som formår at arbejde intenst med stoffet efter en periode med forsømmelser, men det er de færreste. Navnlig, når der er tale om et nyt studium, hvor man endnu ikke har fundet sine ben. Langt bedre er det at holde kontakt med bøgerne i det omfang, det kan lade sig gøre, når omstændighederne gør det vanskeligt at passe studiet på det niveau, man egentlig ønsker. Hellere læse en lille smule end helt at give slip.

Man kan også have stort udbytte af at deltage i undervisningen, selv om man er uforberedt. Under alle omstændigheder er det bedre at møde op end både at være uforberedt og udeblive fra undervinsingen. Hvis målet er at se, hvor langt man kan komme inden for et givent område, er det vigtigt at lære noget nyt hver eneste dag, selv om vejen derhen måske ikke er helt traditionel. Undervejs i studiet er det også vigtigt at stoppe op og overveje, hvad der i sin tid motiverede en til at søge ind. Eller slet og ret spørge sig selv, hvad der er ens personlige drivkraft? Især når hverdagen trækker tænder ud.  Og så huske sig selv på, at hele ens identitet ikke afhænger af, hvilken succes - eller mangel på samme -  man har som studerende.

Man er f.eks. ikke sin opgave, og det er vigtigt at lære sig at skelne mellem den man er, og det man gør. I akademia er det af væsentlig betydning at få konstruktiv kritik og blive modsagt. Hvis det er uvant, må det læres. Måske kan det være en trøst at det gælder for os alle. Undervisere på alle niveauer modtager kritik af både forskning og undervisning, og det essentiel for at kunne forbedre begge dele.