Klokken ringer - så er der madro

Idéen er, at man ved at stoppe alle andre aktiviteter under dagens hovedmåltider kan give patienterne en positiv oplevelse af måltidet og forhåbentlig også give dem mere appetit. Det betyder, at alle samarbejdspartnere skal undgå at forstyrre patienterne, mens de spiser, og at sygeplejersker skal tilrettelægge arbejdet, så der fx ikke deles medicin ud under maden.

Oprettet: 12.12.2014
Bente Martinsen

Måltider på hospitaler er ofte kaotiske. De kan blive afbrudt af stuegang og blodprøver, lige som patienten kan blive kørt afsted til undersøgelse midt i maden.  Selv om stort set alle patienter  i et sengeafsnit skal have mad inden for en snæver tidsramme, fortsætter alle andre aktiviteter med uformindsket kraft.  Ikke sært, hvis patienter og personale kan opleve måltider som noget, der blot skal overstås. 

De sidste ti år har jeg beskæftiget mig netop med måltider. Ikke med ernæring, men med alt det andet, dvs. spiseproblemer, måltidskonventioner, sociale relationer, rum etc. 

For nogle år siden hørte jeg ved en tilfældighed om et britisk koncept kaldt ’Protected Mealtimes’. En tysk kollega opfordrede mig til at søge mere viden  på Youtube og såede hermed det første lille frø til det ph.d.-projekt, der i dag hedder  ’Madro –bedre måltider på neurologisk afdeling’. Undersøgelsen udføres af ph.d.-studerende Malene Beck , som jeg sammen med forskningsleder Ingrid Poulsen og professor Regner Birkelund er vejleder for. 
Inspireret af det britiske koncept har Malene og plejepersonalet på  neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus afprøvet en intervention, der skulle skabe ro omkring måltiderne.  Eller ligefrem ’frede’ dem. 

Idéen er, at man ved at stoppe alle andre aktiviteter under dagens hovedmåltider kan give patienterne en positiv oplevelse af måltidet og forhåbentlig også give dem mere appetit. Det betyder, at alle samarbejdspartnere skal undgå at forstyrre patienterne, mens de spiser, og at sygeplejersker skal tilrettelægge arbejdet, så der fx ikke deles medicin ud under maden. 

Altså ingen rengøring, ingen stuegang, ingen træning, ingen støjende samtaler. Et kvarter før maden serveres, ringes med en lille klokke, så der  er tid til at gøre patienter og omgivelser klar til måltidet. Dvs. hjælpe patienter til en god spisestilling, følge dem på toilettet, lufte ud på stuerne og rydde op. 

Når måltidet starter, ringes igen med klokken. Derefter følger 30 min. med madro i bogstavelig forstand.  Interventionen har også omfattet måltidets æstetiske dimension, og der har været duge på bordene, dækkeservietter på bakkerne og restaurantlignende menukort, så patienterne har haft mulighed for selv at se de tilgængelige menuer.  

Interventionen er nu afsluttet, men de egentlige resultater har vi til gode.  Afdelingen arbejder videre med idéerne fra interventionen for at se, om det evt. er muligt at skabe en hverdag, hvor madro er en selvfølgelighed , og ikke blot noget, der skabes af hensyn til et forskningsprojekt.