Plejehjemsbeboere er ikke magelige

At insinuere at plejehjemsbeboere lader sig opvarte og dermed kommer til at kede sig, er ganske enkelt ude af trit med virkeligheden, skriver Bente Martinsen Woythal i et indlæg rettet mod Sundhedsministeren.

Oprettet: 08.08.2016
Bente Martinsen Woythal

I slutningen af juli opfordrede sundhedsminister Sophie Løhde i Berlingske Tidende de gamle på landets plejehjem til at komme ud af sutskoene og smide morgenkåben. Ifølge Løhde skal de ikke leve i den vildfarelse, at de bor på hotel, men være nyttige og deltage i de daglige gøremål som fx at dække bord og skrælle kartofler.

Noget kunne tyde på, at Sophie Løhde trænger til et realitetstjek. Beboere på danske plejehjem er generelt alt for dårlige til at kunne deltage i det reproduktive arbejde. De fleste er demente, hvilket betyder, at de typisk ikke aner, hvor de befinder sig. De kan heller ikke nødvendigvis genkende deres pårørende og endnu mindre varetage deres personlige hygiejne. Nogle ’piller og roder’, råber på deres mor, eller prøver at gå ’hjem’. Flere skal have hjælp til at spise, kan ikke genkende maden og ved ikke længere, hvad dagligdagsting skal bruges til.

I Danmark er det kun yderst sjældent, at gamle mennesker med svigtende funktionsevne reelt kan vælge mellem flere boformer. De fleste foretrækker da også at blive boende i eget hjem ikke mindst ved udsigten til at blive påduttet et flertal af bofæller, der er demente. Forud for en indstilling til en plejehjemsplads går måneder eller år, hvor den gamle er blevet testet for at sikre, at den sidste rest af egenomsorgskapacitet, der kunne muliggøre at vedkommende blev boende i eget hjem, er absolut forduftet. En plejehjemsplads er almindeligvis den allersidste løsning og ikke noget, man kan vælge for at gøre livet bekvemt.

Noget overraskende blev Løhdes forslag bakket op af Ældre Sagens chefkonsulent Margrethe Kähler, hvilket (ud over en beklagelig mangel på indsigt) antyder, at plejehjemsbeboere næppe er Ældresagens primære målgruppe. Margrethe Kähler foreslog, at beboerne kan hjælpe til med at plante blomster og sy knapper i.

Hvilke plejehjem mon Løhde og Kähler har i tankerne? Hvis beboerne var i en sådan konstitution, at de reelt kunne virkeliggøre de foreslåede aktiviteter, var de aldrig blevet tildelt en plejehjemsplads. Normeringerne på danske plejehjem er desuden så skrabede, at de udelukkende rækker til, at plejepersonalet kan hjælpe beboerne med at dække deres basale behov for mad, hygiejne, toiletbesøg og lignende. Tiden til de rekreative sysler er for længst skåret væk, og de såkaldte profilplejehjem, hvor beboerne kan dyrke deres særlige interesser, er så langt fra den danske virkelighed, som noget kan være.

At insinuere at plejehjemsbeboere lader sig opvarte og dermed kommer til at kede sig, er ganske enkelt ude af trit med virkeligheden.

Hoteltankegangen blev efterfølgende dementeret af både sundhedsministeren og Ældre Sagen, måske ikke mindst pga. de mange negative reaktioner, der var på deres opfattelse af, hvordan det er at være beboer på et plejehjem. Sophie Løhde måtte endda forklare, at hun skam selv har arbejdet på et plejehjem, før hun blev minister. Sagen er med andre ord talt til ro.

Alligevel kan jeg ikke undlade at spørge mig selv, om landet sundhedsminister og ældres vigtigste interesseorganisation egentlig kender visitationsreglerne og har det indgående kendskab til plejehjem, som man kan forvente af dem? Var der nogle rådgivere med vigtig indsigt, som var på sommerferie, da forslaget blev udarbejdet?