Hvordan vand bliver til vin

Thyra blev fremhævet som lederen, der kunne lave vand om til vin. Eksemplet på, at hvis bare vi får den offentlige sektor afbureaukratiseret, så er der gunstige forhold som muliggør næsten alt.

Oprettet: 24.01.2017
Dorthe Boe Danbjørg

Den seneste tid har søgelyset atter være rettet mod plejehjemmet Lotte, som for år tilbage blev landskendt for at have en visionær leder. Thyra Frank blev kendt som plejehjemslederen, der satte de ældres behov forud for systemet. Hun gav alt det til de ældre, som andre kun drømte om. Skt. Hans. Lækker mad. Fællessang. Rejser. Nærvær. Ja, det syntes faktisk som kunne hun lave vand til vin.

Nu, da hun er blevet placeret på en magtfuld post som ældreminister, kommer det frem, at et større budget og manglende respekt for (vigtig) dokumentation var centrale ingredienser i den recept, som plejehjemslederen Thyra Frank fulgte, da hun skulle lave vand til vin for de ældre. 

Thyra prioriterede nærvær over regler og uddannelse [1]. Derfor var hun ligeglad med eksamenspapirer, og hun hearthuntede sit personale. Adgangskriteriet var, at de kunne møde et menneske og at de kunne holde af, holde om og holde ud.  

Dermed underkendte Thyra Frank den forskel, uddannet personale kan gøre for kvalitet. Fx har en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd vist, at 44 pct. af sygeplejersker på plejecentre inden for den seneste måned har oplevet, at indlæggelser kunne have været undgået, såfremt beboeren havde modtaget den rette sygeplejefaglige indsats. Når sygeplejersker befinder sig fast på plejecentrene, kan de være med til at opspore eventuelle infektioner, tegn på dehydrering og andre forværringer i beboernes sundhedstilstand. Derved kan indlæggelser undgås. Et andet projekt fra SFI har undersøgt, hvad det betyder, at der er fast tilknyttede læger på plejecentre. Resultaterne viser, at de fast tilknyttede læger reducerer antallet af forebyggelige indlæggelser med 28 procent, mens genindlæggelser og korttidsindlæggelser reduceres med hhv. 27 procent og 14 procent.

Så en underkendelse af uddannelser ender med at kunne medføre en ældrepleje af tvivlsom kvalitet.

Thyra ville hellere være i konflikt med bureaukraterne fra kommune end at spilde tiden på papirarbejde.

Dermed overholdt hun som leder ikke de regler og love, der gør sig gældende. Regler omkring dokumentation i forhold til medicinhåndtering blev ikke fulgt. Gentagne gange fik plejehjemmet anmærkninger omkring manglende navn og cpr.-nummer på medicinæskerne.

Arbejdspladsvurderinger, som skal sikre fokus på trivsel og bedre arbejdsmiljø for medarbejderne blev der ikke brugt meget tid på. Thyra har under foredrag og interviews pralet med, at dem skrev hun af fra en god kollega.

Så et oprør mod reglerne ender med at være til risiko for de mennesker, hvis behov skal sættes i højsædet.

Thyra blev fremhævet som lederen, der kunne lave vand om til vin. Eksemplet på, at hvis bare vi får den offentlige sektor afbureaukratiseret, så er der gunstige forhold som muliggør næsten alt.

Men nu viser det sig så, at plejehjemmet havde et driftsbudget, der var 20 % højere end andre plejehjem, og deres madbudget var 50 % større. Udvalgsformanden i Frederiksberg kommune har vurderet, at det ville koste kommunen 100 millioner kroner om året, hvis alle plejehjem i kommunen skulle have de budgetter.

Så nej afbureaukratisering kan ikke lave vand til vin, men vin skal købes for penge.  

Ja, vin skal købes for penge, så Lotte-modellen bliver nu eksemplet på, at kvalitet koster. Men også eksemplet på, at nogle af de centrale ingredienser, som Thyra Frank sværgede til, kan ende med at underminere kvaliteten af ældreplejen.

Henvisning

  1. http://arbejdsglaede.23video.com/video/479380/thyra-frank-p-arbejdsglde-...