Skal vi vende det hele lidt på hovedet?

Kan vi ved at vende sygeplejen på hovedet, undgå at ord som patienten som partner, patientcentreret pleje, patienten i centrum ikke bare ender som floskler og ord i skåltalerne? Det spørger Dorthe Boe Danbjørg om i sit første blogindlæg.

Oprettet: 17.09.2015
Dorthe Boe Danbjørg

Er patienten til for systemet, eller er systemet til for patienten? Det spørger hun om. Den veluddannede, veltalende og reflekterede kvinde, som også er patient med diabetes og leddegigt og som derfor har stiftet bekendtskab med systemet. Jeg kalder hende Rikke. 

Jeg møder hende til en temadag, hvor hun holder oplæg om hendes møde med systemet. Hendes beretning er personlig, og udover, at jeg bliver revet med af fortællingen om, hvordan det er at være patient og skulle leve med kronisk sygdom, så vækker hendes ord genklang.

Jeg spidser særligt ører, da hun spørger om vi i stedet for den traditionelle tankerække, kan lave en omvendt tankerække, så der faktisk kommer fokus på patienten. Hun rammer lige præcis det, som jeg er optaget af for tiden: kan vi ved at vende sygeplejen på hovedet, undgå at ord som patienten som partner, patientcentreret pleje, patienten i centrum ikke bare ender som floskler og ord i skåltalerne? 

Og det er præcist det, Rikke kommer med konkrete eksempler på. Hvordan hun har oplevet ikke at blive inddraget og vejledt som patient, som derfor ikke har gjort hende i stand til at være med til at træffe beslutninger om hendes behandling, men samtidig mødt med forventningen om netop at skulle være med til at træffe beslutninger, og være den aktive patient, der kan tage ansvar for sin egen sundhed. 

Og det er jo tankevækkende, at trods årelang fokus på at ændre forældede rutiner i ambitionen om at indrette sundhedsvæsenet, så det faktisk tager udgangspunkt i patienternes behov, er udviklingen ikke slået igennem. Mange patienter møder fortsat et system, der ikke er patientcentreret. Og det kan udvikle sig til lidt af et paradoks - når der som det er tilfældet for Rikke – samtidig er spirende forventninger om aktiv deltagelse fra patienternes side, når vi ikke har formået at indrette sundhedsvæsenet, så patienten faktisk er i stand til det. 

Derfor vil jeg argumentere for, at det er på tide at vi ændrer vores tænkning ved at vende sygeplejen på hovedet. 

Internationalt er der initiativer der går under overskriften ’Flipped Healthcare’ , hvor der argumenteres  for, at vi skal vende vores tænkning på hovedet for at ændre systemet. Vi skal ikke længere ’gøre ting ved patienterne’, men i stedet samarbejde med patienterne for at opnå det bedste resultat. 

Som Bisognano  har formuleret det så skal vi holde op med at spørge ’What’s the matter to you’, men i stedet spørge ’What matters to you?’. 

Og hvordan gør vi så lige det? Flere tænker, at vi må låne lidt fra andre. Og vi kunne måske låne lidt fra undervisningsområdet, hvor ‘flipped classroom’ er etableret som en ny måde at undervise på. 

Ideen er at i stedet for at have traditionel undervisning med forelæsning i klasselokalet efterfulgt af lektier, så er aktiviteterne ‘flipped’ – vendt på hovedet, så forelæsningerne er tilgængelige for de studerende i form af online videoer, som de kan se derhjemme, og hvor tiden i klasserummet så bruges til individuel vejledning og sparring med læreren – hvor der så skabes en elevcenteret undervisning. 

Måske kan vi gøre det samme i sygeplejen? Jeg ser det for mig.

Prøv at forestil dig, at patienten -  før mødet med sygeplejersken - har fået et link til en online video med information om fx den forestående operation. Patienten møder velforberedt, fordi patienten er informeret om operationen. Sygeplejersken kan starte med at spørge ind til patienten, fremfor at ende i en situation, hvor det korte møde bruges på generel information. 

På den måde kan vi springe et led over, og mødet kan blive fokuseret på det, som patienten er optaget af fremfor at drukne i generel information.

Sådan kan vi ved at bruge teknologien skabe patientcentreret sygpleje, som faktisk sætter patienten i stand til at være med til at træffe kvalificerede beslutninger om egen pleje og behandling, og som samtidig gør det muligt for den sundhedsprofessionelle rent faktisk at tage udgangspunkt i patienten. 

Der er mange grunde til at vende tingene lidt på hovedet. Vi får muligheden for at tage noget velkendt og se det fra nye og andre vinkler. Det her er et bud. 

Og det er der brug for, så Rikke og andre patienter ikke er i tvivl, om systemet er til for dem.  For vi er jo til for patienterne.