At gøre stuen færdig

"Har det registrerende blik fuldstændig domineret det sansende blik?" spørger Anne Holm Nyland i dette blogindlæg

Oprettet: 09.03.2016
Anne Holm Nyland

En ældre kvinde kommer på besøg på en sygehusafdeling. Det er midt på formiddagen. Hun skal besøge sin mand, der er indlagt med en kronisk lidelse. I øjeblikket er han mest sengeliggende, fordi han er træt og har kvalme.

Da hun går igennem afdelingen for at finde den stue, hendes mand ligger på, bemærker hun, at der bl.a. står rulleborde, en bækkenstol, dropstativer og en rengøringsvogn på gangen. Da hun kommer ind på stue 5, bliver hun mødt af en fuld affaldspose, en fyldt urinkolbe, der står i sengebordet, et termometer ligger på sengebordet, og ved siden af står et medicinbæger med tabletter.

Desuden står der et tomt vandglas. Kvinden bemærker også en ram lugt. Gardinerne er kun delvist trukket fra, så der er en anelse mørkt på stuen. Der er to senge på stuen, hendes mand ligger tættest ved døren. Ved vinduet ligger en anden ældre mand. Ved siden af hans seng står en bækkenstol parat.

At gøre stuen færdig1Det er et tænkt scenario, men det kunne godt være reelt. Har vi ikke alle mødt en lignende situation?

Forleden dag var jeg på vej til et møde. Jeg skulle igennem et sengeafsnit, og her mødte jeg i hvert fald en del af det samme scenario. Som udefra kommende virker sådan et syn uroligt på mig og lidt sjusket. Så jeg kom til at tænke på, om vi i al travlheden og i vores stræben efter at yde vores bedste, dokumentere bedst muligt etc. har glemt blikket for at rydde op, holde orden, lufte ud og skabe æstetiske rammer for vores patienter og deres pårørende?

Har det registrerende blik fuldstændig domineret det sansende blik (her skrevet i Kari Martinsen metaforer)?

At gøre stuen færdig2Da jeg for flere år siden var sygeplejeELEV, lærte jeg et begreb i praksis, der hedder "At gøre stuen færdig". Heri lå en praksis, der handlede om, at sygeplejersken/sygeplejeeleven havde ansvaret for den tildelte patientstue. Et ansvar der handlede om, at der var ryddet op, luftet ud, tømt affaldsposer og urinkolber, gardiner blev trukket fra etc.

Kort sagt, der var ro, orden og frisk luft på stuen. At gøre stuen færdig foregik om morgenen, efter morgentoilette, efter middagssøvnen og inden der blev sagt godnat om aftenen.
At gøre stuen færdig3Men det er ikke nok kun at holde orden på patientstuen. Gangarealer og opholdstuer bliver ofte brugt som aflæsning af depotvarer, og diverse rulleborde med forskellige remedier står uden for patientstuer, køkken og kontorer. Det giver et rodet indtryk, og besøgende kan foranlediges til at tro, professionalisme ikke er det, der kendetegner afdelingen.

På Odense Universitetshospital arbejder vi med et projekt, der hedder "Livet mellem Stuerne". Projektet skal, gennem inddragelse af patienter, pårørende og medarbejdere gøre hospitalets gangarealer, venteområder og opholdsrum mere indbydende og inviterende. Formålet med projektet er:

 

  • at opholdsrum og gangarealer i sengeafsnit og ambulatorium kan motivere patienterne til større aktivitet.
  • at patienter og pårørende følger sig godt modtaget – dvs. føler sig set og hørt.
  • at patienter og pårørende oplever, at tiden kan udnyttes til individuelle behov

Projektet skal sikre, at patienter og pårørende føler sig godt modtaget, at de føler sig set og hørt, og at omgivelserne er indbydende. Projektet skal genskabe rummene, så de i højere grad motiverer patienter og pårørende til at bruge rummene mere aktivt og som en del af opholdet. Det kan være svært, hvis det roder og luften er beklumret.

At gøre stuen færdig4Jeg er selv uddannet med Nightingale og Henderson, og jeg bærer stadig de vise kvinders ord med mig i min faglige rygsæk. I de klassiske værker Notes on Nursing og The Nature of Nursing pointeres det, at lys, frisk luft og æstetiske omgivelser giver lindring og har en heldbredende virkning på den syge. Støj, både på direkte måde og i overført betydning, har den modsatte effekt.

Nu ved jeg godt, at der er sket noget af en udvikling i klinisk praksis, siden jeg trådte mine elevsko, og HELDIGVIS for det. Men oprydning, frisk luft og æstetik på patientstuen er forsat en del af omsorgen. ”At gøre stuen færdig” er således et evigtgyldigt begreb. Gad vide om sygeplejestuderende har det fokus, når de øver sig i færdighedslaboratoriet? Har den kliniske vejleder det for øje, når hun/han sammen med den studerende er på patientstuen? Og har personalet det sansende blik med sig, når de færdes på gangarealer, opholdestuer og i venteværelser?

At gøre stuen færdig5Nu går jeg en runde i egen afdeling og ser, hvordan det står til. Måske er der noget, der skal hankes op i, så ”Livet mellem stuerne” ikke kun er et navn, men en kultur og adfærd, der afspejles i klinisk praksis og i vores omgivelser.

PS: Billederne 1-4 er taget på min runde i egen praksis, så vi har også noget at arbejde videre med. (Billederne bringes med tilladelse fra medvirkende personer).

Bedste bloghilsner Anne