Hvad kan Astrid Lindgren lære os om skrivekunst?

BUDSKABET i hele denne smøre er, at uanset hvor træls en fagredaktørs eller en vejleders kommentarer er, så giv ikke op. Bliv ved og følg de anvisninger du får. Også selv om du bliver bedt om at slette og skrive om. 

Oprettet: 28.01.2015
Anne Holm Nyland

"Bäste Författare! Beträffande Ert manuskript, stryk hälften och skriv om resten!". 

Du behøver ikke flygte til Google Translate, oversættelsen kommer her: Kære forfattere, med hensyn til jeres manuskript, stryg halvdelen og skriv resten om.
 
Sådan skrev forfatteren Astrid Lindgren ifølge en artikel publiceret i Svenska Dagbladet, september 2001. 
Da Lindgren skrev den kendte sætning, var hun redaktør på en børnebog, der skulle udkomme på Rabén & Sjögrens Forlag.
 
Det kan være en barsk tilbagemelding at få på et manus, du har lagt alt dit hjerteblod i. Jeg har engang oplevet det samme. Det var den tidligere fagredaktør på Sygeplejersken Anne Vesterdal, som på en meget direkte måde fortalte mig, at den artikel jeg havde sendt ind, var det rene makværk. Den gang var jeg en novice ud i artikelskrivning, så jeg blev både vred og ked af det. 
 
Men jeg gav ikke op, til trods for alle de røde streger i det manus, jeg fik retur. Jeg fulgte Anne Vesterdals anvisninger. Man kan roligt sige, at jeg strøg halvdelen af teksten og skrev resten om. Og det endte med, at min artikel blev publiceret. 

I dag kan jeg jo godt se, at Vesterdals kommentarer var berettigede og faktisk også både kloge og velmenende. 
 
Siden dengang, sidst i 90'erne, er det blevet til flere artikler og kapitler til lærebøger. Øvelse og erfaring gør en mester. Men, selv en "mester" bliver bedre af at få konstruktiv kritik på sit skriv. Derfor sender jeg aldrig noget "ud af huset", før jeg har fået andre til at læse mit arbejde. 

Da jeg for godt et år siden skrev ’Genvej til opgaveskrivning’, havde jeg ikke mindre end fire kloge mennesker til at læse med og give kritik på bogen.
 
I øjeblikket har jeg, i KommuniCare, en kunde, som jeg hjælper med sprogvask på et kandidatspeciale. Ordet 'netop' er en favorit og optræder mange gange i hvert afsnit. Min kunde har den udfordring, at hun bruger mange ord og snørklede sætninger med grammatiske krummelurer. Det betyder, at budskabet forsvinder, og specialet mister den akademiske stringens. 
 
Virker det genkendeligt? Jo tak, jeg tror nok, at vi alle i en eller anden udstrækning har en tendens til at krydre vores skriftlige arbejder med fyldord og til tider snørklede sætninger. Men hvorfor er det, vi mener fyldord er nødvendige? 
 
Er det på baggrund af og fordi at, vi netop synes, at fyldord og sprogblomster for eksempel folder en sætning mere ud og ydermere netop gør vores budskaber tydelige, anvendelige og forståelige for læseren af en faglig artikel eller en akademisk opgave? Hmmmm….
 
Jeg var engang forelsket i ordet: Kardinalpunkt! Jeg syntes det lød fantastisk – og klogt. Det var dengang. I dag synes jeg, ordet lyder temmelig opstyltet. 
 
Bøvler du også med skriftsproget? Har du svært ved at få dit budskab ud?  

Her kommer nogle enkle tips:

  • Tjek din målgruppe, hvem skriver du til? 
  • Skriv i et klart og tydeligt sprog.
  • Skriv korte sætninger. Hver gang en sætning har to kommaer eller flere, så overvej om du kan dele sætningen op.
  • Skriv i nutid - det er mere dynamisk end at skrive i et passivt skriftsprog som datid og før datid.
  • Brug aktive ord/verber i stedet for passive.
  • Bruger du fremmedord, så tjek at de er stavet korrekt.
  • Udgå egne forkortelser, de irriterer din læser.
  • Undgå så vidt muligt ordet man. Skriv jeg eller personens navn.
  • Undgå fyldord som altså, således, derfor, jo, netop, også, selvfølgelig, ydermere, eksempelvis, ligeledes.
  • Lav stavekontrol.

Det er en god ide at få en mere erfaren skribent til at læse din tekst igennem, inden du offentliggør den. Generelt er formidling en svær ting, særligt hvis du ikke er trænet i at kommunikere på skrift. Og der er stor forskel på talesprog og skriftsprog.
 
BUDSKABET i hele denne smøre er, at uanset hvor træls en fagredaktørs eller en vejleders kommentarer er, så giv ikke op. Bliv ved og følg de anvisninger du får. Også selv om du bliver bedt om at slette og skrive om. 
 
Når du redigerer din tekst, sletter og skriver om, styrker du din skriveproces. Du træner dit blik for den gode tekst og de væsentlige budskaber. Det er gennem sproget, du formidler dine tanker, idéer, holdninger og budskaber. Det er sproget, tekstens opbygning og indhold, der holder DIN læser fanget. 

Og her er Lindgren en mester. Hun tryllebinder sine læsere.
 
God skrivelyst derude....
 
Læs evt. mere i: Nyland AH. Genvej til opgaveskrivning - kompendium til opgaveskrivning på sundhedsfaglige uddannelser. KommuniCares Forlag 2014, ISBN 978-87-996714-0-3
 
blog-andersenoganne

Anne i selskab med en anden mester i skrivekunst