Mens vi venter på Godot og andet godtfolk

Jeg venter også. Jeg venter på, at politikerne for alvor begynder at fokuserer på sundhedspolitik.

Oprettet: 10.08.2015
Anne Holm Nyland

Jeg har det faktisk lidt ligesom de to vagabonder Vladimir og Estragon, der venter på Godot, som aldrig kommer. Vladimir og Estragon kender egentlig ikke Godot, de ved heller ikke, hvorfor de venter på ham.

Mens de venter, fordriver de tiden med at snakke, skændes, filosofere, synge og at lege. Og de venter. Folk der kommer forbi spørger, hvad de venter på. Vladimir og Estragon svarer hver gang "Vi venter på Godot". Sådan går dage, uger, måneder.

mens_vi_venter2
Ventetid. Billedet er sløret, ligesom enhver ventetid trækker et slør for det, der bør fokuseres på.
Foto: KommuniCare

Jeg venter også. Jeg venter på, at politikerne for alvor begynder at fokuserer på sundhedspolitik. Der var ligesom lagt et spor, men følger den nuværende regering det samme spor? Der skal spares 2 milliarder i sundhedssektoren, skrives der. Hvad tænker de sundhedspolitikere egentlig på - hvis de da ellers tænker? Hvordan bliver patienternes oplevelse af kvalitet i pleje og behandling? Hvordan bliver sygeplejerskers arbejdsvilkår fremover? Bliver der tid til de opgaver, vi virkelig brænder for? Bliver der tid til kvalitet? Bliver der tid til omsorg for patienter og pårørende? 

I pressen kan vi læse om dårlig behandling og patienter beretter om oplevelser, som ingen burde udsættes for. Senest har blogger Bente Martinsen skrevet en blogpost om en venindes oplevelse af manglende kvalitet i sygeplejen. Kvaliteten er ikke i bund, fordi sygeplejersker mangler kompetencer eller er ukritiske, men fordi de er presset på mange områder.Jeg vil her tillade mig at citere skuespiller Peter Schrøder, der i satireserie har det stående udtryk: ”Det' fand'me uhyggeligt, du”. Bedre kan det næsten ikke siges.
 
For nogle uger siden fik jeg i KommuniCare en henvendelse fra en ung sygeplejerske, lad os kalde hende Sofie. Sofie har været sygeplejerske i 2 år nu og føler sig en anelse udbrændt. Hun har svært ved at se et mål med det, hun laver og endnu sværere ved at se sin egen karrierevej. Sofie synes, at alt det hun brændte for, nu fortaber sig i travlhed, i administration og dokumentation. Sofie oplever, at sygepleje, omsorg, visioner og udvikling har trange kår. Hun venter på, at noget eller nogen skulle dukke op. Lidt lige som vagabonderne Vladimir og Estragon venter.
 
Mit råd til hende var, at tage skeen i egen hånd og selv prøve på at påvirke sin sag og sit fag. Hvis hun lader stå til og giver sig til at vente på Godot, så kan jeg frygte, at hun mister motivationen og måske i sidste ende forlader faget.
 
Sofies historie er genkendelig. Mange Facebookopslag, både i grupper for sygeplejersker og på Fagbladet Sygeplejerskens side, bærer præg af samme venten og afventen. OG FRUSTRATIONER. Hvad sker der? Hvordan bliver sygeplejerskers arbejdsvilkår i disse tider, hvor der spares, lukkes senge og fyres folk?

Hen over sommeren er der i flere medier berettet om den håbløshed, der breder sig blandt sundhedsprofessionelle. Hvor er vi på vej hen? Hvor er faget på vej hen? Hvor er kvaliteten? Hvad med patientsikkerheden? Et skrækscenario er, at politikere og andet godtfolk først lytter, når der sker fatale fejl.

Hvordan bliver der #tidtilkvalitet til sygepleje og omsorg? Vi må gøre noget. Vi må tale patienternes sag – så bliver der måske lyttet?
 
En ting er sikkert, det hjælper ikke at vente på Godot. Så fat pennen, skriv læserbreve eller kronikker. Alle de beretninger vi kan læse på Facebook og Twitter skal måske løftes op sendes til andre medier? Jeg tror på, at hver eneste fortælling hjælper patienterne, faget og sagen.

Jeg slutter denne blogpost med et lille selvgjort opråb:
Tid til omsorg
tid til pleje,
det er ikke hver mands eje.
 
Tid til kvalitet
tid til humanitet,
det er politisk ilde set.
 
Hug en hæl og klip en tå,
hvordan får vi politikerne til at forstå,
at omsorg ikke kan opgøres i penge.
Lad #Tidtilkvalitet
leve længe.
 
Det er min mening om den sag. Hvad mener du?
Velkommen tilbage fra ferie.

Bedste bloghilsner Anne